Kongernes March

Kongernes March Morgan Rice ”TROLDMANGENS RING besidder alle de ingredienser, der skaber en ?jeblikkelig succes; komplot, modkomplot, mystik, tapre riddere, blomtrende forhold profuld af knuste hjerter, bedrag og forr?deri. Den vil underholde dig i timevis – uanset alder. Bogen anbefales at st? permanent p? hylden hos alle fantasyl?sere.”--Books and Movie Reviews, Roberto MattosKONGERNES MARCH tager os et skridt videre p? Thors episke rejse ind i manddom, da han begynder at opdage, hvem han er, hvilke kr?fter han har, og da han begiver sig ud for at blive kriger. Efter Thor undslipper fangek?lderen, finder han ud af, at der har v?ret endnu et mordfors?g p? Kong MacGil. Da MacGil d?r, bryder kongeriget ud i kaos. Mens alle kappes om tronen, vrimler  det i Kongens Hof med familiedramaer, magtkampe, jalousi, ambitioner, uroligheder og forr?deri. En arving skal v?lges mellem b?rnene, og det ?ldgamle Sk?bne Sv?rd f?r igen en chance for at blive l?ftet p? ny. Men alt dette kan blive vendt p? hovedet – mordv?bnet bliver fundet, og l?kken strammes for at finde kongemorderen. P? samme tid st?r MacGil klanen overfor en anden trussel – McClouds, som g?r klar til angribe indenfor Ringen.Thor k?mper for at vinde Gwendolyns k?rlighed tilbage, men m?ske er der ikke tid nok: han f?r besked p? at pakke sine ting, at forberede sig med sine v?benbr?dre til De Hundrede – hundrede dage i helvede, som medlemmer af Legionen skal overleve. For at blive til m?nd, skal Legionen krydse Kl?ften, forlade Ringens beskyttede sf?re, ind i Vildmarken, s?tte sejl over det Tartuvianske Hav til T?ge?erne, som har ry for at v?re beskyttet af en drage.Lykkes det dem at komme tilbage? Vil Ringen overleve deres frav?r? Og vil Thor endelig opdage hemmeligheden om sin sk?bne?KONGERNES MARCH er en fantastisk fort?lling om venskab og k?rlighed, rivaler og bejlere, riddere og drager, intriger og politik, overgangen til de voksnes r?kker, knuste hjerter, bedrag, ambitioner og forr?deri. Det er en historie om ?re og mod, sk?bne og magi. Det er fantasy, der tager os ind i en verden, vi aldrig vil glemme. Den vil appellere til alle aldre og k?nB?gerne #2--#13 i serien er tilg?ngelige nu! KONGERNES MARCH (BOG #2 I SERIEN OM TROLDMANDENS RING) MORGAN RICE Om Morgan Rice Morgan Rice er den bedst s?lgende forfatter og avisen USA Today’s bedst s?lgende forfatter til den episke fantasyserie TROLDMANDENS RING, der best?r af sytten b?ger, forfatter af bestseller-serien VAMPYRDAGB?GERNE der best?r af elleve b?ger (med flere p? vej), forfatter til bestseller-serien OVERLEVELSESTRIOLOGIEN, en post-apokalyptisk thriller, der best?r af to b?ger (med flere p? vej), og forfatter til den nye episke fantasyserie KONGER OG TROLDM?ND, der best?r af seks b?ger. Morgans b?ger er tilg?ngelige i lyd- og bogformat, og er oversat til mere end 25 sprog. FORANDRET (bog #1 i VAMPYRDAGB?GERNE), F?RSTE ARENA (bog #1 i OVERLEVELSESTRIOLOGIEN), HELTENES F?RD (bog #1 i TROLDMANDENS RING) og TITEL (bog #1 i TITEL) er alle tilg?ngelige som gratis download! Morgan elsker at h?re fra jer. S? du er velkommen til at bes?ge hjemmesiden www.morganricebooks.com (http://www.morganricebooks.com) og blive skrevet p? e-mail-listen, modtage en gratis bog, modtage gratis giveaways, downloade den gratis app, f? de seneste eksklusive nyheder, f?lge med p? Facebook og Twitter, og hold kontakten! Udvalgte anmeldelser om Morgan Rice ”TROLDMANGENS RING besidder alle ingredienserne, der skaber en ?jeblikkelig succes; komplot, modkomplot, mystik, tapre riddere, blomtrende forhold profuld af knuste hjerter, bedrag og forr?deri. Den vil underholde dig i timevis – uanset alder. Bogen anbefales at st? permanent p? hylden hos alle fantasyl?sere.” —Books and Movie Reviews, Roberto Mattos ”[En] underholdende, fantastisk fantasy.” —Kirkus Reviews ”Begyndelsen p? noget ganske s?rligt.” —San Francisco Book Review ”Fyldt med action… Rices forfatterskab er solidt og foruds?tningen sp?ndende.” —Publishers Weekly ”En livlig fantasi … blot begyndelsen p? hvad der ser ud til at blive en episk ungdomsserie.” —Midwest Book Review B?ger af Morgan Rice TROLMANDENS RING HELTENES F?RD (Bog #1) KONGERNES MARCH (Bog #2) EN DRAGESK?BNE(Bog #3) Download Morgan Rices b?ger nu! Lyt til serien om Troldmandens Ring i lydbog format! Nu tilg?ngelig p?: Amazon Audible iTunes Copyright © 2012 af Morgan Rice Alle rettigheder forbeholdes. Med undtagelse af den amerikanske ophavsret fra 1976, m? ingen dele af denne udgivelse reproduceres, distribueres eller transmitteres i nogen form eller p? nogen vis, eller opbevares i en database eller opsamlingssystem uden aftale med forfatteren. Denne e-bog giver kun licens til dit personlige brug. Denne e-bog m? ikke s?lges p? ny eller gives til andre mennesker. Hvis du ?nsker at dele denne bog med andre, bedes du venligst anskaffe en separat udgave til hver af modtagerne. Hvis du l?ser denne bog og ikke har k?bt den, eller den ikke kun var k?bt til dit personlige brug, bedes du venligst aflevere den og anskaffe dig din egen kopi. Tak fordi du respekterer forfatterens h?rde arbejde. Dette er fiktion. Navne, karakterer, virksomheder, organisationer, steder, begivenheder og h?ndelser er enten et produkt af forfatterens fantasi, eller brugt i sk?nlitter?r sammenh?ng. Enhver sammenlignelighed med faktiske personer, levende eller d?de, er totalt tilf?ldig. Omslagsbillede Copyright Bilibin Maksym, benyttet under licens fra Shutterstock.com. INDHOLD KAPITEL ET (#u71b4bb97-fb60-57e7-a0c9-ae7159bb73f9) KAPITEL TO (#u0b88c206-4218-5a45-aff4-0ae858ed59c2) KAPITEL TRE (#u26e99b81-668a-5804-afce-77b182da69eb) KAPITEL FIRE (#ucfe982ce-8fe3-5b7c-ab4c-f572afe2e532) KAPITEL FEM (#ufb017877-b653-50ad-9f3f-1691fb4bc76f) KAPITEL SEKS (#uc08fd6b4-f649-56ce-a74e-c364a0067ce0) KAPITEL SYV (#litres_trial_promo) KAPITEL OTTE (#litres_trial_promo) KAPITEL NI (#litres_trial_promo) KAPITEL TI (#litres_trial_promo) KAPITEL ELLEVE (#litres_trial_promo) KAPITEL TOLV (#litres_trial_promo) KAPITEL TRETTEN (#litres_trial_promo) KAPITEL FJORTEN (#litres_trial_promo) KAPITEL FEMTEN (#litres_trial_promo) KAPITEL SEKSTEN (#litres_trial_promo) KAPITEL SYTTEN (#litres_trial_promo) KAPITEL ATTEN (#litres_trial_promo) KAPITEL NITTEN (#litres_trial_promo) KAPITEL TYVE (#litres_trial_promo) KAPITEL ENOGTYVE (#litres_trial_promo) KAPITEL TOOGTYVE (#litres_trial_promo) ”Er det en daggert jeg ser, Dets sk?fte i min h?nd? Kom, lad mig holde dig. Jeg har dig ikke, og alligevel ser jeg dig.” —William Shakespeare Macbeth KAPITEL ET Kong MacGil snublede ind i sit kammer. Han havde drukket for meget, og v?relset snurrede rundt, mens hans hoved bar tydeligt pr?g af aftens festligheder. En kvinde, hvis navn han ikke kendte, hang med en arm omkring ham. Med en fnisen, og tr?jen halv knappet op, ledte hun ham hen mod sengen. To oppassere lukkede diskret d?ren bag dem og forsvandt lydl?st. MacGil vidste ikke hvor hans dronning var, og p? denne aften var han ligeglad. De sov sj?ldent i samme seng – hun trak sig ofte tilbage til sit eget kammer. Specielt p? festaftner, hvor m?ltiderne trak ud til langt ud p? natten. Hun kendte til sin mands udskejelser, og syntes at v?re ligeglad. Han var trods alt kongen og MacGil kongerne havde altid regeret med berettigelse. Men da MacGil n?ede sengekanten, snurrede rummet alt for hurtigt omkring ham, og han rystede sin kvinde af sig. Han var ikke l?ngere i hum?r til dette. ”Lad mig v?re i fred!” Kommanderede han og puffede hende v?k. Kvinden blev paf – ydmyget og s?ret. D?ren ?bnede igen, oppasserne kom tilbage og tog hende hver is?r under armen og f?rte hende ud af kongens kammer. Hun protesterede, men hendes r?b blev d?mpet, da d?ren igen lukkede. MacGil sad p? sengekanten og hvilede sit hoved i h?nderne. Han pr?vede at f? hovedpinen til at stoppe. Det var us?dvanligt for ham at have hovedpine s? tidligt p? aftenen – f?r drinksenes effekt var g?et v?k. Men i aften var anderledes. Alting havde ?ndret sig s? pludseligt. Aftenens festligheder var startet up?klageligt: han havde nydt aftenen med godt selskab, godt k?d og st?rke vine, da den dreng, Thor, pludselig ?delagde det hele. F?rst havde han forstyrret festlighederne med sin fjollede dr?m. Derefter havde han haft fr?kheden til at skubbe b?geret ud af hans h?nder. Derefter kom den uduelige hund trissende, drak vinen of faldt d?d om for ?jnene af dem alle. MacGil havde rystet lige siden. Virkeligheden havde sl?et ham som en forhammer – nogen havde fors?gt at forgifte ham. At snigmyrde ham. Han kunne ikke ford?je oplevelsen. Nogen havde sneget sig forbi hans vagter og forbi hans mad- og vinsmagere. Han havde v?ret ?t sekund fra at v?re d?d. Og han var stadig rystet. Han huskede, at Thor var blevet sl?bt i fangek?lderen og t?nkte p?, om det havde v?ret den rigtige beslutning. P? den ene side var der, naturligvis, ingen anden logisk forklaring p?, at drengen kunne vide, b?rgeret var forgiftet, medmindre, han selv havde gjort det eller p? anden vis var indblandet i forbrydelsen. P? den anden side vidste han godt, at Thor havde dybe, mystiske – meget mystiske, kr?fter, og m?ske kunne han havde fortalt sandheden. M?ske havde han faktisk set det for sig i en dr?m. M?ske havde Thor i virkeligheden reddet hans liv, og MacGil havde sendt den eneste person, han kunne stole p?, i fangehullet. MacGils hoved bankede ved tanken, mens han sad p? sengekanten og gnubbede sit fortvivlede hoved i fors?get p? at regne det hele ud. Men han havde drukket for meget den aften. Hans sind var t?get, hans tanker hvirvlede rundt og han kunne ikke finde hoved og hale i det. Det var alt for varmt. Det var en lummer sommeraften. Og kombinationen af d?t og hans timevise indtag af mad og drikke bet?d at han nu svedte. Med besv?r tog han sin kappe af, derefter tr?jen og fortsatte indtil han kun havde sin undertr?je p?. Han t?rrede sveden af panden og sk?gget. Han tog ?n tung st?vle af gangen af sine h?vede f?dder og satte dem p? det kolde stengulv. Han tog dybe ind?ndinger og fors?gte at f? balancen igen. Hans mave var vokset, og det var belastende. Han sparkede f?dderne op i sengen, lagde sig tilbage og hvilede hovedet p? puden. Han sukkede dybt og kiggede op i loftet, mens han bad til, at rummet ville stoppe med at snurre. Hvem ?nsker at dr?be mig? Undrede han sig endnu en gang. Han havde elsket Thor som en s?n, og en del af ham var sikker p?, det ikke kunne have v?ret ham. Han t?nkte p?, hvem det s? kunne v?re, hvilket motiv de mon havde – og vigtigst af alt, om de ville pr?ve igen. Var han i sikkerhed? Var Argons forudsigelser rigtige? MacGil f?lte sin ?jenl?g blive tunge, da han havde svaret inden for r?kkevidde. Hvis hans tanker bare havde v?ret en anelse klarere, kunne han m?ske have regnet det ud. Men han m?tte vente til morgendagens lys med at hidkalde sine r?dgivere og arrangere en efterforskning. Han undrede sig ikke over, hvem der ?nskede at se ham d?d – men hvem der ikke ?nskede at se ham d?d. Hans hof var fyldt med folk, der hungrede efter hans trone. Ambiti?se generaler, snedige medlemmer af r?det, magtsyge adler, spioner, gamle rivaler, snigmordere fra McClouds – m?ske endda fra Vildmarken. M?ske endda nogen t?ttere p?. MacGils ?jne flakkede, da han begyndte at overgive sig til s?vnen; men han fik ?je p? noget, der tvang ham til at holde dem ?bne. Han opfangede bev?gelse og kiggede over og opdagede at hans oppassere ikke l?ngere var der. Han var forvirret. De lod ham aldrig v?re alene. Faktisk, kunne han ikke huske hvorn?r han sidst havde v?ret alene i dette rum. Han huskede ikke at have bedt dem om at g?. Og hvad der var endnu mere pudsigt – d?ren stod p? vid gab. I samme ?jeblik h?rte MacGil en lyd fra rummets fjerne hj?rne og kiggede straks. Ud af skyggerne, langs v?ggen og ind i lyset fra faklen kom en h?j, tynd skikkelse til syne. Han var if?rt en sort kappe, og h?tten d?kkede hans ansigt. MacGil blinkede igen og igen og t?nkte p?, om han mon s? syner. F?rst var han overbevist om, det bare var skyggerne der dansede i lyset fra faklen og spillede ham et puds. Men i n?ste ?jeblik, var skyggen t?ttere p? og n?rmede sig hans seng med hastige skridt. MacGil fors?gte at fokusere i det svage lys, fors?gte at se hvem det var. Instinktivt, som den gamle kriger han var, fors?gte han at s?tte sig op i senge og tr?kke et v?ben fra sit b?lte. Men han havde afkl?dt sig, og havde ingen v?ben, han kunne tr?kke. Han sad, ubev?bnet, p? sengekanten. Skikkelsen bev?gede sig hurtigere nu. Som en slange i m?rket. Han kom n?rmere. Og da MacGil endelig kunne fokusere, fik han et glimt af hans ansigt. V?relset snurrede stadig, og hans fuldhed forhindrede ham i at forst? det hele klart. Men i ?t splitsekund, kunne han have svoret, han s? sin s?ns ansigt. Gareth? MacGil blev overv?ldet af panik. Hvad lavede han her? S? sent om natten og uden at v?re blevet hidkaldt. ”Min s?n?” Sagde MacGil ud i m?rket. MacGil s? hans blodige udtryk i ?jnene, og det var alt han skulle se – han sprang op af sengen. Men skikkelsen bev?gede sig for hurtigt. F?r MacGil kunne forsvare sig, s? han metal glimte i lyset fra faklen og hurtigt, alt for hurtigt, str?g bladet igennem luften og direkte ind i hans hjerte. MacGil skreg. Et dybt, m?rkt, pinefuldt skrig, der kom bag p? ham selv. Det var et skrig, han kun kendte alt for godt – fra kamp. Det var lyden af en kriger, der var blevet d?deligt s?ret. MacGil kunne m?rke det kolde metal, der br?d igennem hans ribben og skubbede gennem musklerne. Det blandede sig med hans blod, mens det pressede dybere og dybere. Smerten var mere intens, end han nogensinde havde kunne forestille sig. Med et dybt suk fyldtes han mund af en varm, blodig jernsmag og hans vejrtr?kning blev h?rdere. Han tvang sig selv til at se op. Se p? ansigtet under h?tten. Han var overrasket: han have taget fejl. Det var ikke hans s?ns ansigt. Det var en anden. Det var en, han genkendte. Han kunne ikke huske hvem, men det var en t?t p? ham. En, der lignede hans s?n. Hans hjerne arbejde p? h?jtryk, mens han fors?gte at knytte et navn til ansigtet. Mens skikkelsen stod b?jet over ham, lykkedes det MacGil at l?fte en h?nd og skubbe ham som i et fors?g p? at f? ham til at stoppe. Han f?lte noget vokse i ham. F?lte styrken af den kriger, han havde v?ret. Styrken af sine forf?dre. F?lte noget dybt inde i ham – d?t der havde gjort ham til konge, og som ikke ville give op. Med al sin kr?ft lykkedes det ham at skubbe snigmorderen v?k fra ham. Manden var tyndere, mere skr?belig, end MacGil havde troet og faldt bagover med et skrig. Det lykkedes MacGil at komme p? benene, og med al sin kr?ft hev han kniven ud af brystet. Han kastede den tv?res gennem rummet. Den ramte stengulvet med s?dan en kr?ft, at den gled hen over gulvet og landede i den anden ende af rummet. Manden, hvis h?tte nu var faldet ned over skuldrene, kom hurtigt p? f?dderne. Han stirrede tilbage med ?jne store af frygt, da MacGil langsomt n?rmede sig ham. Han vendte sig og l?b tv?rs gennem rummet, stoppede kun l?nge nok til at snuppe kniven f?r han flygtede. MacGil fors?gte at fange ham. Men manden var for hurtigt, og pludselig ramte smerten ham. En gennemtr?ngende smerte steg op i hans bryst, og han kunne m?rke, han blev svagere. MacGil stod alene i rummet og s? hvordan blodet fra hans bryst l?b ned i hans ?bne h?ndflader. Han sank i kn?. Hans krop blev kold, og med de sidste kr?fter r?bte han svagt: ”Vagter!”. Han tog den sidste, dybe ind?nding og r?bte i smerte med alt hvad han havde tilbage. Stemmen af en tidligere konge. ”VAGTER!” Skreg han. Han h?rte trin i det fjerne, der langsomt blev tydeligere. Han h?rte en d?r blive ?bnet, og kunne fornemme skikkelser der n?rmede sig ham. Men rummet snurrede igen, og denne gang var det ikke p? grund af vinen. Det sidste han s? var det kolde stengulv, der langsomt n?rmede sig hans ansigt. KAPITEL TO Thor greb fat i jernh?ndtaget p? den enorme tr?d?r foran sig og trak med al sin magt. Den ?bnede langsomt, knirkede, og afsl?rede kongens kammer foran ham. Han tr?dte ind i rummet og f?lte h?rene p? armene rejse sig, da han krydsede t?rsklen. Han kunne m?rke et m?rke dv?le i luften som en tung t?ge. Thor tr?dte l?ngere ind i kammeret og h?rte flammerne fra faklerne p? v?ggene knitre, da han langsomt gik hen mod kroppen, der l? p? gulvet. Han kunne allerede fornemme, at det var kongen. At han var blevet myrdet - at han, Thor, var kommet for sent. Thor kunne ikke lade v?re med at undre sig over, hvor alle vagterne var henne. Han undrede sig over, hvorfor ingen havde v?ret her til at redde ham. Thors kn? blev svage, da han tog de sidste skridt hen til kroppen; han kn?lede p? det kolde stengulv, greb skulderen, som allerede var kold, og rullede kongen over p? ryggen. MacGil. Hans tidligere konge l? med ?jnene vidt ?bne. D?d… Thor kiggede op og s? pludselig kongens ledsager st? over dem. Han holdt et stor, besmykket b?ger. Thor genkendte det fra festen. Det var lavet af massivt guld og d?kket af rubiner og safirer. Mens han stirrede p? Thor, h?ldte ledsageren langsomt vinen ud over kongens bryst. Vinen spr?jtede over hele Thors ansigt. Thor h?rte et skrig. Han vendte sig og s? sin falk, Estopheles, der sad p? kongens skulder; hun slikkede vinen fra hans kind. Thor h?rte en lyd. Han vendte sig og s? Argon st? over ham og kigge stoisk p? ham. I den ene h?nd holdt han kronen. I den anden holdt han sin stav. Argon gik hen og placerede kronen p? Thors hoved. Thor kunne m?rke dens v?gt grave sig ned over hans hoved, dens metal omfavnede hans tindinger. Han s? forbavset op p? Argon. ”Du er konge nu,” sagde Argon. Thor blinkede, og da han ?bnede ?jnene, stod alle medlemmer af Legionen, The Silver, hundredevis af m?nd og drenge, klemt sammen i kammeret, alle ?jne rettet mod ham. I samme ?jeblik kn?lede de alle og bukkede derefter med deres ansigter lavt ned til jorden. ”Vores konge,” l?d et kor af stemmer. Thor v?gnede med en s?t. Han sad oprejst og tr?k vejret dybt og hurtigt og s? sig omkring. Det var m?rkt og fugtigt herinde. Han opdagede, at han sad p? et stengulv med ryggen mod v?ggen. Han kneb ?jnene sammen i m?rket. Han kunne se jernst?nger i det fjerne og ud over dem en flimrende fakkel. S? huskede han: han var i fangehullet. Han var blevet trukket herned efter festen. Han huskede vagten, der havde sl?et ham i ansigtet, og inds? at han nok var besvimet. Han satte sig op, trak vejret panisk og fors?gte at skubbe den forf?rdelige dr?m v?k. Det havde virket s? rigtigt. Han bad til, at det ikke var sandt, at kongen ikke var d?d. Billedet af den d?de konge var lagret i hans sind. Havde Thor virkelig set noget? Eller var det hele bare hans fantasi? Thor m?rkede, at nogen sparkede ham p? fods?len. Han kiggede op og fik ?je p? en figur st? b?jet hen over ham. ”Det var p? tide, at du v?gnede op,” l?d stemmen. ”Jeg har ventet i timevis.” I det svage lys kunne Thor fornemme ansigtet p? en teenagedreng omkring hans alder. Han var tynd, lav, med hule kinder og hans hud fyldt med kopar – alligevel syntes der at v?re noget venligt og intelligent bag hans gr?nne ?jne. ”Jeg hedder Merek,” sagde han. ”Din cellekammerat. Hvad sidder du inde for?” Thor sad oprejst og fors?gte at danne sig en mening om ham. Han l?nede sig tilbage mod v?ggen, l?b h?nderne gennem h?ret og pr?vede s?tte det hele sammen. ”De siger, at du pr?vede at dr?be kongen,” fortsatte Merek. ”Han fors?gte at dr?be ham, og vi vil rive ham i stumper og stykker, hvis han nogensinde kommer ud bag disse tremmer,” snerrede en stemme. En lyd af tinb?gere der banker mod metalst?nger br?d ud i m?rket. Thor gik hen til tremmerne og s? hele korridoren, alle cellerne fyldt med groteske udseende fanger, der stak hovederne gennem tremmerne, og i det flimrende fakkellys s? h?nede hen mod ham. De fleste var ubarberede og med manglende t?nder. Nogle s? ud som om, de havde v?ret hernede i ?revis. Det var et forf?rdeligt syn. Thor tvang sig selv til at se v?k. Var han virkelig endt hernede? Ville han sidde fast her med disse mennesker for evigt? ”Du skal ikke v?re bange for dem,” sagde Merek. ”Det er bare dig og mig i denne celle. De kan ikke komme ind. Og jeg kunne ikke v?re mere ligeglad med, du f?rste at forgifte kongen. Jeg ville gerne forgifte ham selv.” ”Jeg forgiftede ikke kongen,” sagde Thor indigneret. ”Jeg forgiftede ikke nogen. Jeg pr?vede at redde ham. Alt hvad jeg gjorde var at sl? hans b?gre ud af h?nden p? ham.” ”Og hvordan vidste du, at b?geret var forgiftet?” Skreg en stemme ned ad midtergangen. ”Magi, antager jeg?” Der l?d et kor af kynisk latter fra cellekorridoren. ”Han er synks!” R?bte en af ??dem. De andre lo. ”Nej, det var bare et heldigt g?t!” Br?lede en anden, og de andre grinede endnu h?jere. Thor var rasende over beskyldningerne, og havde lyst til at s?tte dem alle p? plads. Men han vidste, det ville v?re spild af tid. Desuden beh?vede han ikke at forsvare sig overfor disse kriminelle udskud. Merek studerede ham med en mine, der ikke var s? skeptisk som de andres. Han s? ud som om, han debatterede med sig selv. ”Jeg tror p? dig,” sagde han stille. ”G?r du?” Spurgte Thor. Merek trak p? skuldrene. ”N?r alt kommer til alt, hvis du ville forgifte kongen, ville du virkelig v?re s? dum at fort?lle ham det?” Merek vendte sig om og gik et par skridt v?k, over til sin side af cellen, og l?nede sig mod v?ggen og satte sig ned og kiggede p? Thor. Nu var Thor nysgerrig. ”Hvad sidder du inde for?” Spurgte han. ”Jeg er en tyv,” svarede Merek, n?rmest stolt. Thor blev overrasket. Han havde aldrig v?ret sammen med en tyv f?r. En rigtig tyv. Selv havde han aldrig t?nkt p? at stj?le. Og han havde altid v?ret forbl?ffet over, at nogle mennesker gjorde det. ”Hvorfor g?r du det?” Spurgte Thor. Merek trak p? skuldrene. ”Min familie har ingen mad. De skal spise. Jeg har ikke nogen skolegang eller nogen kvalifikationer af nogen art. At stj?le er det, jeg kan. Ikke noget stort. Bare mad hovedsageligt. Det, der f?r dem igennem dagen. Jeg slap afsted med det i ?revis. S? blev jeg fanget. Det er faktisk min tredje gang inde. Tredje gang er den v?rste.” ”Hvorfor?” Spurgte Thor. Merek blev stille og rystede derefter langsomt p? hovedet. Thor kunne se, hans ?jnene blev fyldt med t?rer. ”Kongens lov er streng. Ingen undtagelser. Ved den tredje lovovertr?delse, tager de din h?nd.” Thor blev forf?rdet. Han kiggede ned p? Mereks h?nder; de var der begge to. ”De kommer ikke efter mig endnu,” sagde Merek. ”Men det g?r de p? et tidspunkt.” Thor havde det forf?rdeligt. Merek kiggede skamfuldt v?k, og uden at t?nke over det, gjorde Thor det samme. Thor lagde hovedet i h?nderne. Hans fors?gte at samle sine tanker, men hans hoved dr?bte ham. De sidste par dage f?ltes som ?n hvirvelvind; s? mange ting var sket s? hurtigt. P? den ene side f?lte han en f?lelse af succes. En f?lelse af retf?rdigg?relse. Han havde set fremtiden, havde forudset MacGils forgiftning, og havde reddet ham fra den. M?ske kunne sk?bnen trods alt ?ndres – m?ske kunne den b?jes. Thor havde en f?lelse af stolthed: han havde reddet sin konge. P? den anden side sad han her i fangehullet. Han var ikke i stand til at rense sit navn. Alle hans h?b og dr?mme var blevet knust. Enhver chance for at tilslutte sig Legionen var forsvundet. Nu ville han v?re heldig, hvis han ikke skulle tilbringe resten af ??sine dage hernede. Det gjorde ham ondt at t?nke p? at MacGil, der havde taget Thor ind som en far, den eneste rigtige far, han nogensinde havde haft, troede at Thor faktisk pr?vede at dr?be ham. Det gjorde ham ondt at t?nkte p? at Reece, hans bedste ven, kunne tro, at han havde pr?vet at dr?be hans far. Og endnu v?rre, Gwendolyn. Han t?nkte p? deres sidste m?de. Hvordan hun havde troet, at han frekventerede bordellerne – og f?lte at alt godt i hans liv var blevet taget v?k fra ham. Han spekulerede p?, hvorfor det skete for ham. Han havde trods alt kun ?nsket at hj?lpe. Thor vidste ikke, hvad der ville blive af ham. Og han var ligeglad. Alt hvad han ?nskede nu var at rense sit navn, s? folk ville vide, at han ikke havde pr?vet at skade kongen – at han havde ?gte kr?fter, at han virkelig havde set fremtiden. Han vidste ikke, hvad der ville blive af ham, men han vidste en ting: Han var n?dt til at komme ud herfra. P? en eller anden m?de. F?r Thor kunne afslutte tanken, h?rte han fodspor. Tunge st?vler klumpede sig vej ned ad stenkorridorerne. Han h?rte lyden af raslende n?gler, og ?jeblikke senere stod en kraftig f?ngselsholder foran ham. Det var manden, der havde trukket Thor herned og sl?et ham i ansigtet. Ved synet af ham f?lte Thor smerten p? kinden, f?lte sig for f?rste gang opm?rksom p? den, og f?lte en fysisk afsky. ”N?, er det ikke den lille myre, der fors?gte at dr?be kongen?” Brummede vagthavende, da han vendte jernn?glen i l?sen. Efter adskillige klinkende klik gled celled?ren op. Han bar k?der i den ene h?nd, og en lille ?kse hang i b?ltet ved hans talje. ”Du skal nok f? din straf,” sagde han h?nende til Thor og vendte sig derefter mod Merek. ”Men nu er det din tur, din lille tyv. Tredje gang,” sagde han med et ondsindet smil, ”ingen undtagelser.” Han greb ud efter Merek og greb ham groft med ene arm bag ryggen. Han sp?ndte h?ndjernet fast om hans h?ndled, og sp?ndte derefter den anden ende af l?nken fast til en krog i v?ggen. Merek skreg og tr?kkede vildt i l?nken og fors?gte at bryde fri; men det var nyttel?st. Vagten kom op bag ham og greb ham. Han tog Mereks frie arm og placerede den p? en stenbj?lke. ”Dette vil l?re dig ikke at stj?le,” snerrede han. Han fjernede ?ksen fra b?ltet og l?ftede den h?jt over hovedet. Han smilede h?nende s? hans grimme t?nder stak ud af munden p? ham. ”NEJ!” Skreg Merek. Thor sad fastbundet og s? forf?rdet til, da vagten bragte sit v?ben ned og sigtede mod Mereks h?ndled. I l?bet af nogle f? sekunder ville denne stakkels drengs h?nd blive hugget af for evigt uden nogen anden grund end hans sm?tyveri af mad for at hj?lpe med at br?df?de sin familie. Uretf?rdigheden br?ndte inde i Thor, og han vidste, at han ikke kunne tillade det. Det var bare ikke retf?rdigt. Thor f?lte hele hans krop blive varm, og m?rkede derefter en br?ndende f?lelse indvendigt. En f?lelse, der gik fra det yderste af hans t?spidser og hele vejen ud gennem h?ndfladerne. Han m?rkede tiden g? i st?. Han f?lte, han bev?gede sig hurtigere end manden. Han f?lte hvert ?jeblik af hvert sekund, mens mandens ?kse hang i luften. Thor f?lte en br?ndende energikugle i h?ndfladen og kastede den mod f?ngselsvagten. Han s? forbavset til, da den gule kugle forsvandt fra hans h?ndflade. Den fl?j gennem luften, oplyste den m?rke celle og ramte vagtens ansigt. Den ramte ham i hovedet. I samme ?jeblik tabte han sin ?kse, fl?j tv?rs gennem cellen f?r han smadrede ind i en v?g og kollapsede p? gulvet. Thor havde reddet Merek et splitsekund f?r klingen n?ede hans h?ndled. Merek kiggede p? Thor med overraskede ?jne. Vagten rejste sig, rystede p? hovedet og styrede direkte mod Thor. Men Thor m?rkede kraften br?nde i ham, og da vagten kom p? f?dderne og n?rmede sig ham, l?b Thor frem, sprang op i luften og sparkede ham i brystet. Thor f?lte en kraft, som han aldrig f?r havde f?lt, skyde gennem sin krop og h?rte et h?jt brag da hans spark sendte den store mand bagl?ns gennem luften. Han smadrede mod v?ggen og landende p? gulvet. Denne gang bevidstl?s. Merek s? chokeret p? Thor, og Thor vidste n?jagtigt, hvad han m?tte g?re. Han greb ?ksen, skyndte sig hen til Merek. Han holdt k?den fra h?ndjernene fast p? stenbj?lken og huggede den over. En stor gnist fl?j gennem luften, da k?deleddet blev sk?ret over. Merek kiggede v?k, l?ftede derefter hovedet op og s? p? k?den, der hang frit fra hans h?ndled og inds?, at han var fri. Han stirrede tilbage p? Thor med ?ben mund. ”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal takke dig,” sagde Merek. ”Jeg ved ikke, hvordan du gjorde det. Jeg ved ikke hvad det var, eller hvem du er – eller hvad du er – men du har reddet mit liv. Jeg skylder dig en. Og det er et l?fte, jeg ikke tager let p?.” ”Du skylder mig intet,” sagde Thor. ”Forkert,” sagde Merek og rakte h?nden ud og gav Thors underarm et klem. ”Du er min bror nu. Og jeg vil betale dig tilbage. En eller anden m?de. En sk?nne dag.” Med de ord vendte Merek sig og skyndte sig ud af den ?bne celled?r. Han l?b ned ad korridoren til lyden af de andre fangeres r?b. Thor kiggede rundt. Han s? den bevidstl?se vagt, den ?bne celled?r og vidste, at han ogs? m?tte handle. Fangerens r?b blev h?jere og mere insisterende. Thor gik ud af cellen. Han kiggede til begge sider og besluttede sig at tage den modsatte vej af Merek. De kunne trods alt ikke fange dem begge p? ?n gang. KAPITEL TRE Thor l?b gennem natten, gennem de kaotiske gader i Kongens Hof og blev overrasket over, at opleve s? meget liv i gaderne. Gaderne var t?t pakkede og en vrimmel af mennesker flokkedes i en urolig r?re. Mange af dem bar fakler, der lyste natten op og kastede skygger p? folks ansigter. Alt imens slottets klokker ringede uafbrudt. Det var en lav ringen, der l?d ?n gang i minuttet. Thor vidste hvad det bet?d: d?d. Klokkerne ringene for d?d. Og der var kun ?n person i kongeringet, som klokkerne kunne ringe for denne nat: kongen. Thors hjerte bankede i brystet mens han t?nkte tilbage p? sin dr?m. Han s? kniven fra sin dr?m. Havde det v?ret sandt? Han m?tte vide det. Han greb fat i en forbig?ende, en ung dreng der l?b i den modsatte retning. ”Hvor er du p? vej hen?” Forlangte Thor at vide. ”Hvad skyldes alt dette postyr?” ”Har du ikke h?rt det?” Spurgte drengen forbl?ffet. ”Vores konge er d?ende! Han er blevet dolket. Der former sig en hob foran Konges Port. De fors?ger at f? mere af vide. Hvis det er sandt, vil det v?re forf?rdeligt for os alle. Kan du overhovedet forestille dig det? Et land uden en konge?” Med de ord rystede drengen sig l?s af Thors greb og l?b tilbage ind i natten. Thor stod tilbage med hamrende hjerte og ?nskede ikke at erkende virkeligheden omkring ham. Hans dr?mme, hans forudanelser – det var mere end blot fantasi. Han havde set fremtiden. To gange. Det gjorde ham bange. Hans kr?fter var st?rkere end han vidste, og det s? ud til, de blev st?rkere og st?rkere for hver dag. Hvor ville det f?re hen? Thor fors?gte at komme i tanke om, hvor han kunne tage hen. Han var flygtet, men nu anede han ikke, hvor han kunne tage hen. Det var helt sikker at inden l?nge, ville de kongelige vagter – og sikkert hele Konges Hof, v?re p? jagt efter ham. At Thor rent faktisk var flygtet, ville f? ham til at fremst? skyldig. P? den anden side ville det faktum at MacGil var blevet dolket, mens Thor var i f?ngsel ikke rense hans navn? Eller ville det f? ham til at fremst? som en del af et komplot? Thor kunne ikke tage nogle chancer. Det var tydeligt at ingen i kongeriget var i hum?r til at lytte til fornuft. Det virkede som om, alle omkring ham var ude efter blod. Og han ville h?jst sandsynligt blive syndebuk. Han m?tte finde et sikkert sted. Et sted han kunne v?re, indtil det hele bl?ste over, og han kunne rense sit navn. Det sikreste ville v?re at tage v?k fra Kongens Hof. Langt v?k. Tage tilbage til sin landsby eller endnu l?ngere v?k – s? langt v?k, han kunne komme fra Kongens Hof. Men Thor ville ikke tage det sikre valg. Han var ikke den slags person. Han ville blive i Kongens Hof, rense sit navn og beholde sin plads i Legionen. Han var ikke en kujon. Og han ville ikke stikke af. Og vigtigst af alt, ville han se MacGil f?r han d?de – hvis han da stadig var i live. Han m?tte se ham. Han var overv?ldet af skyldf?lelse over, han ikke havde v?ret i stand til at stoppe moderen. Hvorfor havde han set kongens d?d, hvis der ikke var noget, han kunne g?re for at forhindre det? Og hvorfor havde han f?rst set i dr?mmen, at han var blevet forgiftet, n?r han blev dolket? Mens Thor stod og overvejede sine muligheder, kom det til ham: Reece. Reece var den eneste, han kunne stole p?. Han ville ikke angive ham til vagterne. Han ville m?ske endda skjule ham et sikkert sted. Han fornemmede, at Reece ville tro p? ham. Han vidste at Thors k?rlighed til hans far var ?gte, og hvis nogen havde mulighed for at rense Thors navn, s? var det Reece. Han m?tte finde ham. Thor spurtede gennem gaderne, drejede om det ene hj?rne efter det andet, i mod menneskem?ngden. Han l?b v?k fra Kongens Port og mod slottet. Han vidste, hvor Reeces kammer var – i den ?stlige fl?j t?t p? byens ydremure. Han h?bede, Reece var der. Hvis han var, kunne han m?ske fange hans opm?rksomhed og hj?lpe ham med at finde en vej ind i slottet. Thor havde p? fornemmelsen, at hvis han blev h?ngende her, i gaderne, ville nogen snart genkende ham. Og n?r menneskem?ngden genkendte ham, ville de fl? ham i sm?stykker. Thor fulgte de snoede gader og str?der og n?ede endelig det yderste forsvarsv?rks stenmur. Han l?b t?t langs muren og fors?gte at holde sig ude af syne for de mange soldater, der patruljerede muren. Som han n?rmede sig Reeces vindue, fandt han en sten p? jorden. Heldigvis havde de glemt at tage ?t v?ben fra ham – hans gamle, p?lidelige slynge. Han tog den fra b?ltet, placerede stenen og slyngede den afsted gennem natten. Med Thors perfekte sigte, slyngede han den let og elegant over slotsmuren og ind af Reeces ?bne vindue. Thor kunne h?re, den ramte v?ggen indenfor. Han dukkede sig og ventede p? reaktion. Samtidig m?tte han skjule sig fra Kongens vagter, der alle f?r sammen ved lyden af stenen. I mange minutter skete der ikke noget, og Thors hjerte sank, da det gik op for ham, at Reece m?ske ikke var der. Hvis ikke, var Thor n?dt til at flygte fra Kongens Hof. Han havde ikke andre muligheder for at finde sikkerhed. Han ventede, holdt vejret mens hans hjerte hamrede i brystet, og holdt ?je med Reeces vindue. Efter hvad der f?ltes som en evighed, og Thor var klar til at g? videre, s? han en skikkelse i vinduet. Skikkelsen placerede begge h?nder i vindueskarmen og l?nede sig ud, kiggede omkring med et undrende udtryk. Reece. Thor tog et par skridt tilbage fra muren, s? Reece kunne f? ?je p? ham, og vinkede med den ene arm. Reece s? ned og fik ?je p? ham. Hans ansigt lyste op i genkendelse, og Thor var lettet over at se gl?den i sin vens ansigt. Det fortalte ham, hvad han havde brug for at vide: Reece ville ikke angive ham. Reece gjorde tegn til, han skulle vente p? ham der. Thor skyndte sig tilbage i ly af muren og satte sig p? hug lige som vagterne kiggede i hans retning. Thor ventede. Han var klar til at flygte fra vagterne, hvis det skulle blive n?dvendigt. Endelig dukkede Reece op. Han kom ud af en d?r i ydremuren; forpustet, han kiggede i begge retninger og fik ?je p? Thor. Reece l?b over til Thor og omfavnede ham. Thor var lettet. Han h?rte en pibende lyd og kiggede ned og s?, til sin store gl?de, Krohn stikke hovedet ud af Reeces skjorte. Krohn hoppede n?rmest ud af skjorten, da Reece tog fat i ham og gav ham til Thor. Krohn – den evigt voksende, hvide leopard unge, Thor havde fundet – hoppede ind i Thors favn mens den hylede og peb og slikkede Thors ansigt. Reece smilede. ”Da de tog dig v?k fors?gte han at f?lge efter dig. Jeg tog han for at sikre mig, han var i sikkerhed.” Thor gav Reeces arm et taknemmeligt klem. S? lo han, mens Krohn fortsatte med at slikke ham i hovedet. ”Jeg har ogs? savnet dig,” lo Thor og kyssede ham igen. ”Stille nu, eller vagterne opdager os.” Krohn blev straks stille, som om han forstod. ”Hvordan flygtede du?” Spurgte Reece overrasket. Thor trak p? skulderne. Han vidste ikke helt, hvad han skulle sige. Han var stadig ubekvem ved at tale om sine kr?fter, som han stadig ikke helt forstod. Han ville ikke have, de andre skulle tro, han var en s?rling. ”Jeg var heldig, tror jeg,” svarede han. ”Jeg ?jnede en mulighed, og jeg tog den.” ”Det er utroligt, menneskem?ngden ikke rev dig i stykker,” sagde Reece. ”Det er m?rkt,” sagde Thor. ”Jeg tror ikke, jeg er blevet genkendt. Ikke endnu i hvert fald.” ”Er du klar over, at alle soldater i kongeriget leder efter dig? Og at min far er blevet dolket?” Thor nikkede med en seri?s mine. ”Er han okay?” Reeces ansigt blev m?rkt. ”Nej,” sagde han dystert. ”Han er d?ende.” Thor var knust. Som om, det var hans egen far. ”Du ved godt, jeg ikke havde noget med det at g?re, ikke?” Sagde Thor h?befuldt. Han var ligeglad med hvad resten af kongeriget t?nkte, men han m?tte vide, at hans bedste ven, MacGils yngste s?n, vidste han var uskyldig. ”Selvf?lgelig,” sagde Reece. ”Ellers ville jeg ikke st? her.” Thor m?rkede lettelsen skylle ind over ham, og lagde taknemligt h?nden p? Reeces skulder. ”Men resten af kongeringet vil ikke v?re s? forst?ende som jeg,” tilf?jede Reece. ”Det sikreste sted for dig er langt v?k herfra. Jeg vil give dig min hurtigste hest, en taske med forn?denheder, og sende dig langt v?k. Du m? gemme dig, mens det her st?r p?. Indtil de finder den rigtige morder. Ingen t?nker klart nu.” Thor rystede p? hovedet. ”Jeg kan ikke tage v?k,” sagde han. ”Det ville f? mig til at fremst? skyldig. Jeg har brug for, de andre ved, jeg ikke har gjort det her. Jeg kan ikke l?be fra mine problemer. Jeg m? rense mit navn.” Reece rystede p? hovedet. ”Hvis du bliver her, finder de dig. Du kommer i fangehullet igen – henrettet – hvis ikke du er blevet sl?et ihjel af p?blen f?rst.” ”Det er en chance, jeg m? tage,” sagde Thor. Reece stirrede l?nge og alvorligt p? ham. S? ?ndrede hans udtryk sig fra bekymring til beundring. Endelig, nikkede han langsomt. ”Du er stolt. Og dum. Meget dum. Det er derfor, jeg kan lide dig.” Reece smilede. Thor smilede tilbage. ”Jeg m? se din far,” sagde Thor. ”Jeg har brug for at forklare ham, ansigt til ansigt, at det ikke var mig. At jeg ikke havde noget med det at g?re. Hvis han beslutter sig for at d?mme mig, s? m? det v?re s?dan. Men jeg har brug for en chance. Jeg har brug for, han ved det. Det er alt, jeg beder dig om.” Reece kiggede tilbage med et oprigtigt blik, og fors?gte at regne sin ven ud. Endelig, efter hvad der f?ltes som en evighed, nikkede han. ”Jeg kan f?re dig til ham. Jeg kender en bagvej. Den f?rer til hans kammer. Det er risikabelt – og n?r du er inde, er du p? egen h?nd. Der er ingen vej ud. Der er intet jeg kan g?re for dig. Det kunne betyde din d?d. Er du sikker p?, du vil tage den chance?” Thor nikkede. ”Som du vil,” sagde Reece og rakte pludselig ned og smed en kappe i Thors favn. Thor greb den og kiggede overrasket tilbage. Det gik op for ham, det m?tte have v?ret Reeces plan fra begyndelsen. Reece smilede. ”Jeg vidste, du ville v?re dum nok til at blive. Jeg ville ikke forvente andet af min bedste ven.” KAPITEL FIRE Gareth gik frem og tilbage i sit kammer, mens han, fuld af angst, genlevede aftenens begivenheder. Han kunne ikke forst?, hvad der var sket til festmiddagen. Hvordan det hele pludselig var g?et helt galt. Han kunne ikke fatte, at den t?belige kn?gt, den outsider, Thor, havde gennemskuet, at vinen var forgiftet. Og endnu mere ubegribeligt – at det rent faktisk var lykkedes ham at finde b?geret og sl? det ud af h?nden p? kongen. Gareth t?nkte tilbage p? det ?jeblik, hvor han s? Thor springe op og sl? b?geret ud af kongens h?nd. Da han h?rte b?geret ramme stengulvet og s? vinen flyde ud p? gulvet sammen med alle hans dr?mme og forh?bninger. I det ?jeblik var Gareth g?et i tusind stykker. Alt han havde levet for, var blevet knust for ?jnene af ham. Og da hunden lappede den spildte vin i sig og faldt d?d om, vidste han, han var f?rdig. Han s? hele sit liv passere for sig. At han ville blive opdaget og d?mt til et liv i fangehullet for fors?g p? at sl? sin egen far ihjel. Eller endnu v?rre – henrettet. Det var dumt. Han skulle aldrig have gennemf?rt planen. Aldrig have bes?gt heksen. I det mindste, havde Gareth handlet hurtigt. Han havde taget chancen og v?ret den f?rste til at skyde skylden p? Thor. N?r han s? tilbage, var han stolt over sig selv. Stolt over hvor hurtigt, han havde reageret. Det havde v?ret et spontant ?jeblik, og til hans forbl?ffelse s? de ud til at have virket. Vagterne havde trukket Thor i fangehullet, og bagefter var m?ngden faldet til ro og festen fortsat. Naturligvis, var intet det samme efter episoden, men i det mindste syntes mistanken at v?re faldet ene og alene p? drengen. Gareth bad til, det ville forblive s?dan. Det var ?rtier siden, der havde v?ret et mordfors?g p? en MacGil konge. Og Gareth frygtede, at der ville blive en st?rre unders?gelse af sagen, at de ville kigge dybere ned i gerningen. Set i bakspejlet havde det v?ret en t?belig ide at fors?ge at forgifte kongen. Hans far var uovervindelig. Det burde Gareth have vidst. Han var startet p? noget, der var for stort til, han kunne afslutte det. Nu havde han en fornemmelse af, det kun var et sp?rgsm?l om tid, f?r mistanken ville falde p? ham. Han m?tte g?re hvad han kunne for at bevise, at Thor var skyldig, og f? ham henrettet, f?r det var for sent. I det mindste havde Gareth rettet op p? sagerne. Efter det mislykkede fors?g havde han afbl?st mordet p? sin far. Og Gareth var lettet. Efter at have set planen fejle, havde han indsat, at der var en lille del af ham, der ikke ?nskede at dr?be sin far. Han ville ikke have hans blod p? sine h?nder. Han ville ikke blive konge. M?ske aldrig nogensinde. Men efter aftenens begivenheder, var han afklaret med det. I det mindste ville han v?re fri. Han ville ikke kunne h?ndtere stressen ved at g? igennem dette en gang til: hemmelighederne, d?khistorierne og den konstante angst for at blive gennemskuet. Det var alt sammen for meget for ham. Efter at have vadet rundt i cirkler om sig selv ud p? de sene nattetimer, begyndte han langsomt at slappe af. Lige som Gareth begyndte at f?le sig som sig selv og forberede sig p? at g? til ro, l?d der et brag og d?ren til hans kammer gik op med et brag. Firth tumlede ind p? kammeret. ?jnene var store og urolige. Han lignede en, der blev jagtet. ”Han er d?d!” Skreg Firth. ”Han er d?d! Jeg dr?bte ham. Han er d?d!” Firth var hysterisk. Han gr?d, og Gareth anede ikke, hvad han talte om. Var han beruset? Firth l?b gennem rummet. R?bte, gr?d og holdt h?nderne op til hovedet. Da lagde Gareth m?rke til hans h?nder. De var d?kket af blod, og hans gule tunika var d?kket af r?de pletter. Gareths hjerte sprang et slag over. Firth havde lige dr?bt nogen. Men hvem? ”Hvem er d?d?” Kr?vede Gareth at vide. ”Hvem taler du om?” Men Firth var hysterisk og kunne ikke fokusere. Gareth l?b hen til ham, greb om hans skuldre og rystede ham. ”Svar mig!” Firth ?bnede ?jnene og stirrede p? ham med vilde og vanvittige ?jne. ”Din far! Kongen! Han er d?d! Jeg slog ham ihjel!” Med disse ord, f?lte Gareth en kniv blive dolket dybt ind i sit eget hjerte. Han stirrede tilbage med store ?jne. Frosset. Han f?lte, at hele hans krop blev bed?vet. Han gav slip p? Firth, tog et skridt tilbage og fors?gte at f? vejret. At d?mme ud fra alt blodet, m?tte han konkludere at Firth fortalte sandheden. Han kunne ikke forst? det. Firth? Staldkn?gten? Den af hans venner med det svageste sind. Havde han dr?bt kongen? ”Men…hvordan er det muligt?” Gispede han. ”Hvorn?r?” ”Det skete i hans kammer,” sagde Firth. ”Lige nu. Jeg dolkede ham.” Nyhedernes alvor begyndte langsomt at g? op for Gareth og han samlede sig. Han bem?rkede at d?ren til hans kammer stadig stod ?ben. Han l?b hen og kontrollerede om nogle af vagterne havde set noget, f?r han sm?kkede d?ren i. Heldigvis var korridoren tom. Han lukkede den tunge jernbolt hen over d?ren, og skyndte sig tilbage til Firth, der stadig var helt ude af den. Gareth m?tte berolige ham. Han havde brug for svar. Han greb ham h?rdt om skuldrende og slog ham med bagsiden af h?nden for at f? ham til at stoppe. Endelig fokuserede Firth p? ham. ”Fort?l mig alt,” beordrede Gareth koldt. ”Fort?l mig n?jagtigt, hvad der skete. Hvorfor gjorde du dette?” ”Hvad mener du med hvorfor?” Spurgte Firth forvirret. ”Du ville dr?be ham. Din plan med at forgifte ham virkede ikke. Jeg troede, jeg kunne hj?lpe dig. Jeg troede, det var det, du ?nskede.” Gareth rystede p? hovedet. Han greb fat i Firths skjorte og rystede ham igen og igen. ”Hvorfor gjorde du det?!” skreg Gareth. Gareth f?lte, at hele hans verden smuldrede for ?jnene af ham. Han var chokeret over at indse, at han faktisk f?lte anger for sin far. Han kunne ikke forst? det. For kun f? timer siden, havde han ?nsket, mere end noget andet, at se ham forgiftet. D?d for enden af bordet. Nu var det som at have mistet sin bedste ven. Han var overv?ldet af anger. En del af ham havde overhovedet ikke ?nsket, at han skulle d? – is?r ikke p? denne m?de. Ikke sl?et ihjel af Firth. Og ikke af en klinge. ”Jeg forst?r det ikke,” gr?d Firth. ”For bare f? timer siden pr?vede du selv at dr?be ham. Din plan med det forgiftede b?ger. Jeg troede, du ville v?re taknemmelig!” Til sin egen overraskelse, rakte Gareth h?nden tilbage og slog endnu en gang Firth i ansigtet. ”Jeg havde ikke bedt dig om at g?re det her!” Sagde Gareth. ”Jeg har aldrig bedt dig om at g?re dette. Hvorfor dr?bte du ham? Se p? dig. Du er d?kket af blod. Nu er vi begge f?rdige. Det er kun et sp?rgsm?l om tid, f?r vagterne fanger os.” ”Ingen s? mig,” sagde Firth med b?nfaldende stemme. ”Jeg sneg mig ind i hans kammer mellem vagtskifte. Ingen opdagede mig.” ”Og hvor er v?bnet?” ”Jeg efterlod det ikke,” sagde Firth stolt. ”Jeg er ikke dum. Jeg skaffede mig af med det.” ”Og hvilken kniv brugte du?” Spurgte Gareth, samtidig med hans tanker snurrede med konsekvenser. Han gik fra anger til bekymring. Hans tanker blev ledt til alle detaljer af det spor, som denne t?be kunne have efterladt. Alle detaljer, der potentielt kunne f?re til ham. ”Jeg brugte en, der ikke kan spores,” sagde Firth stolt. ”Det var en kedelig, anonymt dolk. Jeg fandt den i stalden. Der var fire andre ligesom den. Det kan ikke spores,” gentog han. Gareth m?rkede sit hjerte falde. ”Var det en kort kniv med et r?dt h?ndtag og et buet blad? Som hang p? v?ggen ved siden af ??min hest?” Firth nikkede tilbage og s? nu tvivlsom ud. Gareth br?ndte indvendigt. ”Dit fjols. Selvf?lgelig kan den kniv spores!” ”Men der var ingen markeringer p? det!” Protesterede Firth. Frygten var tydelig i hans sk?lvende stemme. ”Der er ingen markeringer p? bladet – men der er et m?rke p? skaftet!” R?bte Gareth. ”Under! Du kontrollerede det ikke n?je. Dit fjols.” Gareth tr?dte frem og var nu r?d i hovedet af raseri. ”Min hests emblem er udsk?ret under den. Enhver, der kender kongefamilien godt, kan spore den kniv tilbage til mig.” Han stirrede p? Firth, der var helt perpleks. Han havde lyst til at dr?be ham. ”Hvad gjorde du med kniven?” Pressede Gareth. ”Fort?l mig, at du har den p? dig. Fort?l mig, at du bragte den med tilbage.” Firth sank en klump i halsen. ”Jeg bortskaffede den omhyggeligt. Ingen vil nogensinde finde den.” Gareth skar en grimasse. ”Hvor pr?cis?” ”Jeg kastede den ned i skakten til slottets kamperpotte. De t?mmer den hver time i floden. Bare rolig, min herre. Den ligger dybt p? bunden af floden nu.” Pludselig l?d slotsklokkerne. Gareth vendte sig om og l?b hen til det ?bne vindue mens hans hjerte fl?d over af panik. Han kiggede ud og s? kaos og ophidselse nedenunder. En folkem?ngde omringede slottet. Disse klokker kunne kun betyde en ting: Firth l?j ikke. Han havde sl?et kongen ihjel. Gareth f?lte, hans krop blive iskold. Han kunne ikke forst?, at han havde sat i gang s? stor ondskab. Og at Firth, af alle mennesker, havde fuldendt det. Der l?d en pludselig banken p? hans d?r, og da den br?d ?ben, stormede flere kongelige vagter ind i kammeret. Et ?jeblik var Gareth sikker p?, at de ville arrestere ham. Men til hans overraskelse stoppede de og stod ret. ”Min Herre, din far er blevet dolket. Der kan v?re en snigmorder p? fri fod. S?rg for at forblive i sikkerhed p? dit v?relse. Han er alvorligt s?ret.” H?ret rejste sig i nakken p? Gareth ved de sidste ord. ”S?ret?” Gentog Gareth. Ordet n?sten stak i halsen. ”Er han stadig i live?” ”Det er han, min Herre. Og Gud v?re med ham. Han vil overleve og fort?lle os, hvem der har udf?rt denne grusomme handling.” Med et lille buk skyndte vagten sig ud af kammeret og sm?kkede d?ren i bag sig. Gareth blev overv?ldet af raseri. Han greb fat i Firths skuldre, trak ham gennem kammeret og kastede ham ind i stenmuren. Firth stirrede tilbage. Forskr?kket og m?ll?s. ”Hvad har du gjort?” R?bte Gareth. ”Nu er vi begge f?rdige!” ”Men…men…” stammede Firth, ”… jeg var sikker p?, at han var d?d!” ”Du er sikker p? mange ting,” sagde Gareth, ”og det er alt sammen forkert!” En tanke dukkede op i Gareths hoved. ”Kniven,” sagde han. ”Vi er n?dt til at hente den, f?r det er for sent.” ”Men jeg smed den v?k, min Herre,” sagde Firth. ”Den er blevet skyllet v?k i floden nu!” ”Du kastede den i en kammerpotte. Det betyder ikke, at den har n?et floden endnu.” ”Men det er meget sandsynligt!” Sagde Firth. Gareth kunne ikke l?ngere t?le synet af denne idiot. Han skubbede sig forbi ham og l?b ud af d?ren. ”Jeg g?r med dig. Jeg kan vise dig n?jagtigt, hvor jeg kastede den i,” sagde Firth. Gareth stoppede i gangen, vendte sig om og stirrede p? Firth. Han var d?kket af blod, og Gareth var forbl?ffet over, at vagterne ikke havde lagt m?rke til noget. Det var ren held. Firth var en st?rre belastning end nogensinde. ”Jeg siger det kun en gang,” brummede Gareth. ”G? tilbage til mit v?relse med det samme. Skift dit t?j og br?nd det. Slet alle spor af blod. Forsvind derefter fra dette slot. Bliv v?k fra mig denne aften. Forst?r du?” Gareth skubbede ham tilbage, vendte sig om og l?b. Han spurtede ned ad korridoren, l?b ned ad spiraltrappen, niveau efter niveau, mod tjenesteboligerne. Til sidst braste han ud i k?lderen s? flere tjenestefolk vendte hovederne. De var midt i at skrubbe de enorme gryder og koge spande af vand. Enorme brande br?lede inde i murovnene, og tjenestefolkene, der var if?rt plettede forkl?der, badede i sved. I den fjerne ende af rummet opdagede Gareth en enorm kammerpotte, hvor affald l?b ned gennem skakten hvert minut. Gareth l?b op til den n?rmeste tjener og greb ham desperat i armen. ”Hvorn?r blev beholderen sidst t?mt?” Spurgte Gareth. ”Det blev f?rt til floden for f? minutter siden, min Herre.” Gareth vendte sig og spurtede ud af rummet, ned ad slottes korridorer, op ad spiraltrappen endnu en gang og sprang ud i den kolde natteluft. Han l?b hen over gr?smarken, stak?ndet, mens han spurtede mod floden. Da han n?rmede sig, fandt han et sted at skjule sig bag et stort tr? t?t ved flodbredden. Han s? to tjenere l?fte den enorme jernbeholder og vippe den i flodens hastende str?m. Han holdt ?je med beholderen, indtil den var vendt p? hovedet, alt indholdet var blevet t?mt, og de trak beholderen tilbage mod slottet. Endelig var Gareth tilfreds. Ingen havde lagt m?rke til nogen kniv. Hvor end den var, var den nu i flodens tidevand og blev vasket til anonymitet. Hvis hans far skulle d? denne aften, ville der ikke v?re noget bevis, der kunne lede til morderen. Eller var der? KAPITEL FEM Thor fulgte Reece t?t, Krohn gik lige bag ham, mens de snoede sig gennem gangene, der ledte bagom til kongens kammer. Reece havde f?rt dem gennem en hemmelig d?r gemt i en af ??stenv?ggene. Nu holdt han en fakkel, mens de gik p? r?kke i de tr?nge gange, der f?rte dem rundt som i en uendelig labyrint. De gik op ad en smal stentrappe, der f?rte til en anden gang. Efter at have drejet om et par hj?rner, stod de igen foran en trappe. Thor var forundret over, hvor indviklet alle disse gange var. ”Disse gange blev indbygget i slottet for hundredevis af ?r siden,” forklarede Reece med en hvisken, mens de klatrede op ad trappen. ”De blev bygget af min fars oldefar, den tredje MacGil-konge. Han fik det bygget efter en belejring – det skulle fungere som en flugtvej. Ironisk nok, har vi aldrig v?ret under belejring siden, og disse gange er ikke blevet brugt i ?rhundreder. Jeg opdagede dem som barn. Af og til kan jeg godt lide at bruge dem til at komme rundt i slottet uden at nogen ved, hvor jeg er. Da vi var yngre, legede Gwen, Godfrey og jeg gemmeleg i disse skjulte gange. Kendrick var for gammel, og Gareth kunne ikke lide at lege med os. Ingen fakler, det var reglen. Kulsort. Det var skr?mmende dengang.” Thor fors?gte at f?lge med da Reece, med en forbl?ffende selvsikkerhed, snoede sig igennem de mange, lange gange. Det var tydeligt, at han kendte dette sted som sin egen baglomme. ”Hvordan er det overhovedet muligt, at du kan huske hvor de f?rer hen?” Spurgte Thor. ”Man er ensom, n?r man vokser op som dreng p? dette slot,” fortsatte Reece, ”is?r n?r alle andre er ?ldre, og man er for ung til at tilslutte sig Legionen. Og der er ikke andet at lave. Jeg gjorde det til min mission at opdage selv den mindste krog p? dette sted.” De drejede omkring endnu et hj?rne, gik ned ad tre stentrin, gennem en smal ?bning i v?ggen og derefter ned ad en lang trappeopgang. Til sidst stod de foran en tyk egetr?sd?r, der var d?kket af st?v. Reece lagde det ene ?re mod d?ren og lyttede. Thor stillede sig ved siden af ??ham. ”Hvilken d?r er dette?” Spurgte Thor ”Shhh,” sagde Reece. Thor blev stille og lagde sit eget ?re mod d?ren og lyttede. Krohn stod bag dem og s? forvirret op. ”Det er bagd?ren til min fars kammer,” hviskede Reece. ”Jeg vil gerne h?re, hvem der er derinde sammen med ham.” Thor lyttede, med bankede hjerte, til de d?mpede stemmer bag d?ren. ”Det lyder som om, v?relset er fyldt,” sagde Reece. Reece vendte sig og s? p? Thor med et alvorligt blik. ”Er du godt klar over, du g?r ind i en ildstorm? Hans generaler vil v?re der, hans r?d, hans r?dgivere, hans familie – alle sammen. Og jeg er sikker p?, at de alle er p? udkig efter dig. Hans formodede morder. Det vil v?re som at g? direkte ind til din egen henrettelse. Hvis min far stadig tror p?, at du pr?vede at myrde ham, er du f?rdig. Er du sikker p?, at du vil det her?” Thor sank en klump i halsen. Det var nu eller aldrig. Hans hals blev t?r, da han inds?, at dette var et vendepunkt i hans liv. Det ville v?re lette at vende om og flygte. Han kunne leve et sikkert liv et eller andet sted langt fra Kongens Hof. Eller han kunne g? gennem den d?r og potentielt tilbringe resten af ??sit liv i fangehullet, med andre uslinge – eller endda blive henrettet. Han tog en dyb ind?nding og besluttede sig. Han var n?dt til at se sine d?moner i ?jnene. Han kunne ikke vende tilbage til det liv, han havde haft f?r. Thor nikkede. Han var bange for at ?bne munden, bange for, at hvis han gjorde det, ville han skifte mening. Reece nikkede anerkendende tilbage. Derefter skubbede han jerngrebet ned og l?nede skulderen ind mod d?ren s? den langsomt ?bnede. Thor kneb ?jnene sammen i det skarpe fakkellys, da d?ren ?bnede. Han stod midt i ??kongens private kammer med Krohn og Reece ved siden af ??sig. Der var mindst to dusin mennesker samlet omkring kongen, der l? p? sin seng. Nogle stod over ham, andre kn?lede ved siden af ham. Omkring kongen var hans r?dgivere og generaler sammen med Argon, dronningen, Kendrick, Godfrey – endda Gwendolyn. Det var kongens d?dsleje, og Thor tr?ngte ind i denne families private anliggender, i deres sidste ?jeblikke med deres k?re. Stemningen i rummet var dyster, ansigterne alvorlige. MacGil l? st?ttet p? puder, og Thor var lettet over at se, at han stadig var i live – for nu. Med det samme vendte alle sig, overrasket over at Thor og Reece pludselig var blandt dem. Thor inds?, hvilket chok det m?tte v?re – deres pludselige ankomst gennem en hemmelig d?r i stenmuren. ”Det er drengen!” R?bte nogen fra m?ngden, mens de pegede p? Thor med hadefulde blikke. ”Det er ham, der pr?vede at forgifte kongen!” Vagter n?rmede sig fra alle sider. Thor vidste ikke, hvad han skulle g?re. En del af ham havde lyst til at vende sig om og flygte. Men han vidste, at han var n?dt til at m?de denne vrede flok, hvis han skulle f? fred med kongen. S? han stod fast og forberedte sig, da flere vagter kom l?bede og rakte ud for at gribe ham. Krohn stod trofast ved hans side, knurrede og advarede alle der n?rmede sig. Mens Thor stod og ventede p? at blive p?grebet, f?lte han en pludselig varme stige op inden i ham, en kraft, der b?lgede gennem ham. Ufrivilligt l?ftede han den ene h?nd og rakte en h?ndflade ud og rettede sin energi mod vagterne. Thor blev forbl?ffet, da de alle stoppede, midt i et skridt, som om de var frosne. Hans kr?fter, hvad end det var, holdt dem i skak. ”Hvor vover du at snige dig her ind og bruge din trolddom, kn?gt!” R?bte Brom – kongens st?rste general, og trak sit sv?rd. ”Var det ikke nok at pr?ve at dr?be vores konge?” Brom n?rmede sig Thor med sit sv?rd. Og da han kom n?rmere, f?lte Thor noget overvinde ham, en f?lelse st?rkere end han nogensinde havde haft. Han lukkede ?jnene og fokuserede. Han f?lte energien fra Broms sv?rd, dens form, dets metal, og p? en eller anden m?de blev han ?t med det. I sine tanker fik han det til at stoppe. Brom stod forbl?ffet tilbage – frosset p? stedet. ”Argon!” R?bte Brom og snurrede rundt. ”Stop denne trolddom med det samme! Stop denne dreng!” Argon tr?dte ud fra m?ngden og s?nkede langsomt sin h?tte. Han stirrede tilbage p? Thor med sine evigt intense og gl?dende ?jne. ”Jeg ser ingen grund til at stoppe ham,” sagde Argon. ”Han er ikke kommet her for at g?re skade.” ”Er du gal? Han n?sten dr?bte vores konge!” ”Det er blot hvad du antager,” sagde Argon. ”Det er ikke det, jeg ser.” ”Lad ham v?re,” l?d en grusom, dyb stemme. Alle vendte sig, mens MacGil langsomt satte sig op. Han kiggede over. Han var meget svag. Det var helt tydeligt en kamp for ham at tale. ”Jeg vil se drengen. Det er ikke ham, der stak mig. Jeg s? mandens ansigt, og det var ikke ham. Thor er uskyldig.” Langsomt s?nkede vagterne deres v?ben. Thor gav slip p? sine tanker og lod dem g?. Vagterne trak sig v?k og s? vagtsomt p? Thor, som var han fra en anden verden. De satte langsomt deres sv?rd tilbage i deres b?lter. ”Jeg vil se ham,” sagde MacGil. ”Alene. Forlad os. Alle sammen.” ”Min konge,” sagde Brom. ”Tror du virkelig, det er sikkert? Dig og denne dreng alene?” ”Ingen r?rer Thor,” sagde MacGil. ”Forlad os nu. Alle sammen. Det betyder ogs? min familie.” En tung stilhed s?nkede sig over rummet, mens alle stirrede p? hinanden, tydeligvis usikre p?, hvad de skulle g?re. Thor stod forankret p? sin plads, ude af stand til at ford?je det hele. En efter en, forlod de andre, inklusiv kongens familie, rummet. Krohn fulgte efter Reece. Kammeret, der f? ?jeblikke forinden havde v?ret fyldt med mennesker, blev pludselig tomt. D?ren lukkede. Det var bare Thor og kongen. Alene i stilheden. Han kunne ikke tro det. At se MacGil ligge der, bleg og i s? stor smerte, gjorde Thor mere ondt end han kunne sige. Han vidste ikke hvorfor, men det var n?sten som om, en del af ham ogs? l? d?dende p? den seng. Han ?nskede mere end noget andet, at kongen skulle f? det godt igen. ”Kom her, min dreng,” sagde MacGil svagt med h?s stemme. Blot en hvisken. Thor s?nkede hovedet og skyndte sig hen til kongens side og kn?lede foran ham. Kongen rakte et svagt h?ndled ud. Thor tog hans h?nd og kyssede den i respekt. Thor kiggede op og s? MacGil smile svagt ned til ham. Thor blev overrasket over at f?le varme t?rer str?mmende ned af sine kinder. ”Min Konge,” startede Thor ude af stand til at holde det inde l?ngere. ”Tro mig. Jeg forgiftede Dem ikke. Jeg kendte kun til plottet fra min dr?m. Fra nogle h?jere magter, som jeg ikke kender til. Jeg ville kun advare dig. De m? tro mig.” MacGil l?ftede en h?ndflade, og Thor blev tavs. ”Jeg tog fejl af dig,” sagde MacGil. ”Jeg skulle blive stukket ved en anden mands h?nd for at indse, at det ikke var dig. Du pr?vede blot at redde mig. Tilgiv mig. Du var loyal. M?ske det eneste loyale medlem i mit hof.” ”Hvor ville jeg ?nske, at jeg havde taget fejl,” sagde Thor. ”Hvor ville jeg ?nske, at du var i sikkerhed. At mine dr?mme blot var illusioner; at du aldrig blev fors?gt myrdet. M?ske tog jeg fejl. M?ske overlever du.” MacGil rystede p? hovedet. ”Min tid er kommet,” sagde han til Thor. Thor sank. Han h?bede, at det ikke var sandt, men fornemmede at det var. ”Ved du, hvem der udf?rte denne forf?rdelige handling, min Herre?” Thor stillede sp?rgsm?let, der havde br?ndt i hans tanker, siden dr?mmen. Han kunne ikke forestille sig, hvem der ville dr?be kongen, eller hvorfor. MacGil kiggede op i loftet og Thor kunne se han t?nkte s? det bragede. ”Jeg s? hans ansigt. Det var et ansigt, jeg kender. Men af ??en eller anden grund, kan jeg ikke placere det.” Kongen vendte sig og s? direkte p? Thor. ”Det betyder ikke noget nu. Min tid er kommet. Om det var ved hans h?nd eller en anden, er slutningen stadig den samme. Hvad der betyder noget nu,” sagde han, og greb Thors h?ndled med en styrke, der overraskede ham, ”er hvad der sker, n?r jeg er v?k. Vores kongerige vil snart v?re et rige uden en konge.” MacGil kiggede p? Thor med en intensitet, som Thor ikke forstod. Thor vidste ikke pr?cist, hvad han sagde – eller hvad han kr?vede. Thor ville sp?rge. Men han kunne se, hvor sv?rt det var for MacGil at f? vejret, og ville ikke risikere at afbryde ham. ”Argon havde ret i forhold til dig,” sagde han og gav langsomt slap p? Thors h?ndled. ”Din sk?bne er langt st?rre end min.” Thor f?lte et elektrisk st?d g? gennem sin krop ved kongens ord. Hans sk?bne? St?rre end kongens? Blot tanken om at kongen havde gidet at diskutere Thors sk?bne med Argon, var mere end Thor kunne fatte. Og det faktum at Argon havde sagt, at Thors sk?bne var st?rre end kongens – hvad kunne han mene med det? Snakkede MacGil blot i t?ger i sine sidste ?jeblikke? ”Jeg valgte dig…Jeg bragte dig ind i min familie af en grund. Ved du, hvad den grund er?” Thor rystede p? hovedet og ?nskede desperat at vide det. ”Ved du, hvorfor jeg ville have dig, kun dig, her i mine sidste ?jeblikke?” ”Jeg er ked af det, min Herre,” sagde han og rystede p? hovedet. ”Jeg ved ikke.” MacGil smilede svagt, da hans ?jne langsomt begyndte at lukke i. ”Der er et fantastisk land langt her fra. Hinsides de Vildes rige. Endda hinsides Dragenes land. Druidernes land. Hvor din mor er fra. Du skal tage dertil for at s?ge svarene.” MacGils ?jne ?bnede vidt, og han stirrede p? Thor med en intensitet, som Thor ikke kunne forst?. ”Vores rige afh?nger af det,” tilf?jede han. ”Du er ikke som de andre. Du er speciel. Vores rige vil aldrig hvile, f?r du forst?r, hvem du er.” MacGils ?jne lukkede, og hans vejrtr?kning blev langsommer. Med hvert ?ndedrag slap MacGil et lille gisp. Hans greb om Thors h?ndled blev langsomt sv?kket, og Thor kunne m?rke t?rerne fylde hans ?jne op igen. Thors tanker snurrede. Han fors?gte at finde hoved og hale i alt det, konge havde sagt. Han kunne ikke koncentrere sig. Havde han virkelig h?rt rigtigt? MacGil begyndte at hviske noget, men det var s? lavt, Thor knap nok kunne h?re det. Thor l?nede sig t?ttere p? og lagde ?ret helt ind til MacGils l?ber. Kongen l?ftede hovedet en sidste gang og sagde med sine sidste kr?fter: ”H?vn mig.” Pludselig stivnede MacGil. I et par ?jeblikke l? han der, inden hans hoved rullede til siden med ?jnene vidt ?bne. Frosset. D?d. ”NEJ!” Gr?d Thor. Hans jamren m? have v?ret h?j nok til at vagterne kunne h?re ham, for et ?jeblik senere h?rte han d?ren ?bne bag sig, h?rte postyret fra snesevis af mennesker, der skyndte sig ind i rummet. I Thors bevidsthed forstod han, at der var bev?gelse rundt omkring ham. Han h?rte svagt, at slotsklokkerne ringede igen og igen. Klokkernes ringen matchede blodet der pumpede i hans tindinger. Men det hele blev sl?ret, da rummet, ?jeblikke senere, snurrede for ?jnene af ham. Thor besvimede, kollapsede og ramte det kolde stengulv. KAPITEL SEKS Et vindst?d k?rtegnede Gareths ansigt. Han s? op p? det blege lys fra den f?rste sol, der steg til vejrs, mens han blinkende t?rer tilbage. Det var daggry, og alligevel var der, p? dette fjerntliggende sted her p? kanten af ??Kolvianske Klipper, allerede samlet hundredevis af mennesker. Kongens familie, venner og n?re kongelige unders?tter stod t?t samlet for at deltage i begravelsen. P? den anden side af dem, tilbageholdt af en h?r af soldater, kunne Gareth se masserne str?mme ind, tusinder af mennesker kiggede p?, p? afstand. Sorgen i deres ansigter var ?gte. Hans far var elsket, det var der ingen tvivl om. Gareth stod sammen med resten af ??den n?rmeste familie i en halvcirkel omkring sin fars krop. Kisten stod p? planker over et hul i jorden, reb omkring den og ventede p? at blive s?nket i jorden. Argon stod foran m?ngden. Han var if?rt skarlagensr?de kl?der, som kun var forbeholdt begravelser. Hans udtryk var uransageligt, mens han kiggede ned p? kongens krop. H?tten d?kkede det meste af hans ansigt. Gareth pr?vede desperat at analysere dette ansigt for at regne ud, hvor meget Argon vidste. Vidste Argon, at han myrdede sin far? Hvis ja, ville han fort?lle det til de andre – eller lade sk?bnen spille sig ud? Til Gareths uheld, var den irriterende dreng, Thor, blevet erkl?ret uskyldig. Han kunne tydeligvis ikke have myrdet kongen, mens han sad i fangehullet. For ikke at n?vne at hans far selv havde fortalt de andre, at Thor var uskyldig. Hvilket kun gjorde tingene v?rre for Gareth. Der var allerede blevet nedsat et r?d for at unders?ge sagen og hver eneste lille detalje omkring hans mord. Gareths hjerte bankede i brystet, da han stod sammen med de andre og stirrede p? kongens lig, der skulle s?nkes ned i jorden. Han ?nskede at blive begravet med det. Det var kun et sp?rgsm?l om tid, f?r sporene f?rte til Firth – og n?r det skete, ville Gareth ryge ned sammen med ham. Han var n?dt til at handle hurtigt for at aflede opm?rksomheden, for at placere mistanken p? en anden. Gareth spekulerede p?, om menneskerne omkring ham mist?nkte ham. Han var sandsynligvis bare paranoid, og da han unders?gte ansigterne, var der ingen der s? p? ham. Der stod hans br?dre, Reece, Godfrey og Kendrick; hans s?ster Gwendolyn; og hans mor, hendes ansigt i stor sorg. Hun s? n?rmest katatonisk ud. Faktisk, siden hans fars d?d, havde hun v?ret en anden person. Hun var knap nok i stand til at tale. Han havde h?rt, at da hun modtog nyheden, var der sket noget inden i hende – en slags lammelse. Halvdelen af ??hendes ansigt var frosset; da hun ?bnede munden, kom ordene for langsomt ud. Gareth unders?gte ansigterne p? kongens r?d bag hende – hovedgeneral, Brom og legionens overhoved, Kolk, stod forrest. Bag dem stod den uendelige gruppe af kongelige r?dgivere. De havde alle et p?taget udtryk af sorg. Men Gareth vidste bedre. Han vidste, at alle disse mennesker, alle r?dsmedlemmer og r?dgivere og generaler og alle adelige og herrer bag dem, n?ppe bekymrede sig det mindste om hans far. Han genkendte ambitionen i deres ansigter. Det var beg?r – beg?ret efter magt. Mens de hver is?r stirrede ned p? kongens lig, fornemmede han, at de alle spekulerede p?, hvem der ville v?re den n?ste til at indtage tronen. Det var d?r Gareths tanker l?. Hvad ville der ske i k?lvandet p? en s?dan et kaotisk mordattentat? Hvis det var foreg?et rent og enkelt, og skylden var landet p? en anden, ville Gareths plan have v?ret perfekt – tronen ville falde til ham. Han var trods alt den f?rstef?dte, legitime s?n. Hans fars ?nske havde v?ret at give konged?mmet videre til Gwendolyn, men der havde ikke v?ret nogle til stede p? dette m?de foruden hans s?skende, og hans ?nske blev aldrig stadf?stet. Gareth kendte r?det og vidste, hvor alvorligt de tog loven. Uden en stadf?stelse kunne hans s?ster ikke regere. Hvilket igen f?rte tilbage til ham. Hvis processen gik p? beh?rig vis – og Gareth var fast besluttet p? at s?rge for, at den ville – ville tronen skulle falde til ham. Det var loven. Hans s?skende ville alle k?mpe imod ham. Det var han ikke i tvivl om. De ville huske tilbage p? m?det med deres far og ville alle insistere p?, at Gwendolyn skulle herske. Kendrick ville ikke fors?ge at tage magten selv. Han var for godhjertet og ?rlig. Godfrey var apatisk. Reece var for ung. Gwendolyn var hans eneste virkelige trussel. Men Gareth var optimistisk. Han troede ikke p?, at r?det var klar til at en kvinde – langt mindre en teenagepige – skulle regere Ringen. Og uden en stadf?stelse fra kongen, havde de den perfekte undskyldning for at springe hende over i overvejelserne. I Gareths optik, var den eneste virkelige trussel tilbage, Kendrick. N?r alt kommer til alt, var Gareth hadet af befolkningen, mens Kendrick var h?jtelsket og beundret blandt de almindelige m?nd og blandt soldaterne. Omst?ndighederne taget i betragtning, var der altid en chance for, at r?det ville overdrage tronen til Kendrick. Jo f?r Gareth kunne overtage magten, jo f?r kunne han bruge sin magt til at sl? Kendrick ned. Gareth f?lte et tr?k i h?nden og kiggede og opdagede at det tykke reb br?ndte i hans h?ndflade. Han opdagede, at de var begyndt at s?nke hans fars kiste. Han s? sig omkring og s? sine andre s?skende, som hver is?r holdt et reb som han, der s?nkede kisten langsomt ned i jorden. Gareths ende tippede, da han s?nkede rebet for sent i forhold til de andre, og han rakte h?nden ud og greb rebet med sin anden h?nd, indtil det endelig udlignede sig. Det var ironisk: selv i d?den kunne han ikke behage sin far. I det fjerne kunne de h?re slotsklokkerne ringe, og Argon tr?dte frem og l?ftede h?nden. ”Itso ominus domi ko resepia…” Han talte Ringens gamle, glemte sprog. Det kongelige sprog, der var blevet brugt af hans forf?dre i tusind ?r. Det var et sprog, Gareths private undervisere havde undervist ham i som dreng – og et sprog, han ville f? brug for, n?r han overtog sine kongelige pligter. Argon stoppede pludselig, s? op og stirrede direkte p? Gareth. Det sendte kuldegysninger ned ad Gareths rygs?jle, da Argons kraftfulde ?jne syntes at br?nde lige gennem ham. Gareths ansigt blev ildr?dt. Han spekulerede p?, om hele kongeriget fulgte med, og om nogen vidste, hvad det bet?d. I det blik f?lte han, at Argon kendte til hans gerninger. Men Argon var mystisk og han n?gtede at blive involveret i de menneskelige sk?bner. Ville han forblive stille? ”Kong MacGil var en god konge. En retf?rdig konge,” sagde Argon langsomt med en dyb og ?rlig stemme. ”Han bragte stolthed og ?re til sine forf?dre og rigdom og fred til dette rige, st?rre end hvad vi nogensinde har kendt. Hans liv blev taget for tidligt, som Gud ville have det. Men han efterlader en dyb og rig arv. Nu er det op til os at l?fte denne arv.” Argon stoppede op. ”Vores kongerige, Ringen, er omgivet af dybe og ildevarslende trusler – fra alle sider. P? den anden side af Kl?ften, der kun er beskyttet af vores energiskjold, ligger en nation af vilde dyr og skabninger, der ville rive os fra hinanden. Inden i vores Ring, p? den anden side af h?jlandet, ligger en klan, der ?nsker at skade os. Vi lever i uovertruffen velstand og fred; og alligevel er vores sikkerhed flygtig.” Argon holdt en pause. ”Hvorfor tager guderne nogen fra os i deres velmagtsdage – en god og klog og retf?rdig konge? Hvorfor var det hans sk?bne at blive myrdet p? denne m?de? Vi er alle blot b?nder. Dukker i sk?bnens spil. P? trods af vores st?rke kr?fter, kan vi stadig havne under jorden. Sp?rgsm?let, vi skal stille os selv er ikke, hvad vi str?ber efter – men hvem vi str?ber efter at v?re.” Argon s?nkede hovedet, og Gareth m?rkede hvordan h?ndfladerne br?ndte, da de s?nkede kisten hele vejen, og den endelig ramte jorden med et lille bump. ”NEJ!” L?d et skrig. Det var Gwendolyn. Hun l?b hysterisk hen mod kanten af ??graven, som for at kaste sig i sammen med deres far. Reece l?b frem og greb hende og holdt hende tilbage. Kendrick tr?dte frem for at hj?lpe. Men Gareth f?lte ingen sympati for hende. Han f?lte sig snarere truet. Hvis hun ?nskede at v?re begravet under jorden, kunne han godt arrangere det. Det kunne han uden problemer. * Thor stod blot f? meter v?k fra kong MacGils lig, da han s?, at han blev s?nket ned i jorden og f?lte sig overv?ldet af synet. P? kanten af ??kongeriget, p? den h?jeste klippe, havde kongen valgt at blive begravet. Det var et spektakul?rt sted, et h?jt sted, der s? ud til at n? op i skyerne. Skyerne blev lyst op af orange, gr?nne, gule og pink farver, da den f?rste sol kravlede h?jere p? himlen. Men dagen var d?kket af en t?ge, der ikke ville l?fte sig, som om selv kongeriget s?rgede. Krohn klynkede ved siden af ??Thor. Han h?rte et skrig og s? op og fik ?je p? Estopheles, der cirklede h?jt ovenover og s? ned p? dem. Thor var stadig m?ll?s. Han kunne ikke tro, hvad der var sket de sidste par dage. At han stod her, midt i kongefamilien, og s? p? denne mand, han s? hurtigt var kommet til at elske som en far, blev s?nket ned i jorden. Det hele var uvirkeligt. Han havde knapt nok l?rt ham at kende. Den f?rste mand, der nogensinde havde v?ret som en rigtig far, og nu blev han taget v?k fra ham. Thor kunne ikke holde op med at t?nke p? kongens sidste ord: Du er ikke som de andre. Du er speciel. Og indtil du forst?r, hvem du er, vil vores rige aldrig hvile. Hvad mente kongen med det? Hvem var han? Hvordan var han speciel? Hvordan vidste kongen det? Hvad havde rigets sk?bne med Thor at g?re? Havde kongen bare v?ret forvirret? Der er et fantastisk land langt her fra. Hinsides Imperiet. Endda hinsides Dragenes land. Druidernes land. Hvor din mor er fra. Du skal tage dertil for at s?ge svarene. Hvordan havde MacGil kendt til Thors mor? Hvordan havde han vidst, hvor hun boede? Og hvilken slags svar havde hun? Thor havde altid antaget, at hun var d?d – tanken om at hun kunne v?re i live, v?kkede noget i ham. Han f?lte sig mere bestemt end nogensinde for at ops?ge hende, han m?tte finde hende. Finde svarene, finde ud af, hvem han var, og hvorfor han var speciel. Mens klokkerne ringede, og MacGils lig blev s?nket, undrede Thor sig over de grusomme handlinger og sk?bner. Hvorfor havde han f?et lov til at se fremtiden, se denne store mand blive dr?bt – men uden at kunne g?re noget ved det? P? en m?de ?nskede han, at han aldrig havde set noget af dette, aldrig havde vidst p? forh?nd, hvad der ville ske. Han ?nskede, at han blot havde v?ret en uskyldig tilskuer som resten, der bare v?gnede op en dag og h?rte, at kongen var d?d. Nu f?lte han, han var en del af det. P? en eller anden m?de f?lte han sig skyldig, som om han skulle have gjort mere. Thor spekulerede p?, hvad der ville ske med kongeriget nu. Det var et kongerige uden en konge. Hvem ville regere? Ville det v?re, som alle spekulerede, Gareth? Thor kunne ikke forestille sig noget v?rre. Thor lod blikket vandre over menneskem?ngden, der var m?dt op for at s?rge over deres konge. S? ansigterne p? samtlige af Rigets adelige, der var samlet her fra alle hj?rner af kongeriget. Reece havde fortalt ham, de alle var magtfulde m?nd i et rastl?st rige. Han kunne ikke lade v?re med at undre sig over, hvem morderen kunne v?re. Den dag syntes alle at v?re under mistanke. Alle disse m?nd ville k?mpe for magten. Ville kongeriget blive splittet? Ville deres styrker komme til at ligge i strid med hinanden? Hvad ville hans egen sk?bne v?re? Og hvad med Legionen? Ville den blive opl?st? Ville h?ren opl?ses? Ville The Silver g?re opr?r, hvis Gareth blev udn?vnt til konge? Og efter alt der var sket, ville de andre virkelig tro, at Thor var uskyldig? Ville han blive tvunget til at vende tilbage til sin landsby? Han h?bede inderligt, det ikke ville ske. Han var kommet til at holde af alt, hvad han havde her. Han ?nskede mere end noget andet at blive her, blive i Legionen. Han ville bare have, at alt skulle blive som det var, at intet skulle ?ndre sig. For blot f? dage side, havde kongeriget virket s? velst?ende, s? permanent. Han havde troet, at MacGil ville regere for evigt. Hvis noget s? sikkert – s? stabilt, pludselig kunne kollapse – hvilket h?b var der s? tilbage for resten af ??dem? Intet f?ltes l?ngere permanent for Thor. Thors hjerte var blevet knust i tusind stykker, da han s? Gwendolyn fors?ge at hoppe ned i graven sammen med sin far. Mens Reece havde holdt hende tilbage, var ledsagerne kommet frem og begyndt at skovle jord ned i graven, mens Argon fortsatte sin ceremonielle sang. En sky passerede p? himlen og blottede den f?rste sol et ?jeblik, og Thor f?lte en kold vind suse igennem m?ngden p? denne, ellers lune, sommerdag. Han h?rte en piben og s? Krohn sidde ved hans f?dder og kigge op p? ham. Конец ознакомительного фрагмента. Текст предоставлен ООО «ЛитРес». Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию (https://www.litres.ru/pages/biblio_book/?art=51923658&lfrom=688855901) на ЛитРес. Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.