Kidnappet

Kidnappet Blake Pierce ”En mesterlig sp?ndingsthriller! Forfatteren har gjort et fantastisk stykke arbejde med at udvikle karakterernes psykologi, der er s? godt beskrevet, at vi kommer helt ind i sindet p? dem, f?ler deres frygt og gl?der os over deres sejre. Handlingen er meget intelligent og holder dig underholdt gennem hele bogen. Bogen er fyldt med overraskelser og vil holde dig v?gen indtil sidste side.”- B?ger og filmanmeldelser, Roberto Mattos (Forsvundet)Kvinder bliver myrdet i delstaten New York, hvor deres lig p? mystisk vis findes h?ngende i k?der. FBI bliver tilkaldt p? grund af mordernes bizarre karakter, og i mangel p? spor er der kun ?n agent, de kan henvende sig til: specialagent Riley Paige.Riley, der er ved at komme sig efter den sidste sag, er tilbageholdende med at p?tage sig en ny, da hun stadig er overbevist om, at en tidligere seriemorder er derude og forf?lger hende. Hun ved dog, at hendes evne til at komme ind i en seriemorders sind og hendes bes?ttelse af jobbet er det, der skal til for at l?se denne sag. Hun kan ikke lade v?re med at p?tage sig sagen - selvom det driver hende helt ud til kanten.Rileys efters?gning f?rer hende dybt ind i en morders syge sind, og det f?rer hende til b?rnehjem, psykiatriske hospitaler og f?ngsler, alt sammen i et fors?g p? at forst? dybden af morderens psykose. Hun ved, at hun er oppe imod en ?gte psykopat, og at tiden er knap, f?r han vil sl? til igen. Men Rileys eget job st?r p? spil, hendes egen familie er i psykopatens s?gelys, og hun har selv en skr?belig psyke, s? m?ske er opgaven for stor for hende, og m?ske er det ogs? for sent.   KIDNAPPET er bind 2 i en ny sp?ndingsserie med en elskelig ny hovedperson. Det er en m?rk psykologisk thriller, der f?r dig til at sidde i ?ndel?s sp?nding og l?se til langt ud p? natten.Bog #3 i Riley Paige-sp?ndingsserien er nu udkommet! KIDNAPPET (EN RILEY PAIGE SP?NDINGSROMAN—BIND 2) B L A K E P I E R C E Blake Pierce Blake Pierce er forfatter til bestseller-sp?ndingsserien RILEY PAGE, som omfatter de psykologiske sp?ndingsthrillere FORSVUNDET (bog #1), KIDNAPPET (bog #2) og BEG?RET (bog#3). Blake Pierce er desuden forfatter til sp?ndingsserien MACKENZIE WHITE. Blake Pierce er en ivrig l?ser og livslang fan af sp?ndings- og thrillergenren. Blake vil rigtig gerne h?re fra dig, og du er velkommen til at bes?ge hjemmesiden www.blakepierceauthor.com, hvor du finder mere information og kan kontakte forfatteren. Copyright © 2016 Blake Pierce. Alle rettigheder forbeholdes. I henhold til U.S. Copyright Act fra 1976 – og med mindre andet er tilladt - m? ingen dele af denne publikation reproduceres, distribueres eller overf?res i nogen form eller p? nogen m?de opbevares i en database eller informationssystem uden forudg?ende tilladelse fra forfatteren. Denne e-bog m? kun anvendes til personligt brug. Denne e-bog m? ikke videresendes eller gives v?k til andre mennesker. Hvis du vil dele denne bog med en anden person, bedes du k?be en ekstra kopi til hver modtager. Hvis du l?ser denne bog og ikke har k?bt den, eller den ikke blev k?bt til personligt brug, skal du returnere den og k?be din egen kopi. Tak, fordi du respekterer denne forfatters h?rde arbejde. Dette v?rk er fiktion. Navne, karakterer, virksomheder, organisationer, steder, begivenheder og h?ndelser er enten et produkt af forfatterens frie fantasi eller anvendes fiktivt i bogen. Enhver lighed med virkelige personer, levende eller d?de, er helt tilf?ldig. Jacket image Copyright GoingTo er anvendt med licens fra Shutterstock.com. BOGER AF BLAKE PIERCE RILEY PAIGE SP?NDINGSSERIEN FORSVUNDET (Bind 1) KIDNAPPET (Bind 2) BEG?RET (Bind 3) INDHOLD Prolog (#u9282ec86-e3f2-5eb2-845d-dd205a036c9c) Kapitel 1 (#u9e1b3dac-9b1a-58fe-9bb4-a9ad6ff2a323) Kapitel 2 (#u8662ec1e-abe0-553a-aee1-15fb17725cc6) Kapitel 3 (#u0123e2f1-d7ae-55e3-a523-4c233bf82776) Kapitel 4 (#u81eb15e1-960a-5f75-8ffa-968deaabe1c6) Kapitel 5 (#u0681a5a5-dccb-5f66-8e81-75be8b3d92ef) Kapitel 6 (#u3dec484d-aef3-5520-a40b-d384ae21a872) Kapitel 7 (#u6285d1d9-1627-5568-8055-9282f1b1f6cd) Kapitel 8 (#u4b59d543-7b4a-5895-b464-f52419f0c158) Kapitel 9 (#ua4529fba-1153-5ff5-88a7-f01ef6caf305) Kapitel 10 (#litres_trial_promo) Kapitel 11 (#litres_trial_promo) Kapitel 12 (#litres_trial_promo) Kapitel 13 (#litres_trial_promo) Kapitel 14 (#litres_trial_promo) Kapitel 15 (#litres_trial_promo) Kapitel 16 (#litres_trial_promo) Kapitel 17 (#litres_trial_promo) Kapitel 18 (#litres_trial_promo) Kapitel 19 (#litres_trial_promo) Kapitel 20 (#litres_trial_promo) Kapitel 21 (#litres_trial_promo) Kapitel 22 (#litres_trial_promo) Kapitel 23 (#litres_trial_promo) Kapitel 24 (#litres_trial_promo) Kapitel 25 (#litres_trial_promo) Kapitel 26 (#litres_trial_promo) Kapitel 27 (#litres_trial_promo) Kapitel 28 (#litres_trial_promo) Kapitel 29 (#litres_trial_promo) Kapitel 30 (#litres_trial_promo) Kapitel 31 (#litres_trial_promo) Kapitel 32 (#litres_trial_promo) Kapitel 33 (#litres_trial_promo) Kapitel 34 (#litres_trial_promo) Kapitel 35 (#litres_trial_promo) Kapitel 36 (#litres_trial_promo) Kapitel 37 (#litres_trial_promo) Kapitel 38 (#litres_trial_promo) Kapitel 39 (#litres_trial_promo) Kapitel 40 (#litres_trial_promo) Prolog Kaptajn Jimmy Cole var netop blevet f?rdig med at fort?lle sine passagerer en gammel Hudsonflod-sp?gelseshistorie. Det var en god ?n af slagsen om en ?ksemorder i en lang, m?rk frakke, helt perfekt til en t?get nat som denne. Han l?nede sig tilbage i stolen og hvilede et ?jeblik sine kn?, som knirkende efter alt for mange operationer, og han overvejede for hundrede syttende gang at g? p? pension. Han havde set n?sten hver eneste landsby, som Hudsonfloden havde at tilbyde, og en af de n?rmeste dage ville hans lille fiskerb?d Suzy g?re det af med ham. F?rdig for i aften styrede han sit skib mod land, og da det blidt st?dte mod kajen ved Reedsport, var der en af hans passagerer, som r?bte p? ham, og rev ham ud af hans dagdr?mmerier. ”Hall?j, kaptajn — er det ikke dit sp?gelse derovre?” Jimmy gad ikke se derhen. Alle fire passagerer - to unge par p? ferie - var temmelig berusede. Den ene af fyrene fors?gte uden tvivl at skr?mme de unge kvinder. Men s? tilf?jede den ene af kvinderne: ”Jeg kan ogs? se det. Er det ikke underligt?” Jimmy vendte sig mod sine passagerer. Forbandede fulderikker. Det var sidste gang, han lejede sin b?d ud s? sent om aftenen. Den anden mand pegede. ”Det er derovre,” sagde han. Hans kone holdt sig for ?jnene. ”?h, jeg t?r ikke kigge!” sagde hun med en nerv?s og pinlig ber?rt latter. Jimmy inds? irriteret, at han ikke ville f? fred, og han vendte sig omsider rundt og kiggede derhen, hvor manden pegede. I et mellemrum mellem tr?erne langs kystlinjen fangede noget hans opm?rksomhed. Han syntes, det lyste, og jo det kunne godt ligne et menneske. Uanset, hvad det var, s? det ud til at sv?ve hen over jorden. Men det var for langt v?k til, at man kunne se det tydeligt. F?r Jimmy n?ede at r?kke ud efter sin kikkert, forsvandt tingesten bag tr?erne langs bredden. Sandheden var, at Jimmy selv havde f?et et par ?l. Det var ikke et problem for ham. Han kendte floden godt. Og han kunne godt lide sit job. Han n?d is?r at v?re ude p? Hudson p? dette tidspunkt af natten, hvor vandet var s? stille og fredeligt. F? ting herude kunne ?del?gge hans f?lelse af ro. Han bremsede og styrede Suzy omhyggeligt mod kajen, stoppede motoren og surrede b?den fast. Passagererne tumlede fnisende og grinende fra borde. De gik hen ad kajen mod kysten og satte kurs mod deres overnatningssted. Jimmy var glad for, at de havde betalt ham p? forh?nd. Men han kunne ikke holde op med at t?nke p? den m?rkelige tingest, han havde set. Det var langt tilbage nede ad kyststr?kningen og umuligt at se herfra. Hvem eller hvad kunne det v?re? Han var irriteret over det, men vidste, at han ikke ville finde ro i sindet, f?r han havde fundet ud af det. S?dan var han bare. Jimmy sukkede h?jlydt og endnu mere irriteret traskede han til fods hele vejen tilbage langs flodbredden og langs togskinnerne, der l?b langs vandet. Disse togskinner havde v?ret i brug for hundrede ?r siden, dengang Reedsport mest var en by med bordeller og spillehaller. Nu l? de bare som et levn fra en svunden tid. Endelig rundede Jimmy et sving og n?rmede sig et gammelt lager t?t ved togskinnerne. Et par lamper p? bygningen kastede et svagt lys ud over omr?det, og nu s? han det: en skinnende menneskelignende skikkelse, der s? ud til at sv?ve i luften. Skikkelsen hang i et reb i en af elmasterne. Da han n?rmede sig og s? det p? t?t hold, l?b det ham koldt ned ad ryggen. Skikkelsen var virkelig menneskelig - alligevel viste den ikke tegn p? liv. Liget vendte v?k fra ham, og det var viklet ind i en slags stof, og der var viklet tunge k?der omkring, som krydsede og bandt det fast langt mere end n?dvendigt var. K?derne glimtede i lyset. ?h gud, ikke igen. Jimmy kom i tanke om det andet grusomme mord, der havde rystet hele omr?det for flere ?r siden. Jimmy f?lte sig svag i kn?ene, da han gik om p? den anden side af liget. Han stod t?t nok p? til at se ansigtet - og han faldt n?rmest om p? togskinnerne i chok. Han genkendte hende. Det var en lokal kvinde, en sygeplejerske, og en af hans venner gennem mange ?r. Hendes hals var blevet sk?ret over, og hendes mund var kneblet med en k?de, der var viklet om hendes hoved. Jimmy gispede af sorg og r?dsel. Morderen var tilbage. Kapitel 1 Specialagent Riley Paige fr?s p? stedet og stirrede chokeret. Den h?ndfuld sm?sten p? hendes seng burde ikke v?re der. Nogen var brudt ind i hendes hjem og havde lagt dem der - ?n der ville skade hende. Hun vidste straks, at sm?stenene var en besked, og at beskeden var fra en gammel fjende. Han fortalte hende, at hun ikke var lykkedes med at dr?be ham. Peterson lever. Hendes krop begyndte at ryste ved tanken. Hun havde l?nge haft mistanke om det, og nu var hun helt sikker. Endnu v?rre var det, at han havde v?ret inde i hendes hus. Tanken gav hende lyst til at kaste op. Var han mon stadig i huset? Hun snappede efter vejret af frygt. Riley vidste, at hendes fysiske ressourcer var begr?nsede. Lige netop i dag havde hun overlevet et d?dbringende m?de med en sadistisk morder, og hendes hoved var stadig forbundet med bandager, og hendes krop var forsl?et overalt. Ville hun v?re klar til at m?de ham, hvis han befandt sig i hendes hus? Riley trak sin pistol frem fra hylsteret. Med dirrende h?nder gik hun hen til garderobeskabet og ?bnede det. Der var ingen derinde. Hun tjekket under sin seng. Heller ingen der. Riley blev st?ende og tvang sig selv til at t?nke klart. Havde hun v?ret inde i sovev?relset, efter hun kom hjem? Ja, det havde hun, for hun havde lagt sit pistolhylster oven p? kommoden ved siden af d?ren. Men hun havde ikke t?ndt lyset og havde ikke engang kigget ind i rummet. Hun var simpelthen tr?dt ind ad d?ren og havde lagt sit v?ben p? kommoden. Derefter havde hun kl?dt om og taget natkjole p? i badev?relset. Havde hendes forf?lger befundet sig i huset hele tiden? Efter hun og April kom hjem, havde de to snakket og set tv til sent om natten. S? var April g?et i seng. I et lille hus som hendes ville det kr?ve stor forsigtighed og omhu at holde sig skjult. Men hun kunne ikke afvise, at det var muligt S? blev hun grebet af en ny frygt. April! Riley snuppede lommelygten, som l? p? natbordet. Med pistolen i h?jre h?nd og lommelygten i venstre h?nd tr?dte hun ud af sovev?relset og t?ndte lys i entr?en. Da hun ikke kunne h?re, at noget var galt, gik hun hurtigt hen til Aprils v?relse og skubbede d?ren op. V?relset var m?rkt. Riley t?ndte lyset. Datteren l? allerede i sengen. ”Hvad er der, mor?” spurgte April og blinkede overrasket. Riley tr?dte ind i sovev?relset. ”St? ikke ud af sengen,” sagde hun. ”Bliv liggende, hvor du er.” ”Mor, du g?r mig bange,” sagde April med rystende stemme. Det var helt fint med Riley. Hun var selv meget bange, og hendes datter havde al mulig grund til at v?re lige s? bange, som hun selv var. Hun gik hen til Aprils garderobeskab og skyndte sig at lyse rundt derinde med lommelygten, men der var ingen. Der var heller ingen under Aprils seng. Hvad skulle hun g?re nu? Hun var n?dt til at tjekke hver en krog og hvert et hj?rne i resten af huset. Riley vidste, hvad hendes tidligere arbejdskollega, Bill Jeffreys, ville sige. Riley, for pokker. Ring efter hj?lp. Hendes mange?rige vane med at ville klare alting selv havde altid irriteret Bill. Men denne gang ville hun f?lge hans r?d. Med April i huset turde Riley ikke tage nogen chancer. ”Tag en badek?be p? og nogle sko,” sagde hun til sin datter. ”Men g? ikke ud af v?relset - endnu ikke.” Riley gik tilbage til sovev?relset og tog mobilen p? natbordet. Hun trykkede automatisk opkald til Enhedsadf?rdsanalysen. S? snart hun h?rte en stemme p? linjen, hviskede hun: ”Det er specialagent Riley Paige. Nogen er brudt ind i mit hjem. Han er her muligvis stadigv?k. Jeg har brug for hj?lp hurtigt.”Hun t?nkte et ?jeblik og tilf?jede derefter:” Og send et hold teknikere.” ”Vi er p? vej,” l?d svaret. Riley afsluttede telefonopkaldet og gik ud i entr?en igen. Lyset var slukket i huset, bortset fra i de to sovev?relser og entr?en. Han kunne lure hvor som helst og vente p? at angribe. Denne mand havde allerede taget hende til fange ?n gang f?r, og hun var n?sten d?d i hans fangenskab. Riley t?ndte lys, imens hun gik og holdt sin pistol klar, og hun bev?gede sig hurtigt gennem huset. Hun sigtede med lyset fra lommelygte ind i ethvert skab og alle m?rke hj?rner. Til sidst kiggede hun op mod loftet i entr?en. Lemmen over hende f?rte op p? loftet ved hj?lp af en trappestige, som kunne tr?kkes ned. Turde hun klatre derop for at kigge efter? I det ?jeblik h?rte Riley politisirener. Lyden fik hende til at drage et lettelsens suk. FBI havde tilsyneladende tilkaldt det lokale politi, fordi Enhedsadf?rdsanalysen l? mere end en halv times k?rsel v?k. Hun gik ind i sovev?relse og tog et par sko og en badek?be p? og vendte derefter tilbage til Aprils v?relse. ”Kom med mig,” sagde hun. ”Hold dig t?t til mig.” Riley, der stadig holdt sin pistol, lagde sin venstre arm omkring Aprils skuldre. Den stakkels pige sk?lvede af frygt. Riley f?rte April ud til hovedd?ren og ?bnede den, samtidig med, at adskillige uniformerede politibetjente kom og l?bende op p? fortovet. Lederen af politistyrken tr?dte ind i huset med sin pistol trukket. ”Hvad er problemet?” Spurgte han. ”Der var nogen i huset,” sagde Riley. ”Han er her m?ske stadigv?k.” Han kiggede utilpas p? pistolen i hendes h?nd. ”Jeg er ansat hos FBI,” sagde Riley. ”FBI-agenterne kommer snart. Jeg har allerede unders?gt i huset, bortset fra loftet.” Hun pegede derop. ”Der er en d?r i loftet i entr?en.” Lederen af politistyrken r?bte: ”Bowers, Wright, kom herind og tjek loftet! Resten af jer leder udenfor, bagved og foran!” Bowers og Wright gik direkte ind i entr?en og trak stigen ned. Begge trak deres v?ben. Den ene ventede ved foden af stigen, imens den anden klatrede op og lyste rundt med lommelygten, hvorefter han forsvandt op p? loftet. Kort efter r?bte han: ”Her er ingen!” Riley ?nskede at f?le sig lettet. Men sandheden var, at hun ?nskede, at Peterson havde v?ret deroppe. S? kunne han v?re blevet arresteret med det samme - eller endnu bedre – skudt. Hun var helt sikker p?, at han ikke ville dukke op i forhaven eller baghaven. ”Har du en k?lder?” spurgte lederen af politistyrken. ”Nej, kun en krybek?lder,” sagde Riley. Han r?bte ud til sine folk: ”Benson, Pratt, tjek under huset!” April holdt stadig fast i sin mor, som gjaldt det livet. ”Hvad sker der, mor?” spurgte hun. Riley t?vede. I ?revis har hun undladt at fort?lle April den grimme sandhed om sit arbejde. Men hun havde for nylig indset, at hun havde v?ret alt for beskyttende. S? hun havde fortalt April om sit traumatiske fangenskab hos Peterson – eller i det mindste s? meget, som hun troede, datteren kunne klare at h?re. Hun ville ogs? gerne slippe sin tvivl om, hvorvidt manden virkelig var d?d. Men hvad skulle hun sige til April nu? Hun t?vede. F?r Riley kunne n? at forklare noget, sagde April: ”Det er Peterson, ikke?” Riley omfavnede sin datter h?rdt. Hun nikkede tilbage og fors?gte at skjule de rystelser, som l?b gennem hendes krop. ”Han er stadig i live.” Kapitel 2 En time senere var Rileys hus fyldt med folk if?rt uniformer eller FBI-skilte. Tungt bev?bnede FBI-agenter og et hold bevisteknikere sammen med det lokale politi. ”Put sm?stenene p? sengen i plastikposer,” r?bte Craig Huang. ”De skal unders?ges for fingeraftryk eller DNA.” F?rst var Riley ikke blevet glad for at se, at Huang var leder af politistyrken. Han var meget ung, og hun havde ikke tidligere haft gode erfaringer med at samarbejde med ham. Men nu kunne hun se, at han var en dygtig leder for holdet. Huang voksede med sit job. Bevisteknikerne var allerede i gang med at fink?mme hver en centimeter af huset p? jagt efter fingeraftryk. Andre agenter var forsvundet i m?rket bagved huset og fors?gte at finde spor efter k?ret?jer eller antydningen af en sti gennem skoven. Nu hvor tingene s? ud til at k?re, trak Huang Riley v?k fra de andre og ind i k?kkenet. Han og Riley satte sig ved bordet. April satte sig sammen med dem, og hun var stadig meget rystet. ”N?, hvad tror du?” spurgte Huang henvendt til Riley. ”Er der nogen chance for, at vi finder ham?” Riley sukkede modl?st. ”Nej, jeg er bange for, at han forl?ngst er v?k. Han m? have v?ret her tidligere p? aften, f?r min datter og jeg kom hjem.” Netop da kom en Kevlar-kl?dt kvindelig agent ind fra bagsiden af huset. Hun havde m?rkt h?r, m?rke ?jne og m?rk hud, og hun s? endnu yngre ud end Huang. ”Agent Huang, jeg fandt noget,” sagde kvinden. ”Ridser p? l?sen til bagd?ren. Det ser ud som nogen har dirket den op.” ”Godt arbejde, Vargas,” sagde Huang. ”S? ved vi, hvordan han kom ind. Kan du blive her lidt hos Riley og hendes datter?” Den unge kvindes ansigt lyste op af gl?de. ”Det vil jeg gerne,” sagde hun. Hun satte sig ved bordet, og Huang forlod k?kkenet og gik ud til de andre. ”Jeg er agent Mar?a de la Luz Vargas Ram?rez,” smilede hun. ”Jeg ved, det er et langt navn. S?dan er det med os mexicanere. Folk kalder mig Lucy Vargas.” ”Jeg er glad for, at du er her, agent Vargas,” sagde Riley. ”Bare kald mig Lucy.” Den unge kvinde tav et ?jeblik og stirrede p? Riley. Til sidst sagde hun: ”Agent Paige, jeg h?ber ikke, jeg rammer forbi ved at sige dette, men… det er virkelig en ?re at m?de dig. Jeg har fulgt dit arbejde lige siden jeg var under uddannelse. Du har udf?rt et helt fantastisk stykke arbejde.” ”Tak,” sagde Riley. Lucy smilede fuld af beundring. ”Jeg mener den m?de, hvorp? du fik afsluttet hele Peterson-sagen – hele historien forbl?ffer mig bare.” Riley rystede p? hovedet. ”Jeg ville ?nske, at tingene var s? enkle,” sagde hun. ”Han er ikke d?d. Han var den person, som begik indbrud her i dag.” Lucy stirrede forskr?kket p? hende. ”Men alle siger,” begyndte Lucy. Riley afbr?d. ”Der var en anden, som troede, at han var i live. Marie, kvinden jeg reddede. Hun var sikker p?, at han stadig var derude og h?nede hende. Hun… ” Riley tav, da hun huskede det smertefulde syn af Maries lig, der hang i sovev?relset. ”Hun begik selvmord,” sagde Riley. Lucy s? forf?rdet og overrasket ud. ”Det er jeg ked af,” sagde hun. Netop da h?rte Riley en velkendt stemme kalde p? hende. ”Riley? Er du ok?" Hun vendte sig og s? Bill Jeffreys st? i k?kkenets buegang og se bekymret ud. Enhedsadf?rdsanalysen havde ?benbart advaret ham om problemet, s? han var k?rt herhen alene. ”Jeg har det godt, Bill,” sagde hun. ”Det har April ogs?. Kom og sid ned." Bill satte sig ved bordet sammen med Riley, April og Lucy. Lucy stirrede p? ham, tilsyneladende med ?refrygt over at m?de Rileys tidligere partner, endnu en FBI-legende. Huang vendte tilbage til k?kkenet. ”Der er ingen i huset eller udenfor,” sagde han til Riley. ”Mine folk har samlet de beviser, de kan finde. De siger, at der ikke er meget at arbejde videre med. Det er op til laboratorieteknikkerne at se, hvad de kan g?re med det.” ”Det var, hvad jeg frygtede,” sagde Riley. ”Det ser ud til, at det er tid til, at vi pakker sammen for i aften,” sagde Huang. Derefter forlod han k?kkenet for at give de sidste ordrer til agenterne. Riley vendte sig mod sin datter. ”April, du skal overnatte hos din far.” April sp?rrede ?jnene op. ”Jeg vil ikke have, at du skal v?re alene her,” sagde April. ”Og jeg vil i hvert fald ikke v?re hos far.” ”Du skal,” sagde Riley. ”Du er sandsynligvis ikke i sikkerhed her.” “Men mor ...” Riley afbr?d. ”April, der er stadig ting, som jeg ikke har fortalt dig om den mand. Forf?rdelige ting. Du vil v?re i sikkerhed hos din far. Jeg henter dig i morgen efter skoletid.” Inden April n?ede at protestere yderligere, blandede Lucy sig. ”Din mor har ret, April. Du kan faktisk se det som en ordre fra mig. Jeg finder et par agenter, der kan k?re dig. Agent Paige, hvis det er ok med dig, s? ringer jeg til din eksmand og fort?ller ham, hvad der er sket.” Riley blev overrasket over Lucys tilbud. Hun blev ogs? glad. Det var n?sten uhyggeligt, s? intuitivt Lucy forstod, at dette ville v?re en akavet opringning for Riley at foretage. Ryan ville uden tvivl tage denne nyhed mere alvorligt fra en hvilken som helst anden agent end Riley. Lucy havde ogs? h?ndteret April p? den gode m?de. Lucy havde ikke kun opdaget den opdirkede h?ngel?s. Hun udviste ogs? empati. Empati var en fremragende kvalitet hos en FBI-agent, og det blev alt for ofte nedprioriteret p? grund af arbejdspresset. Denne kvinde er dygtig, t?nkte Riley. ”Kom nu,” sagde Lucy til April. ”Lad os ringe til din far.” April stirrede hadefuldt p? Riley. Alligevel rejste hun sig fra bordet og fulgte med Lucy ind i stuen, hvor de ringede til Ryan. Riley og Bill blev siddende alene ved k?kkenbordet. Selvom der ikke syntes at v?re noget tilbage at g?re, f?ltes det rigtigt for Riley, at Bill var der. De havde arbejdet sammen i ?revis, og hun havde altid t?nkt p? dem som et godt match. De var begge to fyrre ?r med gr? st?nk i det m?rke h?r. De var begge to dedikerede til deres job og havde problematiske ?gteskaber. Bill var robust b?de fysisk og f?lelsesm?ssigt. ”Det var Peterson,” sagde Riley. ”Han var her.” Bill sagde ingenting. Han s? ikke overbevist ud. ”Tror du ikke p? mig?” Spurgte Riley. ”Der l? sm?sten p? min seng. Han m? have lagt dem der. De kunne ikke v?re kommet der p? nogen anden m?de.” Bill rystede p? hovedet. ”Riley, jeg er sikker p?, at der virkelig var ?n, der br?d ind,” sagde han. ”Den del kunne du ikke forestille dig. Men Peterson? Det tvivler jeg meget p?.” Riley m?rkede vreden ulme. ”Bill, h?r p? mig. Jeg h?rte en raslen mod d?ren forleden nat, og jeg kiggede udenfor, og jeg s?, der l? sm?sten. Marie h?rte ogs? nogen kaste sm?sten p? hendes sovev?relsesvindue. Hvem skulle det ellers v?re?” Bill sukkede og rystede p? hovedet. ”Riley, du er udmattet,” sagde han. ”Og n?r du er udmattet og f?r en fiks id?, er det let at tro n?sten alt. Det kan ske for hvem som helst.” Riley k?mpede imod t?rerne. I gamle dage ville Bill have haft tillid til hendes instinkter uden at stille sp?rgsm?l. Men de dage var forbi. Og hun vidste hvorfor. For et par n?tter siden havde hun ringet beruset til ham og havde foresl?et, at de skulle f?lge deres gensidige tiltr?kning og indlede en aff?re. Hun vidste, det var en forf?rdelig ting at g?re, og hun havde ikke drukket siden den nat. Alligevel havde tingene ikke helt v?ret det samme mellem hende og Bill siden. ”Jeg ved, hvad det handler om, Bill,” sagde hun. ”Det er p? grund af det dumme telefonopkald. Du har ikke tillid til mig mere.” Bills stemme kn?kkede over af vrede. ”For fanden, Riley. Jeg pr?ver bare at v?re realistisk.” Riley sydede af raseri. ”Bare g?, Bill.” “Men Riley ...” ”Du kan tro p? mig eller lade v?re. Det er dit valg. Men lige nu vil jeg gerne have, at du g?r.” Med et udtryk af resignation rejste Bill sig fra bordet og gik. Gennem k?kkend?ren kunne Riley se, at n?sten alle havde forladt huset, inklusive April. Lucy kom tilbage i k?kkenet. ”Agent Huang lader et par agenter blive her,” sagde hun. ”De vil overv?ge huset fra en bil resten af natten. Jeg er ikke sikker p?, at det er en god id?, at du er i huset alene. Jeg vil gerne blive her.” Riley t?nkte sig om et ?jeblik. Hvad hun ville, og hvad hun havde brug for lige nu, var, at nogen skulle tro p?, at Peterson ikke var d?d. Hun tvivlede p?, at hun kunne overbevise Lucy om det. Det virkede helt h?bl?st. ”Tak, men jeg klarer mig, Lucy,” sagde Riley. Lucy nikkede og forlod k?kkenet. Riley h?rte de sidste agenter forlade huset og lukkede d?ren bag dem. Riley rejste sig og kontrollerede b?de hovedd?ren og bagd?ren for at sikre sig, at de var l?st. Hun flyttede to stole op mod bagd?ren. De ville skramle, hvis nogen fors?gte at dirke l?sen op igen. S? gik hun ind i stuen og kiggede rundt. Huset virkede underligt oplyst med hvert eneste lys t?ndt. Jeg burde slukke nogle af dem, t?nkte hun. Men da hun rakte ud mod stikkontakten i stuen, fr?s fingrene. Hun kunne bare ikke g?re det. Hun var lammet af frygt Peterson ville ops?ge hende igen. Det vidste hun. Kapitel 3 Riley t?vede et ?jeblik, f?r hun gik ind i bygningen, der husede Enhedsadf?rdsanalysen, og hun spekulerede p?, om hun overhovedet var klar til at m?de nogen i dag. Hun havde ikke sovet hele natten og var tr?t i hele kroppen. F?lelsen af frygt, der havde holdt hende v?gen hele natten, havde fyldt hende med adrenalin, indtil der ikke var mere tilbage. Nu f?lte hun sig helt udmattet. Riley tog en dyb ind?nding. Der er kun ?n vej, og det er at g?re det. Beslutsomt gik hun igennem den travle labyrint af FBI-agenter, specialister og supportpersonale. Da hun banede sig vej gennem det store omr?de, kiggede velkendte ansigter op fra deres computere. De fleste smilede ved synet af hende, og flere gav hende tommelen op. Riley f?lte sig efterh?nden glad for, at hun havde besluttet sig for at komme ind. Hun havde brug for noget, der kunne f? hende i bedre hum?r. ”Godt arbejde med Dukke-dr?beren,” sagde en ung agent. Der gik et par sekunder, f?r Riley forstod, hvad han mente. S? gik det op for hende, at ’Dukke-dr?beren’ m?tte v?re ?genavnet for Dirk Monroe, den psykopat, hun lige havde skudt. Navnet gav mening. Riley bem?rkede ogs?, at nogle af ansigterne kiggede varsomt p? hende. De havde uden tvivl h?rt om h?ndelsen i hendes hus i g?r aftes, da et helt hold FBI-agenter var k?rt hjem til hende som forst?rkning efter hendes hektiske opringning. De spekulerer sandsynligvis p?, om hun er rigtig klog, t?nkte hun. S? vidt hun vidste, var der absolut ingen andre hos FBI, der troede p?, at Peterson stadig var i live. Riley standsede foran Sam Flores’ skrivebord. Han var en laboratorietekniker med sortindfattede brilleglas, som arbejdede h?rdt ved sin computer. ”Hvilke nyheder har du til mig, Sam?” Spurgte Riley. Sam kiggede op p? hende fra sk?rmen. ”Du mener om indbruddet, ikke? Jeg kigger lige nu p? nogle forel?bige rapporter. Jeg er bange for, at der ikke er meget at komme efter. Laboratorieteknikerne fandt ikke noget p? sm?stenene - intet DNA eller fibre. Heller ingen fingeraftryk.” Riley sukkede modl?st. ”Giv mig besked, hvis noget ?ndrer sig,” sagde hun og klappede Flores p? ryggen. ”Det skal du ikke regne med,” sagde Flores. Riley fortsatte til det arbejdsomr?de, som senioragenterne var f?lles om. Da hun gik forbi de sm? kontorer med glasv?gge, s? hun, at Bill ikke var der. Det var faktisk en lettelse, men hun vidste, at hun f?r eller siden skulle l?sne op for den kejtede stemning imellem dem. Da hun gik ind p? sit eget p?ne, velorganiserede kontor, bem?rkede Riley straks, at hun havde modtaget en telefonbesked. Det var fra Mike Nevins, psykiater hos D.C. Retsmedicinsk, som undertiden var konsulent i sager hos Enhedsadf?rdsanalysen. I ?renes l?b havde han v?ret en bem?rkelsesv?rdig kilde til indsigt for hende, og ikke kun i bestemte sager. Mike havde hjulpet Riley igennem hendes egen PTSD, efter at Peterson havde fanget og tortureret hende. Hun vidste, at han ringede for at h?re, hvordan det gik, som han ofte gjorde. Hun var lige ved at ringe tilbage til ham, da specialagent Brent Merediths brede skikkelse dukkede op i d?r?bningen. Afdelingschefens sorte, kantede tr?k antydede hans h?rde ikke-noget-pis personlighed. Riley f?lte sig lettet ved synet af ham og blev altid beroliget af hans tilstedev?relse. ”Velkommen tilbage, agent Paige,” sagde han. Riley rejste sig og gav ham h?nden. “Tak, chef.” ”Jeg h?rer, at du havde endnu et lille eventyr i g?r aftes. Jeg h?ber du har det godt.” ”Jeg har det fint tak.” Meredith kiggede p? hende med omsorgsfuld bekymring, og Riley vidste, at han pr?vede at vurdere, og hun var i stand til at arbejde. ”Vil du med hen til kantinen og have noget kaffe?” Spurgte han. ”Tak, men der er nogle sagsmapper, jeg virkelig er n?dt til at gennemg?. P? et andet tidspunkt.” Meredith nikkede og sagde intet. Riley vidste, at han ventede p?, at hun skulle tale. Han havde uden tvivl ogs? h?rt, at hun troede, at det var Peterson, som var brudt ind i hendes hus. Han gav hende en chance for at fort?lle sin version. Men hun var sikker p?, at Meredith ikke ville v?re mere tilb?jelig end nogen anden til at tro p?, at det var Peterson. ”N?, jeg m? hellere g?,” sagde han. ”Sig til, n?r du er klar til kaffe eller frokost.” ”Ja, det vil jeg.” Meredith tav et ?jeblik og vendte sig s? mod Riley. Langsomt og omhyggeligt sagde han: ”V?r forsigtig, agent Paige.” Riley forstod godt meningen med disse ord. For ikke l?nge siden havde en anden chef hos FBI suspenderet hende for ulydighed. Hun var blevet genansat, men hendes job hang muligvis stadig i en tynd tr?d. Riley oplevede, at Meredith gav hende en venskabelig advarsel. Han ?nskede ikke, at hun foretage sig noget, som bragte hende i fare. Og at skabe en masse ballade om Peterson nu, kunne give hende problemer med dem, som mente, at sagen afsluttet. S? snart hun var alene, gik Riley hen til sit arkivskab og trak den tykke mappe med Peterson-sagen ud. Hun ?bnede den p? sit skrivebord og bladrede den igennem for at genopfriske sin hukommelse vedr?rende sin ?rkefjende. Hun fandt ikke meget, der var brugbart. Sandheden var, at manden forblev en g?de. Der havde ikke engang v?ret optegnelser over hans eksistens, f?r Bill og Riley endelig fandt ham. Peterson var m?ske ikke engang hans rigtige navn, og de havde fundet flere forskellige fornavne, der angiveligt var forbundet med ham. Da Riley kiggede sagsmappen igennem, st?dte hun p? fotografier af hans ofre – kvinder, der var blevet fundet i grave. De havde alle brands?r, og d?ds?rsagen havde v?ret kv?lning. Riley g?s ved tanken om de store, magtfulde h?nder, der havde fanget hende og sp?rret hende inde som et dyr. Ingen vidste, hvor mange kvinder han havde dr?bt. Der fandtes m?ske mange flere lig endnu, der ikke var blevet fundet. Og indtil Marie og Riley var blevet fanget og var undsluppet igen, s? de kunne fort?lle om det, var der ingen, som vidste, at han kunne lide at torturere kvinder i m?rket med en propanbr?nder. Og ingen andre var tilb?jelige til at tro, at Peterson stadig levede. Det hele gik hende virkelig p?. Riley var kendt for sin evne til at tr?nge ind i mordernes sind – en evne, der undertiden skr?mte hende. Alligevel havde hun aldrig v?ret i stand til at tr?nge ind i Petersons sind. Og lige nu f?lte hun, at hun forstod ham endnu mindre. Riley havde aldrig oplevet ham som en psykopat, der planlagde alting p? forh?nd. Det faktum, at han efterlod sine ofre i lave grave antydede det modsatte. Han var ingen perfektionist. Alligevel var han omhyggelig nok til ikke at efterlade sig spor. Manden var virkelig et paradoks. Hun huskede p? noget, som Marie havde sagt til hende kort f?r sit selvmord ... ”M?ske er han som et sp?gelse, Riley. M?ske var det, hvad der skete, da du spr?ngte ham i stykker. Du dr?bte hans krop, men du dr?bte ikke hans ondskab.” Han var ikke et sp?gelse, vidste Riley. Hun var sikker – mere sikker end nogensinde – p?, at han var derude, og at hun var hans n?ste offer. Alligevel kunne han lige s? godt v?re et sp?gelse for hende. Bortset fra hendes selv, s? troede ingen p?, at han eksisterede. ”Hvor er du, din dj?vel?” hviskede hun h?jt. Hun anede det ikke, og hun havde ingen m?de at finde ud af det p?. Hun havde intet andet valg end at slippe det hele nu. Hun lukkede sagsmappen og lagde den tilbage p? sin plads i arkivskabet. S? ringede hendes kontortelefon. Hun s?, at opkaldet kom igennem p? en linje, der var f?lles for alle specialagenter. Det var den linje, som anvendt brugt til at videresende passende opkald til agenter. Som hovedregel ville den agent, der f?rst tog et s?dant opkald, tage sagen. Riley kiggede rundt p? de andre kontorer. Der var ingen andre i ?jeblikket. De andre agenter var enten til pause eller ude af huset for at arbejde p? andre sager. Riley besvarede telefonopkaldet. “Specialagent Riley Paige. Hvad kan jeg hj?lpe med?” Stemmen i r?ret l?d stresset. ”Agent Paige, det er Raymond Alford, politichef i Reedsport, New York. Vi har et stort problem. Vil det v?re ok, hvis vi taler sammen via videochat? Jeg tror m?ske, jeg s? kan forklare det bedre. Og jeg har nogle billeder, som du bedre kan se.” Rileys nysgerrighed blev vakt. ”Naturligvis,” sagde hun. Hun gav Alford sine kontaktoplysninger. Et ?jeblik senere talte hun ansigt til ansigt med ham. Han var en slank, skaldet mand, der var godt oppe i ?rene. Lige nu virkede hans ansigtsudtryk bekymret og tr?t. ”Der skete et mord her i g?r aftes,” fortalte Alford hende. ”Et rigtig grimt et af slagsen. Nu skal du se.” Et fotografi dukkede op p? Rileys computersk?rm. Det viste, hvad der s? ud til at v?re et kvindelig, som hang fra en k?de over et togskinnespor. Liget var viklet ind i rigtig mange k?der, og det var underligt kl?dt p?. ”Hvad er det, offeret har p??” Spurgte Riley. ”En sp?ndetr?je,” sagde Alford. Riley blev forskr?kket. Da hun kiggede n?rmere p? fotografiet, kunne hun se, at det var sandt. Derefter forsvandt billedet, og Riley sad ansigt til ansigt med Alford igen. ”Alford, jeg v?rds?tter dit opkald. Men hvad f?r dig til at tro, at dette er en sag for FBI?” ”Fordi n?jagtig den samme ting skete her i n?rheden for fem ?r siden,” sagde Alford. Der dukkede et billede op p? sk?rmen af et andet kvindelig. Ogs? hun var viklet ind i k?der og bundet fast i en sp?ndetr?je. ”Dengang var det en deltidsf?ngselsmedarbejder, Marla Blainey. Metoden var den samme – bortset fra at hendes lig blev smidt p? flodbredden og ikke h?ngt op.” Alfords ansigt dukkede frem igen. ”Denne gang var det Rosemary Pickens, en lokal sygeplejerske,” sagde han. ”Ingen kan forestille sig et motiv for at dr?be nogen af kvinderne. De var meget vellidte begge to.” Alford s? tr?t ud og rystede p? hovedet. ”Agent Paige, mine ansatte og jeg er virkelig p? dybt vand her. Det nye drab m? enten v?re en seriemorder eller en copycat. Problemet er, at ingen af disse to typer giver nogen mening. Vi har ikke normalt den slags problemer i Reedsport. Det er kun en lille turistby ved Hudsonfloden med en befolkning p? omkring syv tusinde. Nogle gange er vi n?dt til at stoppe en sl?skamp eller fiske en turist op ad floden. Men v?rre bliver tingene normalt ikke her.” Riley t?nkte over det. Det lignede faktisk en sag for FBI. Hun burde faktisk henvise Alford direkte til Meredith. Men da Riley kiggede hen mod Merediths kontor, s? hun, at han ikke var tilbage endnu. Hun blev n?dt til at advare ham om dette senere. I mellemtiden kunne hun m?ske hj?lpe lidt. ”Hvad var d?ds?rsagerne?” spurgte hun. ”Halsen blev sk?ret over p? dem begge to.” Riley fors?gte ikke at vise sin overraskelse. Kv?lning og et h?rdt slag var langt mere almindeligt end en oversk?ret hals. Dette lod til at v?re en meget us?dvanlig morder. Alligevel var det den type psykopater, Riley kendte godt. Hun var specialiseret i netop s?danne tilf?lde. Det var en skam, at hun ikke kunne bruge sine f?rdigheder i denne sag. I k?lvandet p? hendes seneste traume, ville hun ikke f? opgaven. ”Har I taget liget ned?” spurgte Riley. ”Ikke endnu,” sagde Alford. ”Hun h?nger der stadigv?k.” ”S? lad v?re. Lad det blive h?ngende. Vent, indtil vores agenter ankommer.” Alford s? ikke glad ud. ”Agent Paige, det bliver en sv?r ordre at efterleve. Det er lige ved siden af togskinnerne, og det kan ses fra floden. Og byen har ikke brug for den slags for reklame. Jeg er meget under pres for at fjerne liget.” ”Lad det h?nge,” sagde Riley. ”Jeg ved, at det ikke er let, men det er vigtigt. Det bliver ikke l?nge, du skal vente. Vi sender agenter derhen i eftermiddag.” Alford nikkede og indvilligede. ”Har du flere fotos af det seneste offer?” spurgte Riley. “Nogle n?rbilleder?” ”Ja, her er de.” Riley kiggede p? en serie af detaljerede fotos af liget. De lokale politim?nd havde gjort et godt stykke arbejde. Billederne viste, hvor t?t og detaljeret k?derne var viklet omkring liget. Endelig kom en n?rbillede af offerets ansigt. Riley f?lte det, som om hendes hjerte sprang op i halsen. Offerets ?jne bulede ud, og hendes mund var blevet kneblet med en k?de. Men det var ikke det, der chokerede Riley mest. Det var, at kvinden mindede meget om Marie. Hun var ?ldre og tungere, men alligevel ville Marie m?ske v?re kommet til at se s?dan ud, hvis hun havde levet et ?rti l?ngere. Billedet ramte Riley som et f?lelsesm?ssigt knytn?veslag i maven. Det var, som om Marie r?bte efter hende og kr?vede, at hun fangede denne morder. Hun vidste, at hun var n?dt til at tage denne sag. Kapitel 4 Peterson k?rte af sted, ikke for hurtigt, ikke for langsomt og f?lte sig godt tilpas, nu hvor han igen havde pigen inden for sit synsfelt. Endelig havde han fundet hende. Det var Rileys datter, og hun gik alene til skole uden nogen som helst anelse om, at han forfulgte hende, og at han snart ville g?re en ende p? hendes liv. Imens hans kiggede, standsede hun pludselig og vendte sig rundt, som om hun havde mistanke om, at nogen overv?gede hende. Hun stod der n?rmest ubeslutsomt. Et par andre studerende passerede hende og smuttede ind i bygningen. Han fulgte efter i bilen og ventede p? at se, hvad hun nu ville g?re. Pigen var ikke vigtig for ham. Hendes mor var det sande m?l for hans h?vn. Hendes mor havde modarbejdet ham, og hun m?tte betale prisen. Det havde hun allerede p? en m?de – for det var trods alt ham, der havde drevet Marie Sayles til selvmord. Men nu ville han ogs? tage datteren fra hende, som var det vigtigste for hende. Til hans store gl?de vendte pigen om og begyndte at g? v?k fra skolen. Tilsyneladende havde hun besluttet sig for ikke at deltage i undervisningen i dag. Hans hjerte hamrede – han ville sl? til. Men han kunne ikke. Ikke endnu. Han sagde til sig selv, at han m?tte v?re t?lmodig. Der var andre mennesker p? gaden. Peterson k?rte videre rundt om en boligblok og tvang sig selv til at v?re t?lmodig. Han undertrykte et smil over den gl?de, som ville komme. Med det, han havde planlagt for Rileys datter, ville Riley komme til at lide p? m?der, hun ikke kunne forestille sig. Pigen lignede meget sin mor, selvom hun stadig var ranglet og kejtet. Det ville g?re det ekstra tilfredsstillende. Imens han kredsede rundt, s? han, at pigen gik hurtigt henad gaden. Han holdt ind til fortovskanten og kiggede p? hende i et par minutter, indtil det gik op for ham, at hun gik en vej, der f?rte ud af byen. Hvis hun skulle g? alene hjem, kunne dette muligvis v?re det perfekte ?jeblik at fange hende. Hans hjerte hamrede forventningsfuldt, og imens han n?d den dejlige forventningens gl?de, k?rte Peterson rundt om endnu en boligblok med sin bil. Peterson vidste, at folk var n?dt til at l?re at uds?tte visse forn?jelser og vente til det helt rigtige tidspunkt. Forsinket tilfredsstillelse gjorde alting mere behageligt. Det havde han l?rt efter at have sv?lget i sk?n grusomhed i ?revis. Der er meget at se frem til, t?nkte han tilfreds. Da han kom tilbage og s? hende igen, lo Peterson h?jt. Hun blaffede! Heldet tilsmilede ham i dag. Der var en h?jere mening med, at hun skulle d?. Han k?rte bilen op p? siden af hende og sendte hende sit mest venlige smil. “Vil du have et lift?” Pigen smilede bredt tilbage. ”Tak. Det ville v?re rart.” ”Hvor skal du hen?” spurgte han. ”Jeg bor lidt uden for byen.” Pigen gav ham adressen. Han sagde: ”Jeg k?rer lige forbi. Hop ind." Pigen satte sig ind p? fors?det. Med yderligere tilfredshed bem?rkede han, at hun endda havde sin mors n?ddebrune ?jne. Peterson trykkede p? knappen, der l?ste d?re og vinduer. P? grund af klimaanl?ggets rolige summen bem?rkede pigen ingenting. * April f?lte et behageligt adrenalinsus, da hun sp?ndte sikkerhedsselen. Hun havde aldrig blaffet f?r. Hendes mor ville blive meget vred, hvis hun fandt ud af det. Selvf?lgelig fortjente hendes mor det, mente April. Det var virkelig tarveligt at tvinge hende til at overnatte hos far i g?r aftes - og alt sammen p? grund af en sk?r id? om, at Peterson havde v?ret i deres hjem. Det var ikke sandt, og det vidste April godt. De to agenter, der havde k?rt hende hjem til fars hus, havde sagt det. Ud fra hvad de sagde til hinanden, l?d det n?sten, som om hele FBI troede, at mor var en smule sk?r. Manden sagde: ”S? hvad laver du herinde i Fredericksburg?” April drejede sig og s? p? ham. Han var en fyr, der s? rimelig godt ud med plusk?be, sk?gstubbe og tykt h?r. Han smilede. ”Skole,” sagde April. ”Et sommerkursus?” Spurgte manden. ”Ja,” sagde April. Hun ville ikke fort?lle ham, at hun havde besluttet at pj?kke fra timerne. Det var ikke, fordi han lignede den slags fyr, der ikke forstod det. Han virkede ret cool. M?ske ville han endda finde det morsomt at hj?lpe hende med at trodse for?ldrenes autoritet. Men det var alligevel bedst at ikke tage nogen chancer. Mandens smil blev lidt drilsk. ”S? hvad synes din mor om, at du blaffer?” Spurgte han. April blev r?d i hovedet af forlegenhed. ”?h, det har hun det fint med,” sagde hun. Manden lo. Det var ikke en s?rlig behagelig lyd. Og der skete noget i April. Han havde spurgt, hvad hendes mor syntes, ikke hvad hendes for?ldre syntes. Hvad fik ham til at sige det p? den m?de? Der var temmelig meget trafik t?t ved skolen p? dette tidspunkt af morgenen. Det ville tage et stykke tid at komme hjem. April h?bede ikke, at manden ville tale hele vejen. Det kunne blive en virkelig akavet samtale. Men efter de havde k?rt forbi et par boligblokke i tavshed, f?lte April sig endnu mere ubehageligt til mode. Manden var stoppet med at smile, og hans udtryk virkede temmelig dystert. Hun bem?rkede, at alle d?re var l?st. Hun pillede diskret ved knappen i vinduet i passagersiden. Den var ikke til at f? op. Bilen standsede bag en bilk? og ventede p?, at lyset skulle skifte til gr?nt. Manden t?ndte det venstre blinklys. April blev grebet af en pludselig panikangst. ”?h ... vi skal ligeud her,” sagde hun. Manden sagde intet. Havde han ikke h?rt hende? Af en eller anden grund kunne hun ikke f? sig selv til at sige det igen. Desuden planlagde han m?ske at k?re en anden vej. Men nej, hun kunne ikke forestille sig, hvordan han skulle kunne k?re hende hjem en anden vej. April spekulerede p?, hvad hun skal g?re. Skulle hun skrige om hj?lp? Ville nogen h?re hende? Og hvad hvis manden ikke havde h?rt, hvad hun sagde? Bet?d det slet ikke noget? Det hele ville v?re forf?rdeligt pinligt. S? opdagede hun en velkendt fyr slentre henad fortovet med rygs?kken slynget over skulderen. Det var Brian, som hun var en slags k?reste med for tiden. Hun bankede h?jlydt p? bilruden. Hun gispede lettet, da Brian vendte sig rundt og fik ?je p? hende. ”Vil du have med?” mimede hun til Brian. Brian smilede og nikkede. ”?h, det er min k?reste,” sagde April. ”Kan vi stoppe og samle ham op, tak? Han er alligevel p? vej hjem til mig.” Det var en l?gn. April havde virkelig ingen id? om, hvor Brian var p? vej. Manden skulede og gryntede. Han br?d sig slet ikke om det. Ville han stoppe? Aprils hjerte hamrede vildt. Brian talte i mobiltelefon, imens han stod p? fortovet og ventede. Men han kiggede direkte p? bilen, og April var sikker p?, at han kunne se f?reren temmelig tydeligt. Hun var glad for at have et potentielt vidne, hvis manden havde noget grimt i tankerne. Manden studerede Brian, og han s? tydeligt, at han talte i mobiltelefon og kiggede direkte p? ham. Uden at sige et ord l?ste manden bild?rene op. April signalerede, at Brian skulle s?tte sig ind p? bags?det, s? han ?bnede bild?ren og sprang ind. Han lukkede bild?ren, ligesom lyssignalet skiftede, og bilerne begyndte at k?re igen. ”Tak for turen,” sagde Brian i et lyst tonefald. Manden sagde slet ikke noget. Han fortsatte med at k?re. ”Han k?rer os hjem til mig, Brian,” sagde April. ”Fantastisk,” svarede Brian. April f?lte sig p? sikker grund nu. Hvis manden virkelig havde d?rlige intentioner, ville han bestemt ikke bortf?re b?de hende og Brian. Han ville helt sikkert k?re dem direkte til mors hus. April spekulerede p?, om hun skulle fort?lle sin mor om manden og hendes mistanker om ham. Men nej, s? var hun n?dt til at fort?lle, at hun havde pj?kket fra timerne og blaffet hjem. Mor ville give hende stuearrest for evigt. Desuden kunne chauff?ren ikke v?re Peterson, t?nkte hun. Peterson var en psykotisk morder og ikke en almindelig mand, der k?rte i bil. Og Peterson var trods alt d?d. Kapitel 5 Brent Merediths ansp?ndte og dystre ansigtsudtryk fortalte Riley, at han overhovedet ikke br?d sig om hendes forslag. ”Det er en ?benlys sag for mig,” sagde hun. ”Jeg har mere erfaring end nogen anden med den slags forskruet seriemorder.” Hun havde netop beskrevet opkaldet fra Reedsport, og Merediths k?be var sp?ndt hele tiden. Efter lang tids tavshed sukkede Meredith endelig. ”Du f?r min tilladelse,” sagde han modstr?bende. Riley drog et lettelsens suk. ”Tak, chef,” sagde hun. ”Du skal ikke takke mig,” brummede han. ”Jeg siger ja i modstrid med min sunde fornuft. Jeg indvilliger kun, fordi du har de specielle f?rdigheder til at klare denne sag. Din oplevelse med den slags morder er unik. Jeg s?rger for, at du f?r en partner.” Riley f?lte sig modl?s. Hun vidste, at det ikke var muligt lige nu at samarbejde med Bill, men hun spekulerede p?, om Meredith vidste, hvorfor der var sp?ndinger imellem de to tidligere partnere. Hun t?nkte, at det nok var sandsynligt, at Bill simpelthen havde fortalt Meredith, at han helst ville arbejde i n?rheden af sit hjem for tiden. ”Men, chef…” begyndte hun. ”Ikke noget ’men’,” sagde Meredith. ”Og ikke flere narrestreger med at lege den ensomme ulv. Det er ikke klogt, og det er imod vores regler. Du er n?sten blevet dr?bt mere end ?n gang. Regler er regler. Og jeg bryder flere regler nu, n?r jeg ikke straks sender dig p? sygeorlov efter den seneste episode.” ”Ja, chef,” sagde Riley stille. Meredith gnubbede sin hage, imens han ?benlyst overvejede alle muligheder. S? sagde han: ”Agent Vargas bliver din partner.” “Lucy Vargas?” spurgte Riley. Meredith nikkede. Riley br?d sig ikke om id?en. ”Hun var med p? holdet, der dukkede op i mit hus i g?r aftes,” sagde Riley. ”Hun gjorde et godt indtryk, og jeg kan godt lide hende – men hun er for gr?n. Jeg er vant til at arbejde sammen med mere erfarne folk.” Meredith smilede bredt. ”Hun fik topkarakterer p? akademiet. Og ja, hun er ung. Det er sj?ldent, at de nyuddannede fra akademiet bliver godkendt til at arbejde i Enhedsadf?rdsanalysen. Men hun er virkelig meget dygtig. Hun er klar til at f? erfaring p? omr?det.” Riley vidste, at hun ikke havde noget valg. Meredith fortsatte: ”Hvor hurtig kan du v?re klar til at tage af sted?” Riley t?nkte de n?dvendige forberedelser igennem. Det stod f?rst p? prioriteringslisten, at hun m?tte tale med sin datter. Og hvad ellers? Hendes rejses?t var ikke her p? hendes kontor. Hun skulle k?re til Fredericksburg, stoppe derhjemme og s? s?rge for, at April kunne bo hos sin far og derefter k?re tilbage til Quantico. ”Giv mig tre timer,” sagde hun. ”Jeg ringer efter et fly,” sagde Meredith. ”Jeg vil underrette politichefen i Reedsport om, at vi har et team p? vej. V?r p? flypladsen om n?jagtigt tre timer. Hvis du kommer for sent, falder der br?nde ned.” Riley rejste sig nerv?st fra stolen. ”Forst?et, chef” sagde hun. Hun var n?sten ved at takke ham igen, men huskede s? hans befaling om ikke at g?re det. Hun forlod hans kontor uden flere ord. * Riley ankom til sit hjem i l?bet af en halv time og parkerede lige udenfor hovedd?ren. Hun var n?dt til at f? fat p? sit rejses?t, der var en lille kuffert, som hun altid havde pakket med toiletartikler, en badek?be og skiftet?j. Hun var n?dt til at hente det meget hurtigt og derefter k?re ind til byen, hvor hun ville forklare tingene til April og Ryan. Hun s? p? ingen m?de frem til den del af det, men hun var n?dt til at v?re sikker p?, at April var i sikkerhed. Da hun satte n?glen i hovedd?ren, opdagede hun, at den allerede var ?ben. Hun vidste, at hun havde l?st den, da hun tog af sted. Det gjorde hun altid og glemte det aldrig. Alle Rileys sanser blev vakt. Hun trak sin pistol ud af hylsteret og tr?dte indenfor. Da hun listede ind i huset og kiggede rundt omkring hvert hj?rne, blev hun opm?rksom p? en lang, vedvarende st?j. Det l?d, som om det kom omme bagved huset. Det var musik – meget h?j musik. Hvad pokker? Hun gik gennem k?kkenet, imens hun stadig kiggede efter indbrudstyve. Bagd?ren stod delvis ?ben, og en popsang gjaldede derude. Hun kunne lugte en velkendt aroma. ”?h nej, ikke igen,” sagde hun til sig selv. Hun proppede sin pistol tilbage i hylsteret og gik ud. Der sad selvf?lgelig April ved havebordet sammen med en mager fyr p? hendes egen alder. Musikken kom fra et par sm? h?jttalere, der stod p? havebordet. Aprils ?jne fyldtes med panik, da hun fik ?je p? sin mor. Hun stak h?nden ned under havebordet for at slukke den joint, hun havde i h?nden og h?bede ?benbart, at den s? ville forsvinde. ”Pr?v ikke at skjule det,” sagde Riley og gik hen mod bordet. ”Jeg ved, hvad du laver.” Hun kunne n?rmest ikke overd?ve musikken, s? hun rakte ud efter anl?gget og slukkede det. ”Det er ikke, som du tror, mor,” sagde April. ”Det er pr?cis s?dan,” sagde Riley. ”Giv mig resten af det.” April himlede med ?jnene og rakte hende en plastikpose med en lille m?ngde pot i. ”Jeg troede, du var p? arbejde,” sagde April, som om det forklarede alt. Riley vidste ikke, om hun skulle blive mere vred eller skuffet. Hun har taget April i at ryge pot ?n gang tidligere. Men tingene var blevet bedre imellem dem, og hun troede, de dage l? bag dem. Riley stirrede p? den unge mand. ”Mor, det er Brian,” sagde April. ”Han er en ven fra skolen.” Med et fjoget grin og et glasagtigt blik rakte fyren h?nden ud mod Riley. ”Hyggeligt at m?de dig, fru Paige,” sagde han. Riley lod sine egne h?nder h?nge ned langs siden. ”Hvad laver du her nu?” spurgte Riley, henvendt til April. ”Det er her, jeg bor,” sagde April med et skuldertr?k. "Du ved godt, hvad jeg mener. Du skal v?re hjemme hos din far.” April svarede ikke. Riley kiggede p? sit ur. Tiden var knap. Hun var n?dt til hurtigt at finde en l?sning p? situationen. ”Fort?l mig, hvad der er sket,” sagde Riley. April begyndte at se temmelig flov ud. Hun var slet ikke forberedt p? denne situation. ”Jeg gik fra fars hus og hen til skolen i morges,” sagde hun. ”Jeg st?dte p? Brian foran skolen. Vi besluttede at pj?kke i dag. Det er ok, hvis jeg har frav?r en gang imellem. Jeg f?r gode karakterer. Den afsluttende eksamen er f?rst p? fredag.” Brian lo en nerv?s, ?ndsforladt latter. ”Ja, April klarer sig virkelig godt i skolen, fru Paige,” sagde han. ”Hun er fantastisk.” ”Hvordan kom I herhen?” spurgte Riley. April kiggede v?k. Riley g?ttede hurtigt, hvorfor hun var s? tilbageholdende med at fort?lle sandheden. ”?rh, for pokker, I har blaffet, ikke?” Sagde Riley. ”Chauff?ren var en rigtig flink fyr, meget stille,” sagde April. ”Brian k?rte med hele vejen. Det var sikkert.” Riley k?mpede for at holde sine nerver og sin stemme i ro. ”Hvordan kan du vide, at du var i sikkerhed? April, du m? aldrig k?re med fremmede. Og hvorfor kom du tilbage hertil efter den forskr?kkelse, vi fik i g?r aftes? Det er helt vildt t?beligt. T?nk, hvis nu Peterson stadig var her?” April smilede, som om hun vidste bedre. ”Hold nu op, mor. Du bekymrer dig for meget. Det siger de andre agenter. Jeg h?rte to af dem tale om det – de to, der k?rte mig til fars hus i g?r aftes. De sagde, at Peterson helt sikkert er d?d, og at du bare ikke vil acceptere det. De sagde, at den person, som har lagt de sm?sten, sandsynligvis har gjort det som en joke.” Riley kogte af raseri. Hun ?nskede, at hun kunne fat p? disse agenter. Det var modigt af dem at modsige Riley i hendes datters p?h?r. Hun overvejede at bede April om deres navne, men hun besluttede sig for at lade v?re. ”H?r efter, April,” sagde Riley. ”Jeg er n?dt til at rejse ud af byen p? arbejde i et par dage. Jeg rejser nu. Jeg k?rer dig hjem til din far. Jeg har brug for, at du bliver der.” ”Hvorfor kan jeg ikke tage med dig?” spurgte April. Riley spekulerede p?, hvordan i alverden teenagere kunne v?re s? dumme med nogle ting. ”Fordi, du er n?dt til at tage din eksamen,” sagde hun. ”Du er n?dt til at best?, ellers kommer du bagud i skolen. Du er n?dt til at best? engelsk, og du har sl?set med det fag uden grund. Og desuden arbejder jeg. Det er ikke altid sikkert at v?re med, n?r jeg er p? arbejde. Det burde du vide nu.” April sagde intet. ”Kom med ind,” sagde Riley. ”Vi har kun f? minutter. Jeg er n?dt til at f? pakket nogle ting, og det skal du ogs?. S? k?rer jeg dig hjem til din far.” Henvendt til Brian tilf?jede Riley: ”Og jeg k?rer ogs? dig hjem.” ”Jeg kan blaffe,” sagde Brian. Riley stirrede p? ham. ”Ok, s?,” sagde Brian med et underdanigt ansigtsudtryk. Han og April rejste sig fra bordet og fulgte efter Riley ind i huset. ”Kom s?. Ind i bilen begge to,” sagde hun. Teenagerne forlod lydigt huset. Hun l?ste den nye l?s, som hun havde sat p? bagd?ren, og gik derefter fra rum til rum og s?rgede for, at alle vinduer var lukkede og l?st. I sit sovev?relset hentede hun sin rejsetaske og tjekkede, at alt, hvad hun havde brug for, stadig var i den. Da hun gik, kiggede hun nerv?st p? sin seng, som om sm?stenene muligvis var vendt tilbage. Et ?jeblik undrede hun sig over, hvorfor hun var p? vej til en anden stat i stedet for at blive her og fors?ge at spore morderen, der havde anbragt dem der for at plage hende. Desuden skr?mte Aprils nye adf?rd hende. Kunne hun stole p?, at datteren var i sikkerhed i Fredericksburg? Det havde hun troet indtil nu, men nu var hun i tvivl. Der var stadigv?k ikke noget, hun kunne g?re for at ?ndre tingene. Hun havde forpligtet sig til at tage den nye sag og m?tte rejse. Da hun gik ud til bilen, kiggede hun ind i de tykke, m?rke skove og ledte efter ethvert tegn p? Peterson. Men der var ingen. Kapitel 6 Riley kiggede p? uret i bilen, imens hun k?rte teenagerne ind i den eksklusive del af Fredericksburg og gispede, da hun s?, hvor lidt tid hun havde tilbage. Merediths ord ramte hende straks. Hvis du kommer for sent, falder der br?nde ned. M?ske - forh?bentlig - ville hun n? flyet til tiden. Hun havde planlagt bare at stoppe derhjemme og f? fat p? sit rejses?t, og nu var tingene blevet meget mere komplicerede. Hun spekulerede p?, om hun skulle ringe til Meredith og advare ham om, at familieproblemer kunne forsinke hende. Nej, hendes chef havde v?ret forbeholden nok allerede. Hun kunne ikke forvente, at han skulle v?re mere forst?ende. Heldigvis l? Brians hjem p? vejen til Ryans hus. Da Riley k?rte ind til siden ved en stor g?rd og stoppede bilen, sagde hun: ”Jeg burde g? med ind og fort?lle dine for?ldre, hvad der er sket.” ”De er ikke hjemme,” sagde Brian med et skuldertr?k. ”Far kommer aldrig tilbage igen, og mor er ikke der meget.” Han steg ud af bilen, vendte sig om og sagde: ”Tak for turen.” Da han gik hen mod sit hjem, spekulerede Riley p?, hvilken slags for?ldre der ville lade s?dant et stort barn p? egen h?nd. Vidste de ikke, hvilken slags problemer en teenager kunne komme i? Men m?ske havde hans mor ikke rigtig noget valg, t?nkte Riley elendig til mode. Og er jeg den rigtige til at bed?mme det? S? snart Brian var g?et indenfor, k?rte Riley v?k. April havde ikke sagt noget under hele turen, og hun lod ikke til at v?re i hum?r til at tale nu. Riley vidste ikke, om tavsheden skyldtes surmuleri eller skam. Det gik op for hende, at der ?benbart var meget, hun ikke vidste om sin egen datter. Riley var ked af det b?de p? sine egne og Aprils vegne. I g?r kom de bedre ud af det sammen. Hun troede, at April begyndte at forst? presset p? en FBI-agent. Men s? havde Riley insisteret p?, at April skulle tage hen til sin fars hus i aften, og i dag gjorde April opr?r mod at blive tvunget til at g?re det. Riley mindede sig selv om, at hun burde v?re meget mere sympatisk. Hun havde altid v?ret noget af en opr?rer selv. Og Riley vidste, hvordan det var at miste en mor og have en fjern far. April var helt sikkert bange for, at det samme skulle ske for hende. Hun er r?dselslagen for, at der skal ske mig noget, inds? Riley. I l?bet af de seneste m?neder havde April set sin mor gennemleve b?de fysiske og f?lelsesm?ssige skader. Efter g?rsdagens indbrud var April helt sikkert meget bekymret. Riley mindede sig selv om, at hun var n?dt til at v?re mere opm?rksom p?, hvordan hendes datter havde det. Hvem som helst i en hvilken alder kunne have sv?rt ved at klare Rileys komplicerede liv. Riley parkerede foran huset, som hun engang havde delt med Ryan. Det var et stort, smukt hus med en s?jlegang ved indk?rslen. Riley valgte at parkere ude p? gaden i stedet for at k?re ind i indk?rslen og holde i l?. Hun havde aldrig f?lt sig hjemme her. Hun havde hun boet i et respektabelt forstadsomr?de, som aldrig havde passet til hende. Hendes ?gteskab, huset og kvarteret havde alt sammen repr?senteret s? mange forventninger, som hun aldrig havde f?lt sig i stand til at opfylde. I ?renes l?b havde Riley indset, at hun var bedre til sit job, end hun nogensinde ville v?re til at leve et normalt liv. Til sidst havde hun forladt sit ?gteskab, huset og kvarteret, hvilket gjorde hende endnu mere fast besluttet p? at leve op til forventningerne om at v?re en god mor for sin teenagedatter. Da April ville ?bne bild?ren, sagde Riley: ”Vent.” April vendte sig og s? forventningsfuldt p? hende. Uden s? meget som at t?nke sig om, sagde Riley: ”Jeg forst?r det. Jeg forst?r." April stirrede overrasket p? hende. Et ?jeblik s? det ud som om, hun ville begynde at gr?de. Riley var n?sten lige s? overrumplet som datteren. Hun vidste ikke helt, hvad der var sket med hende. Hun vidste kun, at lige nu var ikke det rette tidspunkt at v?re bel?rende. Hun havde ogs? en mavefornemmelse af, at hun havde sagt lige pr?cis det rigtige. Riley og April steg ud af bilen og gik sammen hen til huset. Hun vidste ikke, om hun h?bede, at Ryan ville v?re hjemme eller ej. Hun ville ikke sk?ndes med ham, og hun havde allerede besluttet sig for ikke at fort?lle ham om episoden med marihuana. Hun vidste, at hun burde, men der var ganske enkelt ikke tid til at h?ndtere hans reaktioner. Alligevel var hun virkelig n?dt til at forklare ham, at hun ville v?re bortrejst i et par dage. Gabriela, den tykke, middelaldrende guatemalanske kvinde, der havde arbejdet som familiens husholderske i ?revis, hilste p? Riley og April i d?ren. Gabrielas ?jne var store af bekymring. ”Du godeste, hvor har du v?ret?” Spurgte hun med sin st?rke accent. ”Undskyld, Gabriela,” svarede April ydmygt. Gabriela kiggede indg?ende p? Aprils ansigt. Riley kunne se p? hendes ansigtsudtryk, at hun havde opdaget, at April havde r?get pot. ”Fjols!” Sagde Gabriela skarpt p? spansk. ”Jeg er virkelig ked af det,” sagde April og l?d virkelig angerfuld. ”Kom med,” sagde Gabriela. Da hun f?rte April v?k, vendte hun sig og sendte Riley et bittert og misbilligende blik. Riley krympede sig under det blik. Gabriela var et af de f? mennesker i verden, der virkelig skr?mte hende. Kvinden havde ogs? en vidunderlig m?de at h?ndtere April p?, og i det ?jeblik s? det ud til, at hun var bedre til at v?re for?lder end Riley var. Riley kaldte efter Gabriela, "Er Ryan her?" Da hun gik v?k, svarede Gabriela: "S?." S? kaldte hun ind i huset, "Se?or Paige, din datter er tilbage." Ryan dukkede op i gangen, kl?dt p? og klar til at g?. Han s? overrasket ud, da han fik ?je p? Riley. ”Hvad laver du her?” Spurgte han. ”Hvor var April?” ”Hun var hjemme hos mig.” "Hvad? Efter alt, hvad der skete i g?r aftes, tog du hende med hjem? ” Rileys k?ber var sammenbidte af harme. ”Jeg tog ikke hende nogen steder,” sagde hun. ”Sp?rg hende, hvis du vil vide, hvordan hun kom dertil. Jeg kan ikke g?re noget ved, hvis hun ikke ?nsker at bo sammen med dig. Du er den eneste, der kan ordne det.” ”Det er alt sammen din skyld, Riley. Du er ?rsagen til, at hun er ustyrlig.” I et par sekunder var Riley rasende. Men hendes raseri blev erstattet af en f?lelse af, at han m?ske havde ret. Det var ikke fair, men han vidste virkelig, hvordan han skulle ramme hendes ?mme punkter. Riley tog en lang, dyb ind?nding og sagde: ”Jeg rejser bort i et par dage. Jeg har en sag i staten New York. April er n?dt til at bo her, og hun er n?dt til at v?re i sikkerhed. Forklar venligst situationen for Gabriela.” ”Du m? selv forklare situationen til Gabriela,” snerrede Ryan. ”Jeg skal m?des med en klient nu." ”Og jeg har et fly, der afg?r nu." De stod og stirrede p? hinanden et ?jeblik. Deres sk?nderi var n?et til et d?dvande. Da hun s? ind i hans ?jne, mindede Riley sig selv om, at hun engang havde elsket ham. Og han havde vist elsket hende lige s? meget. Det var dengang, da begge var unge og fattige, f?r han var blevet en succesfuld advokat, og hun var blevet FBI-agent. Hun kunne ikke undg? at bem?rke, at han stadig var en meget flot mand. Han gjorde meget ud af sig selv og tilbragte mange timer i tr?ningscenteret. Riley vidste ogs? udm?rket, at han havde masser af kvinder i sit liv. Det var en del af problemet, at han n?d sin frihed som ungkarl for meget til at bekymre sig om for?ldreskabet. Ikke at jeg g?r det meget bedre selv, t?nkte hun. S? sagde Ryan, "Det handler altid om dit job." Riley kvalte sin vrede. De havde talt igen og igen om dette. P? en eller anden m?de var hendes arbejde for farligt og for banalt. Hans job var det, der bet?d noget, fordi han tjente mange flere penge, og fordi han h?vdede at have gjort en reel forskel i verden. Som om det at f?re retssager for velhavende klienter var vigtigere end Rileys uendelige krig mod det onde. Men hun kunne ikke blive ved med at lade sig tr?kke ind i dette gamle sk?nderi. Ingen af dem vandt det nogensinde alligevel. ”Vi m? tale om det, n?r jeg kommer tilbage,” sagde hun. Hun vendte sig og gik ud af huset. Hun h?rte Ryan lukke d?ren bag sig. Riley satte sig ind i bilen og k?rte. Hun havde mindre end en time til at komme tilbage til Quantico. Alting k?rte rundt i hendes hoved. Der var sket for meget for hurtigt. For kort tid siden besluttede hun sig for at tage en ny sag. Nu spekulerede hun p?, om det var den rigtige ting at g?re. Ikke kun havde April problemer med at klare sig, men hun var sikker p?, at Peterson var tilbage i hendes liv. Men p? en m?de gav det god mening. S? l?nge April boede hos sin far, ville hun v?re i sikkerhed for Petersons greb. Og Peterson ville ikke tage nogen andre til fange under Rileys frav?r. Selvom hun syntes, han var en g?de, s? vidste Riley en ting med sikkerhed. Det var kun hende, som var m?let for hans h?vn. Hun og ingen anden var hans n?ste offer. Og det ville f?les godt at v?re langt v?k fra ham et stykke tid. Hun mindede sig selv om den h?rde lektie, hun havde l?rt under den seneste sag - ikke at p?tage sig alt det onde i verden, alt sammen p? samme tid. Det kunne koges ned til et simpelt motto: Et monster ad gangen. Og lige nu gik hun efter en s?rlig ondskabsfuld type. En gerningsmand, som, hun vidste, snart ville sl? til igen. Kapitel 7 Manden begyndte at tr?kke k?der ud i deres fulde l?ngde p? den lange arbejdsbord i k?lderen. Det var m?rkt udenfor, men alle disse led i rustfrit st?l var lyse og skinnende i lyset af elp?ren. Han trak en af k?derne ud i sin fulde l?ngde. Den skramlende lyd vakte forf?rdelige minder om at v?re l?nket, buret inde og blive tortureret med k?der som disse. Men det var, som om han fortsatte med at fort?lle sig selv: Jeg er n?dt til at se min frygt i ?jnene. Og for at g?re det m?tte han overbevise sig selv om, at han var herre over k?derne. I fortiden havde k?derne alt for ofte v?ret herre over ham. Det var en skam, at nogen m?tte lide p? grund af dette. I fem ?r troede han, at han havde lagt alt dette bag sig. Det havde hjulpet s? meget, da kirken hyrede ham til at v?re nattevagt. Han kunne lide det job og var stolt over den autoritet, der fulgte med det. Han kunne godt lide at f?le sig st?rk og nyttig. Men i sidste m?ned fyrede de ham. De havde brug for nogen med sikkerhedskompetencer og bedre uddannelsespapirer. Nogen st?rre og st?rkere. De lovede ham et arbejde som havemand. Han tjente stadig penge nok til at betale huslejen for sit lille hus. Alligevel havde tabet af jobbet og tabet af den autoritet, det gav ham, rystet ham og f?et ham til at f?le sig hj?lpel?s. Trangen br?d frem igen - denne desperation efter ikke at v?re hj?lpel?s. Det voldsomme behov for at beherske k?derne, s? de ikke kunne tage magten over ham igen. Han havde f?r pr?vet at flygte fra trangen, som om han kunne efterlade sit indre m?rke her i k?lderen. Sidste gang k?rte han hele vejen til Reedsport i h?b om at undslippe det. Men han kunne ikke. Han vidste ikke, hvorfor han ikke kunne. Han var en god mand med et godt hjerte, og han kunne godt lide at v?re pligtopfyldende. Men f?r eller senere vendte hans venlighed sig altid imod ham. Da han hjalp sygeplejersken med at b?re indk?bsvarer hen til hendes bil i Reedsport, smilede hun og sagde: "Sikke en god dreng!" Han vred sig ved mindet om smilet og disse ord. ”Sikke en god dreng!” Hans mor havde smilt og sagt s?danne ting, selvom hun holdt k?den om hans ben for kort til, at han kunne n? mad eller kigge ud af vinduet. Og nonnerne havde ogs? smilet og sagt lignende, da de kiggede p? ham ind gennem den lille firkant, der blev ?bnet i d?ren til hans lille f?ngsel. ”Sikke en god dreng!” Ikke alle var grusomme, vidste han. De fleste mennesker ville ham det faktisk godt, is?r i den lille by, hvor han havde boet l?nge. De kunne endda lide ham. Men hvorfor behandlede alle ham som et barn – n?rmest som et handicappet barn? Han var syvogtyve ?r gammel, og han vidste, at han var us?dvanligt velbegavet. Hans hoved var fyldt med gode id?er, og han st?dte n?sten aldrig p? et problem, han ikke kunne l?se. Men selvf?lgelig vidste han, hvorfor folk s? ham, som de gjorde. Det var, fordi han n?sten ikke kunne tale. Han havde stammet h?bl?st hele sit liv, og han pr?vede n?sten aldrig at tale, selvom han forstod alt det, andre sagde. Og han var lille og svag, og hans ansigtstr?k var barnlige, ligesom hos folk, der havde en medf?dt defekt. Fanget i det lidt misformede kranium fandtes et bem?rkelsesv?rdigt sind, der var sv?kket i sit ?nske om at g?re str?lende ting i denne verden. Men det vidste ingen. Ingen overhovedet. Ikke engang l?gerne p? det psykiatriske hospital vidste det. Det var ironisk. Folk troede ikke, at han kendte et ord som ironisk. Men det gjorde han. Nu stod han nerv?s med en bluseknap i h?nden. Han havde taget den af sygeplejerskerens bluse, da han h?ngt hende op. Mindet om hende, kiggede han p? barnesengen, hvor han havde holdt hende fastbundet i mere end en uge. Han ville ?nske, at han kunne tale med hende og forklare, at han ikke ?nskede at v?re grusom, men der var bare det, at hun mindede s? meget om hans mor og nonnerne, is?r i sygeplejerskeuniform. Synet af hende i den uniform havde forvirret ham. Det var det samme med den kvindelige f?ngselsvagt for fem ?r siden. I hans sind var begge kvinder p? en m?de smeltet sammen med hans mor, nonnerne og medarbejderne p? det psykiatriske hospital. Han havde k?mpet, men tabt kampen om at skelne dem fra hinanden. Det var en lettelse at v?re f?rdig med sygeplejersken. Det var et forf?rdeligt ansvar at holde hende bundet s?dan, give hende vand og lytte til hende st?nne gennem den k?de, han havde brugt til at kneble hende med. Han l?snede kun kneblen for at putte et suger?r i hendes mund til vand nu og da. S? pr?vede hun at skrige. Hvis han blot kunne have forklaret hende, at hun ikke m?tte skrige, fordi der var naboer p? den anden side af gaden, som ikke m? h?re det. Hvis bare han kunne have fortalt hende det, ville hun m?ske have forst?et det. Men han kunne ikke forklare noget som helst med sin h?bl?se stammen. I stedet havde han tavst truet hende med et skarpt barberblad. Truslen havde ikke fungeret i l?ngden. S? han var n?dt til at sk?re hendes hals over. S? k?rte han hende tilbage til Reedsport og h?ngte hende op, s? alle kunne se hende. Han vidste ikke hvorfor. M?ske var det en advarsel. Hvis bare folk kunne forst? det. Hvis de gjorde det, beh?vede han ikke v?re s? grusom. M?ske var det ogs? hans m?de at fort?lle verden, hvor ked af det han var. For han var ked af det. Han ville g? til blomsterhandleren i morgen og k?be blomster - en billig lille buket - til familien. Han kunne ikke tale med blomsterhandleren, men han kunne skrive enkle instrukser. Gaven ville v?re anonym. Og hvis han kunne finde et godt sted at gemme sig, ville han st? i n?rheden af graven, n?r de begravede hende, og han ville b?je sit hoved som enhver anden s?rgende. Han trak en anden k?de ud i fuld l?ngde p? sin arbejdsb?nk og b?jede derefter dens ender s? t?t sammen, som han kunne anbragte, imens han gjorde alt, hvad han kunne for at d?mpe dens raslen. Men inderst inde vidste han godt, at dette ikke var nok til at g?re ham til herre over k?derne. Han var n?dt til at bruge k?derne igen. Og han ville ogs? bruge en af de sp?ndetr?jer, som han stadig var i besiddelse af. Nogen skulle v?re bundet, ligesom han havde v?ret bundet. En anden ville v?re n?dt til at lide og d?. Kapitel 8 S? snart Riley og Lucy tr?dte ud af FBI-flyet, kom en ung uniformeret politimand l?bende hen imod dem p? asfalten. ”Jeg er s? glad for at se jer,” sagde han. ”Politichef Alford er s? ophidset, at han snart skal bindes fast. Hvis ikke nogen tager Rosemarys lig ned nu, f?r han muligvis et slagtilf?lde. Journalister er allerede i gang med at d?kke sagen. Jeg hedder Tim Boyden.” Rileys hjerte sank, da hun og Lucy pr?senterede sig selv. Nyhedsmedier p? gerningsstedet var et hurtigt og sikkert tegn p? problemer. Sagen ville f? en sv?r begyndelse. ”Skal jeg hj?lpe jer med at b?re noget?” Spurgte politibetjent Boyden. ”Vi klarer den,” sagde Riley. Hun og Lucy havde kun et par sm? poser. Politibetjent Boyden pegede hen over det asfalterede omr?de. ”Bilen holder lige derovre,” sagde han. De gik alle tre hurtigt hen til bilen. Riley satte sig ind p? passagers?det, imens Lucy tog bags?det. ”Vi er kun et par minutters k?rsel fra byen,” sagde Boyden, da han begyndte at k?re. ”Jeg fatter simpelthen ikke, at det her er sket. Stakkels Rosemary. Alle holdt s? meget af hende. Hun hjalp altid andre mennesker. Da hun forsvandt for et par uger siden, frygtede vi det v?rste. Men vi kunne ikke have forestillet os… ” Hans stemme forsvandt, og han rystede p? hovedet i forf?rdet vantro. Lucy l?nede sig frem fra bags?det. ”Jeg kan forst?, at I har oplevet et lignende mord f?r dette,” sagde hun. ”Ja, dengang jeg stadig gik i gymnasiet,” sagde Boyden. ”Det skete dog ikke lige her i Reedsport. Det var n?r Eubanks, som er l?ngere mod syd langs floden. Et lig viklet ind i k?der, ligesom Rosemary. Liget havde ogs? en sp?ndetr?je p?. Har politichefen ret? Er der en seriemorder p? spil?” ”Det kan vi ikke sige noget om endnu,” sagde Riley. Sandheden var, at hun troede, at politichefen have ret. Men den unge betjent virkede ophidset nok allerede. Der var ingen grund til at skr?mme ham yderligere. ”Jeg fatter det ikke,” sagde Boyden og rystede igen p? hovedet. ”En dejlig lille by som vores. En dejlig dame som Rosemary. Jeg fatter det ikke.” Da de k?rte ind i byen, s? Riley et par sendevogne med tv-journalister p? den lille hovedgade. En helikopter fra en tv-station kredsede over byen. Boyden k?rte hen til en afsp?rring, hvor en lille klynge af journalister stod samlet. En betjent vinkede bilen igennem. Et par sekunder senere k?rte Boyden bilen langs en str?kning med togskinner. Liget hang ned fra en elmast. Flere uniformerede politibetjente stod et par meter derfra. Da Riley tr?dte ud af bilen, genkendte hun politichef Raymond Alford. Han kom hen imod hende og s? absolut ikke glad ud. ”Jeg h?ber virkelig, du har en god grund til, at vi stadig har liget h?ngende her,” sagde han. ”For os er det et rent mareridt. Borgmesteren truer med at afskedige mig.” Riley og Lucy fulgte ham hen imod liget. I det sene eftermiddags sollys s? det endnu mere m?rkv?rdigt ud, end det havde gjort p? de fotos, Riley havde set p? sin computer. De rustfrie st?lk?der gnistrede i sollyset. ”Jeg g?r ud fra, at du har afsp?rret gerningsstedet,” sagde Riley til Alford. ”Vi har gjort det s? godt vi kunne,” sagde Alford. ”Vi har afsp?rret omr?det s? langt v?k, at ingen kan se liget undtagen fra floden. Vi har omdirigeret togene til at k?re udenom byen. Det forsinker dem og ?del?gger deres tidsplan. Det m? v?re s?dan, at Albany-nyhedskanalerne fandt ud af, at der foreg?r noget her. De har bestemt ikke h?rt om det fra mine folk.” Mens Alford talte, druknede hans stemme i larmen fra tv-station-helikopteren, da den fl?j direkte henover hovedet p? ham. Han opgav at pr?ve at sige det, han ville sige. Riley kunne afl?se bandeordene p? l?berne, da han kiggede op p? helikopteren. Uden at stige til vejrs drejede helikopteren v?k i en cirkelbev?gelse. Piloten havde tydeligvis til hensigt at kredse rundt p? denne m?de. Alford tog sin mobiltelefon frem. Da han fik nogen i r?ret, r?bte han: ”Jeg sagde, at du skulle holde din forbandede helikopter v?k fra dette sted. Fort?l nu din pilot, at han skal flyve op over fem hundrede fod. Det er loven.” Ud fra Alfords ansigtsudtryk at d?mme t?nkte Riley, at personen i den anden ende gav ham en vis modstand. Endelig sagde Alford: "Hvis du ikke f?r den fugl fl?jet ud herfra lige nu, bliver dine journalister udelukket fra nyhedskonferencen, jeg skal holde i eftermiddag." Hans ansigt slappede lidt af. Han s? op og ventede. Efter et ?jeblik steg helikopteren til en mere rimelig h?jde. St?jen fra dens motor fyldte stadig luften med en h?j og vedvarende summen. ”For pokker, jeg h?ber ikke, vi f?r mere af det her,” knurrede Alford. ”S? snart vi f?r sk?ret liget ned, s? er der mindre her til at tiltr?kke dem. P? kort sigt g?r jeg ud fra, at der er en positiv side ved det. Hoteller og andre overnatningssteder f?r noget ekstra indtjening. Det g?lder ogs? restauranterne – journalisterne skal jo spise. Men i det lange l?b vil det v?re skidt, hvis turister bliver skr?mt v?k fra Reedsport.” ”Du har gjort et godt stykke arbejde med at holde dem v?k fra gerningsstedet,” sagde Riley. ”Ja, det er altid noget,” sagde Alford. "Kom nu, lad os f? arbejdet gjort.” Alford f?rte Riley og Lucy n?rmere det oph?ngte lig. Liget var fastgjort i en k?desele, der var viklet omkring det. Selen var bundet fast til et tungt reb, der l?b gennem en st?lskive, som var fastgjort til en h?j elmast. Resten af rebet faldt ned p? jorden i en skarp vinkel. Riley kunne se kvindens ansigt nu. Den sl?ende lighed med Marie ramte hende endnu engang som et elektrisk st?d. Det var den samme tavse smerte og kval, som hendes venindes ansigt havde udtrykt, efter hun havde h?ngt sig selv. De svulmende ?jne og k?den, der kneblede munden gjorde synet endnu mere foruroligende. Riley kiggede p? sin nye partner for at se, hvordan hun reagerede. Til sin overraskelse s? hun, at Lucy allerede var i gang med at tage noter. ”Er det her dit f?rste gerningssted?” spurgte Riley hende. Lucy nikkede bare, imens hun skrev og observerede. Riley syntes, at hun taklede synet af liget v?ldig godt. Mange andre gr?nskollinger ville v?re i gang med at kaste op i buskene p? dette tidspunkt. Alford s? derimod ud til at have kvalme. Selv efter alle disse timer havde han ikke v?nnet sig til det. For hans egen skyld h?bede Riley heller ikke, at han nogensinde ville det. ”Ikke meget af en lugt endnu,” sagde Alford. ”Ikke endnu,” sagde Riley. ”Hun er stadig i en tilstand af autolyse, for det meste kun intern cellefordeling. Det er ikke varmt nok til at fremskynde forr?dnelsesprocessen. Kroppen er ikke begyndt at nedbrydes indefra. Det er p? det tidspunkt, at lugten vil blive rigtig d?rlig.” Alford s? mere og mere bleg under denne tale. ”Hvad med rigor mortis?” spurgte Lucy. ”Jeg er sikker p?, at rigor mortis er indtruffet,” sagde Riley. ”Tilstanden vil sandsynligvis vare yderligere tolv timer.” Det s? slet ikke ud til at tage pippet fra Lucy. Hun fortsatte bare med at tage flere noter. ”Har du fundet ud af, hvordan morderen fik hende derop?” spurgte Lucy Alford. ”Vi har en id? om det,” sagde Alford. ”Han klatrede op og bandt remskiven p? plads. S? trak han liget op. Du kan selv se, hvordan det er fastgjort.” Alford pegede p? et bundt jernv?gte, der l? ved siden af jernbanesporene. Rebet var bundet gennem huller i v?gtene og knyttet omhyggeligt, s? de ikke kunne l?sne sig. V?gterne var den slags, der kunne findes i v?gtmaskiner i et motionscenter. Lucy b?jede sig ned og kiggede n?rmere p? v?gterne. "Der er n?sten nok v?gt her til fuldst?ndigt at opveje kroppen," sagde Lucy. ”Det er m?rkeligt, at han trak alle disse tunge ting med sig. Man skulle tro, han bare ville have bundet rebet direkte til masten.” ”Hvad fort?ller det dig?” spurgte Riley. Lucy t?nkte sig om et ?jeblik. ”Han er lille og ikke s?rlig st?rk,” sagde Lucy. ”Remskiven kunne ikke klare det alene. Han havde brug for v?gten til at hj?lpe sig.” ”Supergodt,” sagde Riley. S? pegede hun p? den modsatte side af jernbanesporene. P? en kort str?kning kunne man delvis se d?kspor fra det n?rliggende fortov til den smudsige jord. ”Og du kan se, at han k?rte sit k?ret?j meget t?t p?. Det var han n?dt til. Han kunne ikke tr?kke liget s?rlig langt p? egen h?nd.” Riley unders?gte jorden n?r elmasten og fandt skarpe aftryk i jorden. ”Det ser ud til, at han brugte en stige,” sagde hun. ”Ja, og vi fandt stigen,” sagde Alford. ”Kom, s? skal jeg vise jer det.” Alford tog Riley og Lucy med tv?rs hen over jernbanesporene til et forfaldent lager, som var bygget af b?lgeblik. Der hang en opbrudt h?ngel?s p? d?renes hasp. ”I kan se, hvordan han br?d ind her,” sagde Alford. ”Det var let nok at g?re med en boltsaks. Dette lager bruges ikke til meget andet end langtidsopbevaring, s? det er ikke s?rlig sikkert.” Alford ?bnede d?ren og t?ndte lysstofr?rene. Stedet var faktisk for det meste tomt, undtagen for et par leveringskasser, der var d?kket af spindelv?v. Alford pegede p? en h?j stige, der stod mod v?ggen ved siden af d?ren. ”Der er stigen,” sagde han. ”Vi fandt frisk mudder p? benene. Den h?rer sandsynligvis til her, og morderen kendte til den. Han br?d ind, trak den ud og klatrede op for at binde remskiven p? plads. Da han havde placeret liget, hvor han ?nskede det, bar han stigen tilbage herind og k?rte v?k.” ”M?ske tog han ogs? remskiven inde fra lageret,” foreslog Lucy. ”Forsiden af dette lager er oplyst om natten,” sagde Alford. "S? han er dristig, og jeg vil v?dde p?, at han er temmelig hurtig, selvom han ikke er meget st?rk." I det ?jeblik l?d der en skarp, h?j lyd udenfor. ”Hvad i helvede?” r?bte Alford. Riley vidste straks, at det var et skud. Kapitel 9 Alford trak sin pistol og gik bev?bnet ud af lageret. Riley og Lucy fulgte med deres h?nder p? deres egne pistoler. Udenfor sv?vede der noget i cirkler omkring elmasten, hvor liget hang. Det lavede en vedvarende summende lyd. Den unge betjent Boyden havde trukket sin pistol. Han havde lige affyret et skud mod den lille drone, der kredsede om liget og var klar til at affyre n?ste skud. ”Boyden, l?g den forbandede pistol v?k!” r?bte Alford. Han stak sit eget v?ben i hylsteret. Boyden vendte sig overrasket mod Alford. Lige da han lagde sit v?ben v?k, steg dronen h?jere op og fl?j v?k. Politichefen var rasende. ”Hvad i helvede er det du foretager dig, n?r du affyrer skud p? den m?de?” snerrede han ad Boyden. ”Beskyttelse af gerningsstedet,” sagde Boyden. ”Det er sandsynligvis nogle bloggere, der tager billeder.” ”Sandsynligvis,” sagde Alford. ”Og jeg bryder mig lige s? lidt om det, som du g?r. Men det er ulovligt at skyde disse tingester ned. Desuden er der folk i omr?det. Du burde vide bedre.” Boyden b?jede hovedet. ”Undskyld, chef,” sagde han. Alford vendte sig mod Riley. ”Droner, for helvede!” Sagde han. ”Jeg hader bestemt det enogtyvende ?rhundrede. Agent Paige, fort?l mig, at vi kan tage liget ned nu.” ”Har du flere billeder end dem, jeg s??” Spurgte Riley. ”Masser af dem, der viser enhver lille detalje,” sagde Alford. ”Du kan se p? dem p? mit kontor.” Riley nikkede. ”Jeg har set, hvad jeg havde brug for at se her. Og du har gjort et godt stykke arbejde med at holde gerningsstedet under kontrol. G? videre og sk?r hende ned.” Alford sagde til Boyden, “Ring til den lokale retsmediciner. Fort?l ham, at han ikke beh?ver at trille tommelfingre og vente l?ngere.” ”Forst?et, chef,” sagde Boyden og tog sin mobiltelefon frem. ”Kom nu,” sagde Alford til Riley og Lucy. Han tog dem med hen til sin politibil. Da de satte sig ind og k?rte, vinkede en betjent bilen forbi barrikaden ud p? hovedgaden. Riley noterede ruten omhyggeligt. Morderen ville have k?rt sit k?ret?j ind og ud ad den samme rute, som b?de Boyden og Alford brugte. Der var ingen anden vej ind i omr?det mellem lageret og togsporene. Det virkede sandsynligt, at nogen havde set morderens k?ret?j, selvom de m?ske ikke havde troet det us?dvanligt. Reedsport politistation var intet andet end en lille murstenbygning lige ved byens hovedgade. Alford, Riley og Lucy gik ind og satte sig p? politichefens kontor. Alford lagde en stak mapper p? sit skrivebord. ”Her er alt, hvad vi har,” sagde han. ”Den komplette mappe om den gamle sag fra for fem ?r siden og alt indtil nu om mordet i g?r aftes.” Riley og Lucy tog hver enkelt mappe og begyndte at gennemse dem. Rileys opm?rksomhed blev henledt p? billederne fra den f?rste sag. De to kvinder var p? samme alder. Den f?rste arbejdede i et f?ngsel, hvilket bet?d, at hun til en vis grad kunne ende som muligt offer. Men den anden ville blive betragtet som et lavere risiko offer. Og der var ingen indikation af, at nogen af dem frekventerede barer eller andre steder, der ville g?re dem specielt s?rbare. I begge tilf?lde havde de, der kendte kvinderne, beskrevet dem som venlige, hj?lpsomme og konventionelle. Og alligevel m?tte der v?re en faktor, der gjorde morderen tiltrukket af netop disse kvinder. ”Har I gjort nogen fremskridt vedr?rende Marla Blaineys drab?” spurgte Riley Alford. ”Sagen h?rte til under Eubanks politi- og retskreds. Kaptajn Lawson. Men jeg samarbejdede med ham p? sagen. Vi fandt ud af noget vigtigt. K?derne var helt almindelige. Morderen kunne have hentet dem i enhver hardwarebutik.” Lucy l?nede sig ind mod Riley for at se p? de samme billeder. ”Alligevel k?bte han en masse af dem,” sagde Lucy. ”Man skulle tro, at en ekspedient ville have bem?rket nogen, der k?ber s? mange k?der.” Alford nikkede enigt. ”Ja, det var, hvad vi troede p? det tidspunkt. Men vi kontaktede hardwareforretninger rundt omkring i omr?det. Ingen af butiksfolkene kunne huske noget us?dvanligt salg af k?der. Han m? have k?bt nogle f? ad gangen her og der uden at tiltr?kke megen opm?rksomhed. Da han n?ede frem til tidspunktet for mordet, havde han en stor bunke af dem lige ved h?nden. Det har han m?ske stadigv?k.” Riley kiggede indg?ende p? den sp?ndetr?je, som kvinden havde p?. Den s? identisk ud med den, der blev brugt til at binde g?rsdagens offer. ”Hvad med sp?ndetr?jen?” Spurgte Riley. Alford trak p? skuldrene. ”Man skulle tro, at s?dan noget ville v?re let at spore. Men vi har intet. Det er standardudstyr p? psykiatriske hospitaler. Vi har unders?gt alle hospitaler i hele staten, inklusive et lige her i n?rheden. Ingen havde bem?rket, at der manglede eller var stj?let sp?ndetr?jer.” En tavshed fulgte, da Riley og Lucy fortsatte med at kigge p? rapporter og fotos. Ligene var blevet efterladt inden for 16 kilometer fra hinanden. Alt tydede p?, at morderen sandsynligvis ikke boede s?rlig langt v?k. Men den f?rste kvindes lig var blevet smidt ubev?geligt p? en flodbred. I l?bet af de fem ?r mellem mordene havde morderen holdning ?ndret sig p? en eller anden m?de. ”S?, hvad tror du om denne fyr?” Spurgte Alford. ”Hvorfor sp?ndetr?jen og alle k?derne? Virker det ikke temmelig overdrevent?” Riley t?nkte sig om et ?jeblik. ”Ikke i hans sind,” sagde hun. ”Det handler om magt. Han vil begr?nse sine ofre, ikke kun fysisk, men symbolsk. Det g?r langt ud over det praktiske. Det handler om at fjerne offerets magt. Morderen ?nsker virkelig at understrege dette.” ”Men hvorfor kvinder?” spurgte Lucy. ”Hvis han ?nsker at nedbryde sine ofre, ville det ikke v?re mere dramatisk med m?nd?” ”Det er et godt sp?rgsm?l,” svarede Riley. Hun t?nkte tilbage p? gerningsstedet - hvordan kroppen var blevet s? omhyggeligt opvejet. ”Men husk, han er ikke s?rlig st?rk,” sagde Riley. ”Det kan delvis v?re et sp?rgsm?l om at v?lge lettere m?l. Middelaldrende kvinder som disse vil sandsynligvis udg?re en mindre kamp. Men de st?r sandsynligvis ogs? for noget i hans sind. De blev ikke valgt som enkeltpersoner, men som kvinder – og hvad det end er, kvinder repr?senterer for ham.” Alford knurrede kynisk. ”S? du siger, at det ikke var noget personligt,” sagde han. ”Det er ikke, fordi disse kvinder har gjort noget for at blive fanget og dr?bt. Det er ikke, fordi morderen selv troede, at de s?rligt fortjente det.” ”S?dan g?r det ofte,” sagde Riley. ”I min seneste sag gik morderen m?lrettet efter kvinder, der k?bte dukker. Han var ligeglad med, hvem de var. Det eneste, der bet?d noget, var, at han s? dem k?be en dukke.” Der blev stille igen. Alford kiggede p? sit ur. ”Jeg har en pressekonference om cirka en halv time,” sagde han. "Er der noget andet, vi har brug for at diskutere inden da?" Riley sagde: ”Jo f?r agent Vargas og jeg kan interviewe ofrets n?rmeste familie, desto bedre. Helst i aften, hvis det er muligt.” Alford rynkede bekymret ?jenbrynene. ”Det tror jeg ikke,” sagde han. ”Hendes mand d?de ung, m?ske for femten ?r siden. Alt, hvad hun har tilbage, er et par voksne b?rn, en s?n og en datter, som begge har deres egne familier. De bor midt i byen. Mine folk har interviewet dem hele dagen. De er virkelig tr?tte og fortvivlede. Lad os give dem en pause indtil i morgen, f?r vi gennemg?r sagen med dem.” Riley s?, at Lucy var ville g?re indsigelse, s? hun stoppede hende med en stille bev?gelse. Det var smart af Lucy at ?nske straks at interviewe familien. Men Riley vidste ogs? bedre end at skabe konflikter med de lokale politifolk, is?r n?r de var s? kompetente som Alford og hans team. ”Jeg forst?r,” sagde Riley. ”Lad os pr?ve til i morgen formiddag. Hvad med familien til det f?rste offer?” ”Jeg tror, der stadig kan v?re nogle sl?gtninge nede i Eubanks,” sagde Alford. ”Jeg tjekker det. Lad os bare ikke skynde os. Morderen har slet ikke travlt. Hans sidste mord var for fem ?r siden, og han formodes ikke at sl? til lige med det samme igen. Lad os tage os tid til at g?re tingene rigtigt.” Alford rejste sig fra sin stol. ”Jeg m? hellere g?re klar til pressekonferencen,” sagde han. ”Vil I to v?re en del af det? Har du noget, du vil sige?” Riley t?nkte over det. ”Nej, det tror jeg ikke,” sagde hun. ”Det er bedst, hvis FBI for tiden holder lav profil. Vi ?nsker ikke, at morderen skal f?le, at han f?r en masse reklame. Han er m?ske mere tilb?jelig til at vise sig, hvis han ikke tror, han f?r den opm?rksomhed, han fortjener. Lige nu er det bedre for dig at v?re det ansigt, folk ser.” ”N?, men I kan bo her,” sagde Alford. ”Jeg har reserveret et par v?relser p? en lokal Bed & Breakfast til jer. Der holder ogs? en bil ude foran, som I kan bruge.” Han lod reservationspapirerne og et s?t biln?gler glide tv?rs hen over sit skrivebord til Riley. Hun og Lucy forlod politistationen. * Senere samme aften sad Riley i karnappen og kiggede ud over Reedsports hovedgade. Skumringen var faldet, og gadelygter var t?ndt. Natteluften var varm og behagelig og alt var stille uden nogen journalister i syne. Alford havde reserveret to dejlige v?relser p? anden sal i Bed & Breakfast til Riley og Lucy. Kvinden, der ejede stedet, havde serveret en l?kker aftensmad. S? havde Riley og Lucy tilbragt en times tid i stuen nedenunder med at planl?gge i morgen. Reedsport var virkelig en malerisk og dejlig by. Under andre omst?ndigheder ville det v?re et rart sted at holde en ferie. Men nu, da Riley var v?k fra al snak om g?rsdagens drab, vendte hendes sind sig mod mere velkendte bekymringer. Hun havde ikke t?nkt p? Peterson hele dagen indtil nu. Han var derude, og hun vidste det, men ingen andre troede p? det. Gjorde hun klogt i at lade tingene v?re s?dan? Burde hun have pr?vet h?rdere at overbevise nogen? Det gav hende kuldegysninger at t?nke p?, at to mordere, som havde dr?bt de to kvinder her, lige nu bare levede deres liv. Hvor mange andre fandtes derude i staten og i hele landet? Hvorfor blev vores kultur plaget af disse sk?ve mennesker? Hvad lavede de nu? Planlagde de et eller andet sted isoleret, eller tilbragte de komfortabelt deres tid med venner og familie - intetanende, uskyldige mennesker, som ikke havde nogen id? om det onde i deres midte? For ?jeblikket kunne Riley umuligt vide det. Men det var hendes job at finde ud af det. Hun var ogs? bekymret for April. Det havde ikke f?ltes rigtigt bare at forlade hende hos sin far. Men hvad skulle hun ellers g?re? Riley vidste, at selvom hun ikke havde taget denne sag, ville der snart komme en anden. Hun var simpelthen for involveret i sit arbejde til at h?ndtere en uregerlig teenager. Hun var ikke nok hjemme. Efter en impuls tog Riley sin mobiltelefon frem og sendte en sms. Hej April. Hvordan har du det? Efter et par sekunder kom svaret. Jeg har det godt mor. Hvordan har du det? Har du opklaret det endnu? Det tog Riley et ?jeblik at indse, at April mente den nye sag. Ikke endnu, skrev hun. April svarede: du l?ser det snart. Riley smilede til det, der n?sten l?d som en tillidsafstemning. Hun skrev: Vil du snakke? Jeg kunne ringe til dig nu. Hun ventede et ?jeblik p? Aprils svar. Ikke lige nu. Jeg er god. Riley vidste ikke n?jagtigt, hvad det bet?d. Hendes hjerte sank lidt. Ok, hun skrev. Godnat. Elsker dig. Hun afsluttede samtalen og sad der og s? ud i aftenm?rket, som tog til. Hun smilede, da hun huskede Aprils sp?rgsm?l ... “Har du l?st det endnu?” ”Det” kunne betyde mange ting i Rileys liv. Og hun f?lte, at der var en lang, lang vej til at l?se noget af det. Riley stirrede ud i natten igen. N?r hun kiggede ned p? hovedgaden, forestillede hun sig morderen, der k?rte lige gennem byen p? vej til togsporene. Det havde v?ret et dristigt tr?k. Men ikke n?r s? dristigt som at tage sig tid til at h?nge et lig op i en elmast, hvor det ville v?re synligt i lyset fra lageret. Конец ознакомительного фрагмента. Текст предоставлен ООО «ЛитРес». Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию (https://www.litres.ru/pages/biblio_book/?art=51923202&lfrom=688855901) на ЛитРес. Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.