Forsvundet

Forsvundet Blake Pierce "Et dynamisk plot, som f?nger fra f?rste til sidste side."--Midwest Book Review, Diane Donovan (om FORSVUNDET)"Et mysterie- og thriller-mesterv?rk! Forfatteren har gjort et fantastisk stykke arbejde med at udvikle og beskrive karakterernes psykologiske sider, s? l?seren kommer helt ind i deres sind, oplever deres frygt og deres gl?der n?r de lykkes med tingene. Plottet er meget begavet skruet sammen, og du bliver underholdt gennem hele bogen. Denne bog er fuld af overraskelser og vil holde dig v?gen indtil sidste side."--B?ger og filmanmeldelser, Roberto Mattos (om FORSVUNDET)Kvinder bliver fundet d?de i udkanten af Virginias landdistrikter, og de er alle blevet myrdet p? groteske m?der, hvilket forvirrer FBI, som bliver tilkaldt. En seriemorder er l?s, og han er begyndt at sl? til oftere. Hos FBI ved de, at der kun findes ?n agent, som er dygtig nok til at opklare sagen: Specialagent Riley Page.Riley er p? sygeorlov og i gang med at komme sig efter sit seneste m?de med en seriemorder. Hun er s?rbar, og derfor har FBI en modvilje imod at s?tte hende p? sagen. Riley, som har sine egne d?moner at sl?s med, bliver dog alligevel hurtigt en del af teamet, og hendes jagt p? morderen f?rer hende ind i en foruroligende subkultur af dukkesamlere, ind i ?delagte familiers hjem og ind i de m?rkeste afkroge af en seriemorders sind. I takt med at Riley afd?kker sagen, m? hun indse, at hun er oppe imod en morder med et mere forskruet sind, end hun kunne forestille sig. I et hektisk kapl?b med tiden, m? hun presse sig selv til det yderste. Hendes job st?r p? spil, hendes familie er i fare og hendes skr?belige psyke er t?t p? et sammenbrud.Men n?r Riley Page f?rst er p? sporet af en sag, giver hun ikke op. Sagen opsluger hende, og den f?rer hende ind i de m?rkeste afkroge af hendes eget sind og udvisker gr?nserne imellem, hvem der jager og bliver jagtet. Efter en r?kke uventede drejninger i sagen, leder hendes instinkter hende til det chokerende klimaks, som selv ikke Riley kunne have forestillet sig.FORSVUNDET er en m?rk psykologisk thriller, som er fyldt med intens sp?nding. Det er den f?rste bog i en ny overbevisende serie – med en elskelig ny karakter – som vil f? dig til at l?se til sent ud p? natten. Bog #2 i Riley Page-serien er nu tilg?ngelig. FORSVUNDET (EN RILEY PAIGE SP?NDINGSROMAN—BIND 1) B L A K E P I E R C E Blake Pierce Blake Pierce er en ivrig l?ser og livslang fan af sp?ndings- og thrillergenren. FORSVUNDET er Blakes debutroman. Blake vil rigtig gerne h?re fra dig, og du er velkommen til at bes?ge hjemmesiden www.blakepierceauthor.com (http://www.blakepierceauthor.com/) og tilmelde dig mailinglisten, s? du kan modtage en gratis bog, modtage gratis gaver, f?lge Blake p? Facebook og Twitter og holde kontakten! Copyright © 2015 Blake Pierce. Alle rettigheder forbeholdes. I henhold til U.S. Copyright Act fra 1976 – og med mindre andet er tilladt - m? ingen dele af denne publikation reproduceres, distribueres eller overf?res i nogen form eller p? nogen m?de opbevares i en database eller informationssystem uden forudg?ende tilladelse fra forfatteren. Denne e-bog m? kun anvendes til personligt brug. Denne e-bog m? ikke videresendes eller gives v?k til andre mennesker. Hvis du vil dele denne bog med en anden person, bedes du k?be en ekstra kopi til hver modtager. Hvis du l?ser denne bog og ikke har k?bt den, eller den ikke blev k?bt til personligt brug, skal du returnere den og k?be din egen kopi. Tak, fordi du respekterer denne forfatters h?rde arbejde. Dette v?rk er fiktion. Navne, karakterer, virksomheder, organisationer, steder, begivenheder og h?ndelser er enten et produkt af forfatterens frie fantasi eller anvendes fiktivt i bogen. Enhver lighed med virkelige personer, levende eller d?de, er helt tilf?ldig. Jacket image Copyright GoingTo er anvendt med licens fra Shutterstock.com. BOGER AF BLAKE PIERCE RILEY PAIGE SP?NDINGSSERIEN FORSVUNDET (Bind 1) KIDNAPPET (Bind 2) BEG?RET (Bind 3) INDHOLD Prolog (#ue4260d96-ee06-57d4-a53c-eb222671723b) Kapitel 1 (#u4d74ff3e-ce5e-5e13-94a6-80564347d7a9) Kapitel 2 (#ub3aadc65-3f31-5af6-96f5-7f2b85239785) Kapitel 3 (#u82e5d38a-86f2-5a45-9dd8-40ed7b6225ca) Kapitel 4 (#u67b23720-1189-5f36-87f0-6509298d1fd3) Kapitel 5 (#u78fb2de8-5418-56a5-8790-63ad6152aa79) Kapitel 6 (#u8a8b18fa-f615-5248-bc52-7ed1c8f194e6) Kapitel 7 (#ucc0e4a70-b715-5c05-8618-6269e1961e05) Kapitel 8 (#ua6d32ae9-afe2-536b-83ef-c11ace9fe037) Kapitel 9 (#ue8ab9a27-df9b-5edd-91e8-d85ef6818c10) Kapitel 10 (#uc7e72f60-a0e5-5475-8938-d93aa6b2f66c) Kapitel 11 (#litres_trial_promo) Kapitel 12 (#litres_trial_promo) Kapitel 13 (#litres_trial_promo) Kapitel 14 (#litres_trial_promo) Kapitel 15 (#litres_trial_promo) Kapitel 16 (#litres_trial_promo) Kapitel 17 (#litres_trial_promo) Kapital 18 (#litres_trial_promo) Kapitel 19 (#litres_trial_promo) Kapitel 20 (#litres_trial_promo) Kapitel 21 (#litres_trial_promo) Kapitel 22 (#litres_trial_promo) Kapitel 23 (#litres_trial_promo) Kapitel 24 (#litres_trial_promo) Kapitel 25 (#litres_trial_promo) Kapitel 26 (#litres_trial_promo) Kapitel 27 (#litres_trial_promo) Kapitel 28 (#litres_trial_promo) Kapitel 29 (#litres_trial_promo) Kapitel 30 (#litres_trial_promo) Kapitel 31 (#litres_trial_promo) Kapitel 32 (#litres_trial_promo) Kapitel 33 (#litres_trial_promo) Kapitel 34 (#litres_trial_promo) Kapitel 35 (#litres_trial_promo) Kapitel 36 (#litres_trial_promo) Prolog En ny smertekrampe fik Reba til at l?fte hovedet. Hun rykkede i rebene, der var bundet om hendes krop og bundet om maven til en lodret r?r, der var boltet til gulvet og loftet i midten af det lille rum. Hendes h?ndled var bundet foran, og hendes ankler var ogs? fastbundet. Det gik op for hende, at hun havde d?set, og hun blev straks overv?ldet af frygt. Nu forstod hun, at manden ville dr?be hende. Lidt efter lidt, knivstik for knivstik. Det ?nskede ikke at se hende d?d, og det var heller ikke sex, han var ude efter. Han ?nskede kun at se hende lide i smerte. Jeg er n?dt til at holde mig v?gen, t?nkte hun. Jeg er n?dt til at slippe ud herfra. Hvis jeg falder i s?vn igen, s? d?r jeg. Trods varmen i rummet f?ltes hendes n?gne krop k?lig af sved. Hun kiggede ned og vred sig og s? sine n?gne f?dder mod det h?rde tr?gulv. Gulvet omkring dem var fyldt med pletter af indt?rret blod, hvilket tydede p?, at hun ikke var den f?rste person, der var blevet bundet her. Det forst?rkede hendes r?dsel. Han var g?et. Rummets ene d?r var helt lukket, men han ville komme tilbage. Det gjorde han altid. Og s? ville han g?re alt, hvad han kunne finde p? for at f? hende til at skrige. Vinduerne var bl?ndet, og hun havde ingen anelse om, hvorvidt det var dag eller nat, eftersom det eneste lys kom fra en n?gen p?re, der hang ned fra loftet. Hvor end dette sted l?, s? virkede det som om, at ingen andre kunne h?re hendes skrig. Hun spekulerede p?, om dette rum engang havde v?ret en lille piges sovev?relse; det var grotesk rosafarvet med sn?rklede m?nstre og eventyrmotiver overalt. Nogen - hun g?ttede p? sin fangevogter - havde for l?ngst h?rget v?relset, ?delagt ting og v?ltet stole og borde. Gulvet var d?kket med afrevne lemmer og torsoer af leget?jsdukker. Sm? parykker – Reba g?ttede p?, at det var dukkeparykker, hang som skalpe p? v?ggene, og de fleste af dem var flettede, og alle sammen havde kunstige leget?jsagtige farver. Et sminkebord i en st?rk rosa farve stod oprejst op ad en v?g, og dets hjerteformede spejl l? knust i sm? stykker. Det eneste andet m?bel, som stadig var intakt, var en smal enkeltseng med en iturevet lyser?d baldakin. Hendes fangevogter hvilede sig sommetider der. Manden s? p? hende med m?rke, blide ?jne gennem sin sorte skimaske. I begyndelsen havde hun tr?stet sig med, at han altid havde den maske p?. Hvis han ikke ?nskede, at hun skulle se hans ansigt, bet?d det s? ikke, at han ikke havde planer om at dr?be hende, men at han ville lade hende g?? Men hun forstod snart, at skimasken tjente et andet form?l. Hun kunne se, at ansigtet bag den havde en vigende hage og en skr?nende pande, og hun var sikker p?, at mandens tr?k var j?vne og ordin?re. Selvom han var st?rk, var han lavere end hun, og sandsynligvis usikker p? det. Hun g?ttede p?, at han bar skimaske for at virke mere skr?mmende. Hun havde opgivet at fors?ge at tale ham fra at skade hende. F?rst havde hun troet, at hun kunne. Hun vidste jo, at hun var smuk. Eller i det mindste plejede jeg at v?re det, t?nkte hun, Desv?rre. Sved og t?rer blandede sig i hendes knuste ansigt, og hun kunne m?rke blodet var st?rknet i hendes lange blonde h?r. Hendes ?jne sved: han havde ladet hende have kontaktlinser p?, og de gjorde det sv?rere at se. Gad vide, hvordan jeg ser ud nu. Hun lod sit hoved falde. D? nu, bad hun sig selv. Det burde v?re let nok at g?re. Hun var sikker p?, at andre var d?de her tidligere. Men hun kunne ikke. Bare at t?nke p? det, fik hendes hjerte til at sl? hurtigere, fik hende til at hive efter vejret og rebet til at stramme om hendes mave. Langsomt, som om hun godt vidste, at hun stod over for sin forest?ende d?d, blev en ny f?lelse vakt i hende. Det var ikke panik eller frygt denne gang. Det var ikke fortvivlelse. Det var noget andet. Hvad f?ler jeg? S? inds? hun det. Det var raseri. Ikke mod sin fangevogter. Hun havde for l?ngst udt?mt sin vrede mod ham. Det er mig, t?nkte hun. Jeg g?r, hvad han vil. N?r jeg skriger og gr?der og sn?fter og beder, s? g?r jeg, hvad han vil. Hver gang hun drak af den kolde bouillon, som han madede hende med gennem et suger?r, s? gjorde hun, hvad han ?nskede. N?r hun fl?bede patetisk, at hun var mor til to b?rn, der havde brug for hende, s? gl?dede hun ham i det uendelige. Hun n?ede frem til en ny l?sning, da hun endelig stoppede med at vride sig rundt. M?ske var hun n?dt til at pr?ve en anden taktik. Hun havde k?mpet s? h?rdt mod rebene i de seneste dage. M?ske var det den forkerte tilgang. De var som de d?r sm? stykker bambusleget?j - den kinesiske fingerf?lde, hvor du putter dine fingre ind i hver sin ende af r?ret, og jo h?rdere du trak, desto mere blev dine fingre holdt fast. M?ske var tricket at slappe af helt bevidst. M?ske var det vejen ud. Muskel for muskel lod hun sin krop blive slap, og hun f?lte hvert s?r, hvert bl? m?rke der, hvor hendes hud r?rte rebene. Og langsomt blev hun opm?rksom p?, hvor rebet strammede mest. Endelig fandt hun frem til, hvad hun havde brug for. Rebet sad en lille smule l?st omkring hendes h?jre ankel. Men ville det hj?lpe at tr?kke i det nu? Nej, hun var n?dt til at lade sine muskler v?re smidige. Hun vristede anklen ganske forsigtigt og derefter mere aggressivt, s? rebet l?snede sig. Endelig til hendes store gl?de og overraskelse kom hendes h?l fri, og hun trak hele h?jre fod til sig. Hun unders?gte straks gulvet. Kun en fod v?k, blandt de spredte dukkelemmer, l? hans jagtkniv. Han lo altid, n?r han efterlod den der, tilf?ldigt i n?rheden. Bladet, der var sk?mmet af blod, blinkede i lyset. Hun svingede sin frie fod mod kniven. Den svingede for h?jt og ramte ved siden af. Hun lod sin krop slappe af igen. Hun lod sig glide et par centimeter ned ad r?ret og strakte sin fod, indtil kniven var inden for r?kkevidde. Hun klemte det beskidte knivblad mellem t?erne, skrabede kniven hen over gulvet og l?ftede den forsigtigt med sin fod, indtil h?ndtaget hvilede i h?ndfladen. Hun holdt stramt om h?ndtaget med f?lelsesl?se fingre og snoede det rundt, imens hun savede langsomt i rebet, der bandt hendes h?ndled. Tiden syntes at st? stille, imens hun holdt vejret og h?bede og bad til, at hun ikke ville tabe kniven. At han ikke ville komme ind. Til sidst h?rte hun et sm?ld, og chokeret s? hun, at h?nderne var l?s. Med hjertebanken skar hun straks rebet fri, der sad omkring hendes talje. Fri. Hun kunne n?sten ikke tro det. Et ?jeblik var alt, hvad hun kunne g?re, at krybe sammen. H?nder og f?dder prikkede, imens blodcirkulationen vendte tilbage. Hun f?lte p? kontaktlinserne og modstod trangen til at kl? dem ud. Hun skubbede dem forsigtigt til den ene side, klemte dem og trak dem ud. Hendes ?jne gjorde ondt, og det var en lettelse at f? dem fjernet. Da hun s? p? de to plastik-dimser, der l? i h?ndfladen, var farven forkert. Kontaktlinserne var kunstigt lysebl?. Hun kastede dem v?k. Hjertet hamrede, Reba rejste sig op og humpede hurtigt hen til d?ren. Hun tog fat om d?rh?ndtaget, men drejede det ikke. Hvad hvis han er derude? Hun havde intet valg. Reba drejede h?ndtaget og skubbede til d?ren, som ?bnede sig lydl?st. Hun kiggede ned ad en lang, tom gang, der kun var oplyst af en buet ?bning til h?jre. Hun kr?b langs gangen, n?gen, barfodet og stille, og hun s?, at buen ?bnede ind til et svagt oplyst rum. Hun standsede og stirrede. Det var en enkelt indrettet spisestue med et bord og stole, helt almindeligt, som om en familie m?ske snart kom hjem til aftensmad. Gammeldags blondegardiner hang i vinduerne. En ny r?dsel steg op i hendes hals. Rummets meget ordin?re stil virkede forstyrrende p? en m?de, som et fangehul ikke have v?ret. Gennem gardinerne kunne hun se, at det var m?rkt udenfor. Hun f?lte sig opl?ftet ved tanken om, at m?rket ville g?re det nemmere at slippe v?k. Hun vendte tilbage til gangen. Den endte foran en d?r - en d?r, der simpelthen m?tte lede udend?rs. Hun humpede og trykkede p? den kolde messingl?s. D?ren svingede tungt mod hende, og natten udenfor kom til syne. Hun s? en lille veranda og en g?rdhave bagved. Nattehimlen var uden m?ne og stjerneklar. Der var intet andet lys - intet tegn p? n?rliggende huse. Hun gik langsomt ud p? verandaen og ned i g?rdhaven, som var d?kket af t?rt gr?s. Kold frisk luft fyldte hendes smertende lunger. Hun f?lte sig panisk og ekstatisk p? ?n gang. Gl?den ved frihed. Reba tog sit f?rste skridt og forberedte sig p? at l?be – men pludselig f?lte hun en h?nds h?rde greb om sit h?ndled. S? l?d det velkendte, grimme grin. Det sidste, hun f?lte, var et h?rdt objekt – m?ske af metal – ramme sit hoved, og s? hvirvlede hun ned i et dybt, sort m?rke. Kapitel 1 I det mindste s? lugter det ikke endnu, t?nkte specialagent Bill Jeffreys. Som han stod b?jet over liget, kunne han ikke lade v?re med at fornemme de f?rste spor af det. Den blandede sig med den friske duft af fyrretr? og den rene dis, der steg op fra b?kken – en lugt af lig, som han burde have v?nnet sig til for l?ngst. Men det havde han aldrig gjort. Kvindens n?gne lig var blevet omhyggeligt placeret p? en stor kampesten p? bredden af b?kken. Hun sad op og l?nede sig mod en anden sten med udstrakte og spredte ben og med h?nderne langs siden. Han kunne se, at hendes h?jre arm havde en uj?vn kurve, som godt kunne betyde en br?kket knogle. Det b?lgende h?r var selvf?lgelig en paryk, som var lurvet med forskellige lyse nuancer. Et rosa smil var malet med l?bestift p? hendes l?ber. Mordv?benet l? stadig stramt rundt om halsen: hun var blevet kvalt med et lyser?dt b?nd. En kunstig r?d rose l? p? kampestenen foran hendes f?dder. Bill fors?gte forsigtigt at l?fte hendes venstre h?nd. Den bev?gede sig ikke. "Hun er stadig i en tilstand af rigor mortis," sagde Bill til agent Spelbren, som sad foroverb?jet p? den anden side af liget. "Hun har ikke v?ret d?d i mere end fireogtyve timer." "Hvad er der sket med hendes ?jne?" Spurgte Spelbren. "Syet vidt ?bne med sort sytr?d," svarede han uden at kigge n?rmere p? det. Spelbren stirrede vantro p? ham. "Tjek det selv," sagde Bill. Spelbren kiggede p? ?jnene. "For pokker," mumlede han stille. Bill lagde m?rke til, at han ikke reagerede med afsky. Det satte Bill pris p?. Han havde samarbejdet med andre feltagenter - nogle af dem endda erfarne folk som Spelbren – som ville v?re i gang med at br?kke sig nu. Bill havde aldrig samarbejdet med ham f?r. Spelbren var blevet indkaldt til denne sag fra et Virginia-feltkontor. Det var Spilbrens id? at inddrage nogen fra Adf?rds- og Analysenheden i Quantico. Det var grunden til, at Bill var her. Smart tr?k, syntes Bill. Bill kunne se, at Spelbren var yngre end ham, kun et par ?r, men alligevel havde han en livserfaring og indsigt, som han godt kunne lide. "Hun har kontaktlinser p?," bem?rkede Spelbren. Bill kiggede n?rmere efter. Han havde ret. En uhyggelig, kunstig bl? farve, der fik ham til at se v?k. Det var koldt hernede ved b?kken sent om morgenen, men trods det fladede ?jnene ud i ?jenhulerne. Det ville v?re sv?rt at fastsl? det pr?cise d?dstidspunkt. Det eneste, Bill var sikker p?, var, at liget var blevet anbragt her og omhyggeligt placeret i nattens l?b. Han h?rte en stemme i n?rheden. "Forbandede FBI." Bill kiggede op p? de tre lokale politifolk, som stod et par meter v?k. De hviskede uh?rligt nu, s? Bill vidste, at det var meningen, at han kun skulle h?re de to ord. De var fra den n?rliggende by Yarnell, og de var helt klart ikke glade for, at FBI var dukket op. De troede, at de kunne h?ndtere dette alene. Skovfogeden i Mosby State Park havde v?ret af en anden opfattelse. Han var ikke vant til noget v?rre end vandalisme, affald og ulovligt fiskeri og jagt, og han vidste, at det lokale politi fra Yarnell ikke kunne klare dette alene. Bill var fl?jet et par hundrede kilometer med helikopter, s? han kunne komme hertil, f?r liget blev flyttet. Piloten havde fulgt koordinaterne til en plet af eng p? en n?rliggende bakketop, hvor skovfogeden og Spelbren havde m?dt ham. Skovfogeden havde k?rt dem nogle kilometer ned ad en grusvej, og da de k?rte ind til siden, kunne Bill se gerningsstedet fra vejen. Der var kun kort vej ned ad en bakke n?r b?kken. Betjentene, der stod ut?lmodigt i n?rheden, havde allerede gennemg?et gerningsstedet. Bill vidste pr?cis, hvad de t?nkte. De ?nskede at klare denne sag p? egen h?nd; et par FBI-agenter var det sidste, de ?nskede at se. Beklager, bonder?ve, t?nkte Bill, men her er I p? dybt vand. "Sheriffen mener, at det er menneskehandel," sagde Spelbren. "Han tager fejl." "Hvorfor siger du det?" Spurgte Bill. Han kendte selv svaret, men han ?nskede at f? en ide om, hvordan Spelbren t?nkte, n?r han arbejdede. "Hun er i trediverne og ikke l?ngere ung," sagde Spelbren. "Str?km?rker, s? hun har mindst et barn. Ikke typen, der normalt bliver handlet. " "Du har ret," sagde Bill. "Men hvad med parykken?" Bill rystede p? hovedet. "Hendes hoved er blevet barberet," svarede han, "s? uanset hvad parykken var til for, s? var det ikke for at ?ndre p? hendes h?rfarve." "Og rosen?" Spurgte Spelbren. "En besked?" Bill unders?gte det. "Billig stofblomst," svarede han. "Den slags du kan finde i enhver lavprisbutik. Vi kan spore den, men vi vil ikke finde noget." Spelbren s? imponeret over p? ham. Bill tvivlede p?, at noget af det, de havde fundet, ville v?re til nogen hj?lp. Morderen var for m?lrettet og for metodisk. Hele gerningsstedet var iscenesat p? en syg m?de, som gjorde, at Bill f?lte, at han kom til kort. Han s? de lokale politiet v?re ivrige efter at komme n?rmere og rydde gerningsstedet op. Billederne var blevet taget, og liget kunne blive fjernet n?r som helst. Bill stod og sukkede og f?lte sig stiv i benene. Hans fyrre ?r var begyndte at kunne m?rkes – i hvert fald lidt. "Hun er blevet tortureret", bem?rkede han og sukkede s?rgmodigt. "Se p? alle s?rene. Nogle er begyndt at hele." Han rystede bedr?veligt p? hovedet. "Nogen har sk?ret i hende i dagevis, f?r han kvalte hende med hende med det b?nd." Spelbren sukkede. "Gerningsmanden var vred over noget," sagde Spelbren. "Hallo, hvorn?r kan vi rydde op her?" Udbr?d en af politifolkene. Bill s? i retning af dem og s?, at de stod op trippede ut?lmodigt. To af dem grinede stilf?rdigt. Bill vidste, at arbejdet allerede var gjort her, men han sagde det ikke. Han foretrak at lade disse bonder?ve vente og og undre sig. Han vendte sig langsomt rundt og indprentede sig landskabet. Det var et tykt skovkl?dt omr?de med mange fyrretr?er og cedertr?er og masser af undergr?sning, og med ?en som l?b ad en rolig vej til den n?rmeste flod. Selv nu midt om sommeren ville det ikke blive meget varmere her i dag, s? liget ville ikke g? i gang med at r?dne lige med det samme. Alligevel ville det v?re bedst at f? det ud herfra og sendt til Quantico. Retsmedicinerne ville gerne pille liget fra hinanden, imens det stadig var rimeligt frisk. Retsmedicinerens bil blev k?rt op p? grusvejen bag politibilen og ventede. Vejen var ikke bredere end et parallelt d?kspor gennem skoven. Morderen havde n?sten med sikkerhed k?rt her. Han havde b?ret liget den korte afstand p? den smalle vej til dette sted, havde placeret det og var g?et. Han havde ikke opholdt sig her l?nge. Selv om omr?det l? v?k fra vejen, patruljerede politiet her regelm?ssigt, og private biler var ikke tilladt p? denne vej. Han havde ?nsket, at liget skulle findes. Han var stolt af sit arbejde. Og det var blevet fundet af et par tidlige morgenryttere. Turister p? lejede heste, havde skovfogeden fortalt Bill. De var ferieg?ster fra Arlington, som boede p? en ranch for turister lige uden for Yarnell. Skovfogeden havde sagt, at de var lidt oppe at k?re nu. De havde f?et besked om ikke at forlade byen, og Bill planlagde at tale med dem senere. Det s? ikke ud som om, at der overhovedet var nogen spor at finde i omr?det omkring liget. Gerningsmanden havde v?ret meget forsigtig. Han havde trukket noget bag sig, da han var vendt tilbage fra bjerget - en skovl m?ske - for at skjule sine egne fodspor. Der var ingen spor tilbage med vilje eller ved et uheld. Eventuelle d?kspor p? vejen var sandsynligvis blevet slettet af politiets vogne. Bill sukkede for sig selv. Fandens osse, t?nkte han. Hvor er Riley, n?r jeg har brug for hende? Hans mange?rige partner og bedste ven var p? ufrivillig orlov for at komme sig over et traume fra deres seneste sag. Ja, det havde v?ret en uhyggelig sag. Hun havde brug for at komme sig, og hvis sandheden skulle frem, s? ville hun m?ske aldrig vende tilbage. Men han havde virkelig brug for hende nu. Hun var meget klogere end Bill, og han havde ikke noget imod at indr?mme det. Han elskede at opleve hendes hjerne p? arbejde. Han forestillede sig hende gennemg? dette gerningssted helt ned i mindste detalje. Allerede nu ville hun drille ham med alle de tydelige spor, som l? lige foran n?sen p? ham. Hvad ville Riley se her, som Bill ikke kunne se? Han f?lte sig indskr?nket, og han kunne ikke lide f?lelsen. Men der var ikke mere, han kunne g?re ved det nu. "Okay, folkens," kaldte Bill p? politifolkene. "Fjern liget." Betjentene grinede og gav hinanden kl?r fem. "Tror du, han vil g?re det igen?" Spurgte Spelbren. "Jeg er sikker p? det," sagde Bill. "Hvordan ved du det?" Bill tog et langt dybt vejrtr?k. "Fordi jeg har set hans arbejde f?r." Kapitel 2 "Det blev v?rre for hende dag for dag," sagde Sam Flores og klikkede endnu et forf?rdeligt fotografi op p? den store multimedie-sk?rm, som hang truende over konferencebordet. "Lige indtil han gjorde det af med hende." S? meget havde Bill g?ttet sig til, men han hadede alligevel at have ret. FBI’s hovedkontor havde f?et fl?jet liget til Adf?rds- og Analyseenheden i Quantico, hvor retsmedicin-teknikere havde taget billeder, og laboratoriet havde p?begyndt alle unders?gelser. Flores, en laboratorietekniker med sorte indrammede briller, gennemgik det grimme diasshow, og de gigantiske sk?rmbilleder var forbandet n?rv?rende i Adf?rds- og Anaylyseenhedens konferencelokale. "Hvor l?nge var hun d?d, f?r liget blev fundet?" Spurgte Bill. "Ikke l?nge," svarede han. "M?ske tidligt aftenen f?r." Ved siden af Bill sad Spelbren, som var fl?jet til Quantico sammen med ham, efter at de havde forladt Yarnell. For bordenden sad specialagent Brent Meredith, holdets chef. Meredith udgjorde en skr?mmende tilstedev?relse med sin brede, sorte, kantede personlighed og sit ikke-noget-pis ansigtsudtryk. Det bet?d dog ikke, at Bill var bange for ham - langt fra det. Han kunne godt lide at tro at de havde meget til f?lles. De var begge to erfarne folk, og havde begge to set det meste. Flores fremviste en r?kke n?rbilleder af offerets s?r. "S?rene til venstre blev p?f?rt tidligt," sagde han. "Dem til h?jre er nyere, nogle er p?f?rt timer eller endda minutter f?r han kvalte hende med b?ndet. Det virker, som om han er blevet gradvist mere voldelig i ugens l?b, hvor han holdt hende fanget. At br?kke hendes arm kan v?ret det sidste, han gjorde, imens hun stadig levede." "For mig ser s?rene ud som en gerningsmands arbejde," bem?rkede Meredith. "Vurderet ud fra det stigende niveau af aggression, er det sandsynligvis en mand. Hvad har du ellers?" "Ud fra de lyse stubbe p? hendes hovedbund at d?mme, g?tter vi p?, at hendes hoved blev barberet to dage, f?r hun blev dr?bt," fortsatte Flores. "Parykken blev syet sammen med stykker af forskellige parykker, alle billige. Kontaktlinserne var sandsynligvis postordre. Og en ting mere," sagde han og kiggede t?vende rundt p? ansigterne. "Han smurte hende ind i vaseline." Bill f?lte en tyk sp?nding i rummet. "Vaseline?" Spurgte han. Flores nikkede. "Hvorfor?" Spurgte Spelbren. Flores trak p? skuldrene. "Det er dit job," svarede han. Bill t?nkte p? de to turister, han havde forh?rt i g?r. De havde slet ikke v?ret til nogen hj?lp, splittede som de var mellem morbid nysgerrighed og p? randen af panik over det, de havde set. De var ivrige efter at komme hjem til Arlington, og der var ikke nogen grund til at tilbageholde dem. De var blevet forh?rt af flere politifolk. Og de var blevet beh?rigt advaret om ikke at sige noget om, hvad de havde set. Meredith ?ndede tungt og lagde h?ndfladerne p? bordet. "Godt arbejde, Flores," sagde Meredith. Flores var taknemmelig for den ros - og m?ske lidt overrasket. Brent Meredith var ikke typen, der normalt uddelte komplimenter. "Agent Jeffreys," sagde Meredith og vendte sig mod ham, "fort?l os nu, hvordan dette relaterer sig til din gamle sag." Bill tog en dyb ind?nding og l?nede sig tilbage i sin stol. "For lidt over seks m?neder siden," begyndte han, "den 16. december blev Eileen Rogers’ lig fundet p? en g?rd n?r Daggett. Jeg blev opfordret til at unders?ge det sammen med min partner, Riley Paige. Vejret var meget koldt, og liget var frosset fast. Det var sv?rt at sige, hvor l?nge det havde ligget der, og d?dstidspunktet blev aldrig n?jagtigt bestemt. Flores, vis dem det." Flores vendte tilbage til diasshowet. Sk?rmen blev opdelt, og ved siden af billederne p? sk?rmen viste han en ny serie billeder. De to ofre blev vist side om side. Bill gispede. Det var forbl?ffende. Bortset fra det ene krops frosne k?d var ligene i n?sten samme tilstand, s?rene n?rmest identiske. Begge kvinder havde ?jnene syet vidt ?bne p? samme skr?kkelige m?de. Bill sukkede, for billederne fik alting til at vende tilbage. Uanset hvor mange ?r han havde v?ret i politiet, s? smertede det ham at se hvert eneste offer. "Rogers’ lig blev fundet siddende oprejst imod et tr?," fortsatte Bill med dyster stemme. "Ikke lige s? omhyggeligt placeret som liget i Mosby Park. Ingen kontaktlinser eller vaseline, men de fleste andre detaljer er de samme. Rogers’ h?r blev klippet kort, ikke barberet, men der var en lignende paryk. Hun blev ogs? kvalt med et lyser?dt b?nd, og en falsk rose blev fundet foran hende." Bill holdt pause et ?jeblik. Han hadede det n?ste, han m?tte sige. "Paige og jeg kunne ikke kn?kke sagen." Spelbren vendte sig til ham. "Hvad var problemet?" Spurgte han. "Hvad var ikke problemet?" Svarede Bill, mere defensivt end n?dvendigt. "Vi kunne ikke f? et eneste gennembrud i sagen. Vi havde ingen vidner; offerets familie kunne ikke give os nogen nyttige oplysninger; Rogers havde ingen fjender, ingen tidligere mand, ingen vred k?reste. Der var ikke en eneste god grund til, at hun blev m?l og dr?bt. Sagen blev henlagt med det samme. " Bill blev tavs. M?rke tanker oversv?mmede hans hjerne. "Hold op," sagde Meredith i en ukarakteristisk blid tone. "Det er ikke din skyld. Du kunne ikke have stoppet det nye drab. " Bill v?rdsatte venlighed, men han f?lte sig skyldig som ind i helvede. Hvorfor kunne han ikke have kn?kket sagen f?r? Hvorfor kunne Riley ikke? Det var meget f? gange i sin karriere, han havde v?ret s? indskr?nket. I det ?jeblik ringede Merediths telefon, og chefen besvarede opkaldet. Det f?rste han n?rmest sagde var: "Fandens osse." Han gentog det flere gange. S? sagde han: "Er du helt sikker p?, det er hende?" Han holdt inde. "Var der nogen forhandling om en l?sesum?" Han rejste sig fra sin stol og gik uden for konferencelokalet og efterlod de tre andre m?nd, der sad i forvirret stilhed. Efter et par minutter kom han tilbage. Han s? ?ldre ud. "Mine herrer, vi befinder os nu i en krisesituation", meddelte han. "Vi har lige f?et oplyst identiteten p? g?rsdagens offer. Hendes navn var Reba Frye. " Bill gispede, som om han var blevet sl?et i maven; han kunne ogs? se, at Spelbren var chokeret. Men Flores s? forvirret ud. "B?r jeg vide, hvem det er?" Spurgte Flores. "Pigenavnet er Newbrough," forklarede Meredith. "Senator Mitch Newbroughs datter - sandsynligvis Virginias n?ste guvern?r." Flores ?ndede tungt. "Jeg havde ikke h?rt, at hun var forsvundet," sagde Spelbren. "Det var ikke officielt rapporteret," sagde Meredith. "Hendes far er allerede blevet kontaktet. Og selvf?lgelig mener han, at det er politisk eller personligt eller begge dele. Det er ligegyldigt, at det samme skete med et andet offer for seks m?neder siden." Meredith rystede p? hovedet. "Senatoren vil l?gge pres p? os," tilf?jede han. "Der vil komme masser af presseomtale. Han vil s?rge for, at vi bliver holdt til ilden." Bills hjerte sank. Han hadede f?lelsen af, at tingene voksede ham over hovedet. Men det var pr?cis, hvordan han havde det lige nu. En dyster tavshed fyldte rummet. Til sidst r?mmede Bill sig. "Vi skal have hj?lp," sagde han. Meredith vendte sig mod ham, og Bill m?dte hans h?rde blik. Merediths ansigt trak sig sammen i bekymring og misbilligelse. Han vidste, hvad Bill t?nkte. "Hun er ikke klar," svarede Meredith. Han vidste, at Bill havde i sinde at indkalde hende. Bill sukkede. "Chef," svarede han, "hun kender sagen bedre end nogen anden. Og der er ingen klogere end hende." Efter endnu en pause sagde Bill, hvad han virkelig t?nkte. "Jeg tror ikke, vi kan klare det uden hende." Meredith kastede sin blyant mod et stykke papir et par gange og ?nskede sig et andet sted hen. "Det er en fejl," sagde han. "Men hvis hun g?r i stykker, er det din fejl." Han tog en ind?nding. "Ring til hende." Kapitel 3 Teenagepigen, der ?bnede d?ren, s? ud, som om hun havde lyst til at sm?kke den i hovedet p? Bill. I stedet snurrede hun rundt p? h?len og gik v?k uden et ord, men efterlod d?ren ?ben. Bill tr?dte indenfor. "Hej, April," sagde han automatisk. Rileys datter, en surmulende 14-?rig, der havde arvet sin mors m?rke h?r og n?ddebrune ?jne, svarede ikke. Hun var kun ikl?dt i en overdimensioneret T-shirt, og hendes h?r var uglet, April drejede om hj?rnet og dumpede ned p? sofaen, ligeglad med alt undtagen sine h?retelefoner og mobiltelefon. Bill stod der akavet og usikker p?, hvad han skulle g?re. Da han havde ringet til Riley, havde hun indvilliget i at f? bes?g af ham, omend modstr?bende. Havde hun skiftet mening? Bill kiggede rundt, da han gik ind i huset. Han gik gennem stuen og s? alt var nydeligt og opryddet, som det var karakteristisk for Riley. Men han bem?rkede ogs?, at persiennerne var trukket fra, og der l? et lag af st?v p? m?blerne – hvilket overhovedet ikke lignede hende. P? en boghylde s? han en r?kke helt nye paperback-thrillere, som han havde k?bt til hende under hendes orlov, og han h?bede, at b?gerne ville f? hende til at glemme sine problemer. Ikke et eneste bind s? ud til at v?re l?st. Bills bekymring var velbegrundet. Det var ikke den Riley, han kendte. Havde Meredith ret? Havde hun brug for mere tid p? orlov? Var det forkert af ham at r?kke ud efter hende, f?r hun var klar? Bill tog sig sammen og gik l?ngere ind i det m?rke hus, og da han drejede om et hj?rne, fandt han Riley alene i k?kkenet. Hun sad ved Formica-bordet i sin morgenk?be og hjemmesko med en kop kaffe foran sig. Hun kiggede op, og han s? et glimt af forlegenhed, som om hun havde glemt, han kom. Men hun skjulte det hurtigt med et svagt smil og rejste sig. Han tr?dte frem og krammede hende, og hun krammede ham let tilbage. I hjemmesko var hun lidt lavere end ham. Hun var blevet meget tynd, alt for tynd, og hans bekymring voksede. Han satte sig ned ved bordet overfor hende og studerede hende. Hendes h?r var rent, men det var ikke redt, og det s? ud som om hun havde v?ret if?rt disse hjemmesko i dagevis. Hendes ansigt var alt for blegt og s? meget, meget ?ldre ud, end da han sidst havde set hende for fem uger siden. Hun s? ud, som om hun havde v?ret igennem helvede. Det havde hun ogs?. Han pr?vede ikke at t?nke p?, hvad den sidste morder havde gjort ved hende. Hun undgik hans blik, og de sad begge der i den larmende stilhed. Bill havde v?ret s? sikker p?, at han ville vide lige pr?cis, hvad han skulle sige for at opmuntre hende og v?kke hende; men da han sad der, f?lte han sig opslugt af sorg, og han havde ingen ord. Han ville gerne se hende v?re mere robust ligesom hendes gamle selv. Han gemte hurtigt konvolutten med mapperne om den nye mordsag p? gulvet ved siden af sin stol. Han var ikke l?ngere sikker p?, om han skulle vise dem til hende. Han begyndte at f? en f?lelse af, at han havde beg?et en fejl ved at m?de op her. Hun havde tydeligvis brug for mere tid. At se hende s?dan her gjorde ham for f?rste gang usikker p?, om hans mange?rige partner nogensinde ville vende tilbage til jobbet. "Kaffe?" spurgte hun. Han kunne fornemme hendes ubehag. Han rystede p? hoved. Hun var tydeligvis skr?belig. Da han havde bes?gt hende p? hospitalet, og selv efter hun var kommet hjem, havde han v?ret bekymret for hende. Han havde spekuleret p?, om hun nogensinde ville vende tilbage fra den smerte og terror, hun havde udholdt i sit inderste m?rke. Det var s? ulig hende; hun syntes uovervindelig med alle andre sager. Noget omkring den sidste sag, den sidste morder, var anderledes. Bill forstod, at manden havde v?ret den mest vanvittige psykopat han nogensinde havde st?dt p? - og det sagde en hel del. Da han iagttog hende, skete der noget andet med ham. Hun lignede faktisk ?n p? sin egen alder. Hun var 40 ?r gammel, samme alder som ham, men dengang hun arbejdede, vedholdende og engageret, havde hun altid virket flere ?r yngre. Der var begyndt at komme gr? st?nk i hendes m?rke h?r. Det samme gjaldt hans eget h?r. Riley kaldte p? sin datter: "April!" Intet svar. Riley kaldte p? hende flere gange, h?jere for hver gang, indtil hun endelig svarede. "Hvad?" svarede April irriteret inde fra stuen. "Hvorn?r skal du i skole?" "Det ved du godt." "Bare fort?l mig det, okay?" "Halv ni." Riley rynkede panden og s? opr?rt ud. Hun kiggede op p? Bill. "Hun dumpede i engelsk. Hun har pj?kket i for mange timer. Jeg pr?ver at hj?lpe med at indhente det." Bill rystede p? hovedet og forstod det kun alt for godt. Politiarbejdet kr?vede meget af dem alle, og at det gik ud over familielivet, var en ulykke. "Det er jeg ked af at h?re," sagde han. Riley trak p? skuldrene "Hun er fjorten. Hun hader mig. " "Det er ikke godt." "Jeg hadede alle, da jeg var fjorten," svarede hun. "Gjorde du ikke?" Bill svarede ikke. Det var sv?rt at forestille sig, at Riley nogensinde kunne hade alle. "Bare vent til dine drenge n?r den alder," sagde Riley. "Hvor gamle er de nu? Det har jeg glemt." "Otte og ti," svarede Bill og smilede. "Den m?de tingene k?rer p? med Maggie, s? ved jeg ikke, om jeg stadigv?k er i deres liv, n?r de n?r Aprils alder." Riley lagde hovedet p? skr? og kiggede bekymret p? ham. Han havde savnet det omsorgsfulde blik. "S? slemt, hva'?" sagde hun. Han kiggede v?k og ?nskede ikke at t?nke mere over det. De sad tavse et ?jeblik. "Hvad er det, du gemmer p? gulvet?" spurgte hun. Bill kiggede ned og derefter op og smilede; selv i hendes tilstand overs? hun aldrig noget. "Jeg gemmer ikke noget," sagde Bill, samlede konvolutten op og lagde den p? bordet. "Der er bare noget, jeg gerne vil snakke med dig om." Riley smilede bredt. Det var tydeligt, at hun udm?rket vidste, hvad han egentlig var her for. "Vis mig det," sagde hun og tilf?jede med et nerv?st blik p? April. "Kom, lad os g? ud bagved. Jeg vil ikke have, at hun skal se det." Riley tog sine t?fler af og gik barfodet foran Bill ud i baghaven. De satte sig ved et slidt picnicbord, der havde v?ret her, siden Riley flyttede ind, og Bill stirrede rundt i den lille g?rdhave, som havde et enkelt tr?. Der var skov til alle sider. Det fik ham til at glemme, at han var t?t p? en by. For isoleret, t?nkte han. Han havde aldrig f?lt, at dette var det rigtige sted for Riley. Den lille hus, som var bygget i ranch-stil, l? cirka 10 kilomenter udenfor byen og s? slidt og ordin?rt ud. Det l? lige ved en mindre vej med intet andet end skove og gr?sgange s? langt ?jet rakte. Han havde dog heller aldrig t?nkt, at et liv i forst?derne var noget for hende. Han havde sv?rt ved at forestille sig hende holde cocktailparties. Herfra kunne hun i det mindste k?re ind til Fredericksburg og tage videre til Quantico, n?r hun kom tilbage for at arbejde. Hvis hun stadig kunne arbejde. "Vis mig, hvad du har," sagde hun. Han spredte rapporterne og billederne ud over bordet. "Husker du Daggett-sagen?" Spurgte han. "Du havde ret. Morderen var ikke f?rdig." Han s? hendes ?jne udspile sig, da hun gennemgik billederne. Der var en lang tavshed, da hun studerede filerne intensivt, og han spekulerede p?, om det kunne v?re, hvad hun havde brug for at vende tilbage - eller om det ville s?tte hende tilbage. "S? hvad synes du?" Spurgte han endelig. Mere tavshed. Hun kiggede stadig ikke op fra mappen. Endelig kiggede hun op, og da hun gjorde det, var han chokeret over at se t?rer i hendes ?jne. Han havde aldrig set sit gr?d f?r, ikke engang i de v?rste tilf?lde, t?t p? et lig. Det var bestemt ikke Riley, det vidste han. Den morder havde gjort noget ved hende, mere end han anede. Hun kvalte et sn?ft. "Jeg er bange, Bill," sagde hun. "Jeg er s? bange. Hele tiden. For alt. " Bill f?lte hjertet synke i livet ved at se hende s?dan her. Han undrede sig over, hvor den gamle Riley var blevet af, den person han altid kunne stole p? var st?rkere end ham, klippen som han altid kunne l?ne sig op ad i problemfyldte stunder. Han savnede hende mere, end han kunne sige. "Han er d?d, Riley," sagde han i sit mest selvsikre tonefald. "Han kan ikke skade dig mere." Hun rystede p? hovedet. "Det ved du ikke." "Jo, det g?r jeg," svarede han. "De fandt liget efter eksplosionen." "De kunne ikke identificere det," sagde hun. "Du ved, det var ham." Hun b?jede hovedet og d?kkede ansigtet med den ene h?nd, imens hun gr?d. Han holdt hendes anden h?nd tv?rs over bordet. "Det her er en ny sag," sagde han. "Den har intet at g?re med, hvad der skete med dig." Hun rystede p? hovedet. "Det er ligegyldigt." Langsomt, mens hun gr?d, rejste hun sig op og rakte ham mappen og kiggede v?k. "Jeg er ked af det," sagde hun og kiggede ned, imens hun holdt den med rystende h?nd. "Jeg synes du skal g?," tilf?jede hun. Bill var chokeret og ked af det, da han tog mappen tilbage. Han havde aldrig nogensinde forventet, at det skulle ende s?dan. Bill sad der et ?jeblik og k?mpede mod sine egne t?rer. Endelig klappede han forsigtigt hendes h?nd, rejste sig fra bordet og gik tilbage gennem huset. April sad stadig i stuen med lukkede ?jnene, og hendes hoved nikkede i takt til musikken. * Riley sad og gr?d alene ved picnicbordet efter at Bill var g?et. Jeg troede, jeg var ok, t?nkte hun. Hun ville virkelig gerne v?re ok for Bills skyld. Og hun troede faktisk, at hun var det. Det havde v?ret ok at sidde i k?kkenet og tale om almindelige ting. S? var de g?et udenfor, og da hun havde set mappen, troede hun ogs?, at hun ville v?re ok. Mere end ok. Hun blev opslugt af det. Den gamle lyst til at arbejde blev vakt, og hun ?nskede at komme tilbage i marken. Hun t?nkte p? mordene som et puslespil, der skulle l?ses, n?sten abstrakt, et intellektuelt spil. Det var ogs? fint. Hendes terapeut havde fortalt hende, at det var s?dan, hun skulle t?nke, hvis hun nogensinde h?bede p? at vende tilbage til arbejde. Men s? af en eller anden grund blev det intellektuelle puslespil til virkelighed - en uhyrlig menneskelig tragedie, hvor to uskyldige kvinder var d?de i endel?s smerte og frygt. Og hun havde pludselig spekuleret p?: Var det lige s? slemt for dem, som det var for mig? Hendes krop blev med det samme overv?ldet af panik og frygt. Og forlegenhed og skam. Bill var hendes partner og hendes bedste ven. Hun skyldte ham s? meget. Han havde st?et ved hendes side i de sidste uger, da ingen andre ville. Hun kunne ikke have overlevet tiden p? hospitalet uden ham. Det sidste, hun ?nskede, var, at han skulle se hende reduceret til en tilstand af hj?lpel?shed. Hun h?rte April r?be fra bagd?ren. "Mor, vi skal spise nu, ellers kommer jeg for sent." Hun f?lte en trang til at r?be tilbage: "Lav din egen morgenmad!" Men det gjorde hun ikke. Hun var for l?ngst udmattet af sine kampe med April. Hun havde opgivet kampene. Hun rejste sig op fra bordet og gik tilbage til k?kkenet. Hun rev et stykke papir af k?kkenrullen og brugte den til at t?rre t?rerne v?k og pudse n?se og gik s? i gang med at lave mad. Hun fors?gte at huske sin terapeuts ord: Selv rutinem?ssige opgaver vil kr?ve en meget bevidst indsats i det mindste et stykke tid. Hun var n?dt til at indstille sig p? at lave ting med ?t babyskridt ad gangen. F?rst kom der ting ud af k?leskabet - ?ggebakken, pakken med bacon, sm?rsk?len, syltet?jskrukken, fordi April godt kunne lide syltet?j, selvom hun ikke kunne det. Og det gik fint, indtil hun lagde seks strimler bacon p? en pande p? komfuret, og hun t?ndte gasblusset under panden. Hun tumlede bagud ved synet af den bl?gule flamme. Hun lukkede ?jnene, og minderne overv?ldede hende. Riley l? i en trang krybegang under et hus i et lille hjemmelavet bur. Propanbr?nderen var det eneste lys, hun nogensinde s?. Resten af tiden tilbragte hun i komplet m?rke. Gulvet i krybegangen var snavset. Gulvbr?dderne over hende var s? lave, at hun n?sten ikke kunne dreje sig. Der var totalt m?rkt, selv n?r han ?bnede en lille d?r og kr?b ind i krybegangen til hende. Hun kunne ikke se ham, men hun kunne h?re ham tr?kke vejret og grynte. Han ville l?se buret op, ?bne det og klatre ind. Og s? ville han t?nde en fakkel. Hun kunne se hans grusomme og grimme ansigt i det lys. Han ville drille hende med en tallerken af d?rlig mad. Hvis hun rakte ud efter maden, ville han k?re faklens flamme op ad hende. Hun kunne ikke spise uden at blive forbr?ndt ... Hun ?bnede ?jnene. Billederne virkede mindre levende, n?r hendes ?jne var ?bne, men hun kunne ikke ryste str?mmen af minder af sig. Hun fortsatte som en robot med at lave morgenmad med hele kroppen pumpet af adrenalin. Hun var i gang med at d?kke bord, da datterens stemme kaldte igen. "Mor, hvor lang tid tager det?" Hun for sammen og tallerkenen gled ud af hendes h?nd og faldt p? gulvet og blev knust. "Hvad sker der?" r?bte April r?bte og dukkede op ved siden af hende. "Ingenting," sagde Riley. Hun rydde op i rodet, og da hun og April sad sammen og spiste, var der en fjendtlig tavshed som normalt. Riley ?nskede at tr?nge igennem til April for at sige: April, det er mig, din mor, og jeg elsker dig. Men hun havde pr?vet s? mange gange, og det gjorde kun det hele v?rre. Hendes datter hadede hende, og hun kunne ikke forst? hvorfor - eller hvordan hun skulle stoppe det. "Hvilke planer har du i dag?" Spurgte hun April. "Hvad tror du selv?" snerrede April af hende. "Jeg skal i skole." "Jeg mener bagefter," sagde Riley med en rolig og medf?lende stemme. "Jeg er din mor. Jeg vil gerne vide det. Det er normalt." "Intet i vores liv er normalt." De spiste i tavshed et ?jeblik. "Du fort?ller mig aldrig noget," sagde Riley. "Det g?r du heller ikke". Der stoppede ethvert h?b om samtale en gang for alle. Det er rigtig nok, t?nkte Riley bittert. Det var mere sandt end April vidste. Riley havde aldrig fortalt hende om sit job, sine sager; hun havde aldrig fortalt hende om sit fangenskab, eller sin tid p? hospitalet, eller hvorfor hun var p? orlov nu. Alt hvad April vidste var, at hun en stor del af tiden havde m?ttet bo hos sin far, og hun hadede ham endnu mere end hun hadede Riley. Men lige s? meget som hun gerne ville fort?lle hende om tingene, syntes Riley det var bedst, at April ikke vidste, hvad hendes mor havde v?ret igennem. Riley kl?dte sig p? og k?rte April i skole, og de sagde ikke et ord til hinanden under k?returen. Da hun lukkede April ud af bilen, r?bte hun efter hende: "Vi ses klokken ti." April gav hende et ligegyldigt vink, da hun gik. Riley k?rte til en n?rliggende kaffebar. Det var blevet en rutine for hende. Det var sv?rt for hende at befinde sig p? et offentligt sted, og hun vidste, at det var pr?cis derfor, hun skulle g?re det. Kaffebaren var lille og aldrig fyldt, selv p? morgener som denne, s? hun fandt det relativt behageligt at v?re der. Da hun sad der og nippede til en cappuccino, huskede hun igen p? Bills ?rgrelse. Det var seks uger, fandens osse. Det m?tte ?ndre sig. Hun var n?dt til at ?ndre sig. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle g?re det. Men s? fik hun en id?. Hun vidste pr?cis, hvad hun f?rst skulle g?re. Kapitel 4 Den hvide flamme p? propanbr?nderen viftede foran Riley. Hun m?tte undvige fra side til side for at undg? at blive forbr?ndt. Lysstyrken bl?ndede hende, og hun kunne ikke engang se sin fangevogters ansigt l?ngere. N?r fakklen hvirvlede omkring, syntes den at efterlade lysspor h?ngende i luften. "Stop det!" R?bte hun. "Stop det!" Hendes stemme var h?s af at r?be. Hun undrede sig over, hvorfor hun overhovedet brugte luft p? det. Hun vidste, at han ikke ville holde op med at plage hende, f?r hun var d?d. I samme ?jeblik l?ftede han et lufthorn og bl?ste ind i hendes ?re. Et bilhorn dyttede. Riley vendte tilbage til nutiden og det s? ud som om, at lyset i lyskrydset lige var blevet gr?nt. En stribe bilister ventede i k? bag hendes bil, og hun tr?dte p? speederen. Med svedige h?ndflader tvang Riley minderne v?k og huskede i stedet sig selv p?, hvor hun var. Hun skulle bes?ge Marie Sayles, den eneste anden overlevende efter den gerningsmands ubeskrivelige sadisme, som n?sten havde taget livet af hende. Hun forberedte sig p?, at minderne ville overv?lde hende. Det var ellers lykkedes hende at koncentrere sig om k?rslen i halvanden time nu, og hun syntes selv, at hun klarede det fint. Riley k?rte ind i Georgetown, passerede st?rre viktorianske hjem og parkerede p? adressen, som Marie havde givet hende over telefonen - et r?dt murstensbyhus med en smuk karnap. Hun sad et ?jeblik i bilen og diskuterede med sig selv om, hvorvidt hun skulle g? ind i et fors?g p? at finde modet. Endelig steg hun ud. Da hun gik op ad trapperne, var hun glad for at se Marie m?de hende i d?ren. M?rkt, men elegant kl?dt, smilede Marie noget blegt. Hendes ansigt s? tr?t ud. Riley var ret sikker p?, at hun havde gr?dt, fordi hun havde rander under ?jnene. Det kom ikke som nogen overraskelse. Hun og Marie havde set meget til hinanden i l?bet af ugernes videochats, og det var meget lidt, de kunne skjule fra hinanden. Da de gav hinanden et knus, blev Riley straks opm?rksom p?, at Marie ikke var s? h?j og robust som hun havde forventet, at hun skulle v?re. Selv med h?le p? var Marie lavere end Riley og hendes figur lille og delikat. Det overraskede Riley. Hun og Marie havde snakket meget sammen, men det var f?rste gang de m?dtes personligt. Trods Maries ubetydelige fremtoning var hun tilsyneladende modig nok til at overleve, hvad hun havde v?ret igennem. Riley lagde m?rke til omgivelserne, da hun og Marie gik ind i spisestuen. Stedet var ulasteligt rent og smagfuldt m?bleret. Det ville normalt have v?re et sk?nt hjem for en succesfuld singlekvinde. Men Marie havde alle gardinerne trukket for, og belysningen var d?mpet. Atmosf?ren var trykket. Riley ?nskede ikke at indr?mme det, men det fik hende til at t?nke p? sit eget hjem. Marie havde anrettet en let frokost til dem p? spisebordet, og hun og Riley satte sig ned for at spise. De sad der i akavet tavshed, Riley svedte, men var usikker p? hvorfor. Synet af Marie bragte alle minderne tilbage. "S?. . . hvordan f?les det?” Marie spurgte forsigtigt. "At komme ud i verden?" Riley smilede. Marie vidste bedre end nogen, hvad dagene gik med. "Godt," sagde Riley. "Faktisk, helt godt. Jeg fik det kun d?rligt et ?jeblik." Marie nikkede forst?ende. "N?, gjorde du det," sagde Marie. "Det var modigt." Modig, t?nkte Riley. Det var ikke s?dan, hun ville have beskrevet sig selv. Engang m?ske, da hun var en aktiv agent. Ville hun nogensinde beskrive sig s?dan igen? "Hvad med dig?" Spurgte Riley. "Hvor meget g?r du ud?" Marie tav. "Du forlader slet ikke huset, vel?" Spurgte Riley. Marie rystede p? hovedet. Riley rakte frem og greb medf?lende fat om hendes h?ndled. "Marie, du skal pr?ve," opfordrede hun. "Hvis du lader dig selv sidde indesp?rret s?dan her, er det som om han stadig holder dig fanget." Et halvkvalt sn?ft tr?ngte sig ud af Maries hals. "Jeg er ked af at m?tte sige det," sagde Riley. "Det er ok. Du har ret." Riley s? p? Marie, imens de begge to spiste og en lang tavshed fulgte. Hun ville gerne tro, at Marie klarede sig godt, men hun m?tte indr?mme, at hun syntes, at hun virkede utrolig skr?belig. Det forst?rkede ogs? hendes egen frygt for sig selv. Stod det ogs? s? slemt til med hende? Riley t?nkte p?, om det var godt for Marie at bo alene. Ville hun f? det bedre sammen med en mand eller k?reste? Hun t?nkte ogs? p?, om det samme ville g?lde for hende selv. Alligevel vidste hun godt, at svaret for begge var, at det var det sandsynligvis ikke. Ingen af dem befandt sig i en f?lelsesm?ssig tilstand, der egnede sig til et l?ngerevarende forhold. Det ville bare v?re en krykke. "Har jeg nogensinde takket dig?" spurgte Marie og br?d tavsheden efter et stykke tid. Riley smilede. Hun vidste godt, at Marie mente, at hun have reddet hende. "Mange gange," sagde Riley. "Og det beh?ver du ikke." Marie stak til sin mad med en gaffel. "Har jeg nogensinde sagt, at jeg er ked af det?" Riley var overrasket. "Undskyld? Hvorfor?" Marie havde vanskeligt ved at tale. "Hvis du ikke havde f?et mig ud derfra, ville du ikke v?re blevet fanget." Riley trykkede forsigtigt Maries h?nd. "Marie, jeg gjorde bare mit job. Du skal ikke f?le dig skyldig i noget, der ikke var din skyld. Du har rigeligt at forholde dig til, som tingene er. " Marie nikkede enigt. "Ja, bare at komme ud af sengen hver dag er en udfordring," indr?mmede hun. "Jeg tror, du har lagt m?rke til, hvor m?rkt her er. Ethvert lyst lys minder mig om hans fakkel. Jeg kan ikke engang se fjernsyn eller h?re musik. Jeg er bange for, at nogen skal snige sig ind p? mig, og at jeg kan ikke h?re det. Enhver form for st?j g?r mig panikslagen." Marie begyndte at gr?de stille. ”Jeg kommer aldrig til at se p? verden p? samme m?de igen. Aldrig. Der er ondskab derude, alle omkring os. Jeg anede det ikke. Folk er i stand til at g?re s? forf?rdelige ting. Jeg ved ikke, hvordan jeg nogensinde skal kunne stole p? folk igen. " Marie gr?d, og Riley ?nskede at berolige hende og fort?lle hende, at hun tog fejl. Men en del af Riley var ikke s? sikker p?, at hun tog fejl. Efter et stykke tid kiggede Marie p? hende. "Hvorfor kom du her i dag?" Spurgte hun uforst?ende. Riley blev fanget af Maries direkte sp?rgsm?l - og vidste, at hun ikke rigtig kendte svaret. "Jeg ved det ikke," sagde hun. "Jeg ville bare bes?ge dig. Se hvordan du har det. " "Der er noget andet," sagde Marie velvidende og kneb ?jnene t?t sammen. M?ske havde hun ret, t?nkte Riley. Riley t?nkte p? Bills bes?g, og hun inds?, at hun selvf?lgelig var kommet her p? grund af den nye sag. Hvad var det, hun ?nskede af Marie? Et godt r?d? Tilladelse? Opmuntring? Opbakning? En del af hende ?nskede, at Marie skulle fort?lle hende, at hun var sk?r, for s? kunne hun slappe af og glemme Bill. Men m?ske var der en anden del, som gerne ville have, at Marie tilskyndende hende at tage sagen. Riley sukkede efter lang tid. "Der er en ny sag," sagde hun. "Alts?, ikke en ny sag. Men en gammel sag, der aldrig blev opklaret." Maries ansigtsudtryk blev ansp?ndt og alvorligt. Riley sank. "Og du er kommet her for at sp?rge, om du skal tage sagen?" Spurgte Marie. Riley trak p? skuldrene. Men hun kiggede op og s?gte Maries blik for at f?le sig beroliget og opmuntret. Og i det ?jeblik inds? hun, at det var pr?cis, hvad hun var kommet her for og h?bede p? at finde. Men til hendes skuffelse s?nkede Marie blikket og rystede langsomt hovedet. Riley blev ved med at vente p? et svar, men i stedet fulgte en uendelig tavshed. Riley opfattede det som om, at der var en s?rlig frygt, som arbejdede i Marie. I tavshed kiggede Riley rundt i lejligheden, og hendes blik faldt p? Maries fastnetelefon. Hun blev overrasket over at se, at den var afbrudt fra stikkontakten. "Hvad er der med din telefon?" Spurgte Riley. Marie lignede ?n, der f?lte sig ramt, og Riley inds?, at hun havde ramt plet. "Han ringer til mig," sagde Marie med en n?sten uh?rlig hvisken. "Hvem?" ”Peterson.” Rileys hjerte hoppede op i halsen. "Peterson er d?d," svarede Riley med rystende stemme. "Jeg br?ndte stedet ned. De fandt hans lig." Marie rystede p? hovedet. "Det kunne have v?ret en anden, de fandt. Det var ikke ham." Riley f?lte panikken pile igennem sig. Hendes egen v?rste frygt blev vakt til live. "Alle siger, det var ham," sagde Riley. "Og det tror du virkelig p??" Riley vidste ikke, hvad hun skulle sige. Det var ikke tidspunktet, hvor hun skulle indr?mme sin egen frygt. Det virkede trods alt, som om Marie var vildfaren. Men hvordan kunne Riley overbevise hende om noget, som hun ikke helt troede p? selv? "Han bliver ved med at ringe," gentog Marie. "Han ringer og ?nder i r?ret og l?gger p?. Jeg ved, det er ham. Han er i live. Han forf?lger mig stadig." Riley f?lte en kold, snigende frygt. "Det er nok bare en uanst?ndig person, som laver telefonfis," sagde hun og foregav at v?re helt rolig. "Men jeg kan f? Hovedkontoret til at tjekke det alligevel. Jeg kan f? dem til at sende en overv?gningsbil, hvis du er bange. De sporer opkaldene." "Nej!" Sagde Marie skarpt. "Nej!" Riley stirrede forbl?ffet tilbage, "Hvorfor ikke?" Spurgte hun. "Jeg vil ikke g?re ham vred," sagde Marie i et patetisk tonefald. Riley blev overv?ldet af et panikanfald, og inds? pludseligt, at det havde v?ret en rigtig dum ide at komme her. Hun havde kun f?et det v?rre. Hun vidste, at hun ikke kunne blive siddende i denne spisestue med dens trykkende atmosf?re et sekund l?ngere. "Jeg m? g? nu," sagde Riley. "Jeg beklager meget. Min datter venter p? mig." Marie greb pludselig fat om Rileys h?ndled med en overraskende styrke og borede sine negle ind i hendes hud. Hun stirrede tilbage, og hendes isbl? ?jne var fyldt med s?dan en intensitet, at det skr?mte Riley. Det skr?mmende blik borede sig ind i hendes sj?l. "Tag sagen," opfordrede Marie hende. Riley kunne se i hendes ?jne, at Marie var forvirret og blandede den nye sag sammen med Peterson, s? det blev til ?n sag. "Find det svin," tilf?jede hun. "Og dr?b ham for mig." Kapitel 5 Manden holdt en kort, men diskret afstand til kvinden, og kiggede kun flygtigt i hendes retning. Han lagde et par gaveartikler i sin indk?bskurv, s? han lignede en hvilken som helst anden kunde. Han lyk?nskede sig selv med, hvor up?faldende han var i stand til at g?re sig selv. Ingen ville g?tte han, hvad han i virkeligheden var i stand til at g?re. Men han havde heller aldrig v?ret den slags mand, der tiltrak sig meget opm?rksomhed. Som barn havde han n?rmest f?lt sig usynlig. Nu var han endelig i stand til at bruge sin egen usynlighed til sin egen fordel. For f? ?jeblikke siden havde han st?et lige ved siden af hende, n?ppe mere end to meter v?k. Hun var i gang med at udv?lge en shampoo, og hun have ikke bem?rket ham overhovedet. Han vidste dog allerede en hel del om hende. Han vidste, at hun hed Cindy; at hendes mand ejede et kunstgalleri, og at hun arbejdede i en medicinsk klinik. I dag var en af hendes fridage. Lige nu talte hun i mobiltelefon med nogen - hendes s?ster, det l?d som. Hun grinede ad noget, som personen sagde til hende. Han blev r?dgl?dende af vrede og spekulerede p?, om hun grinede ad ham, ligesom alle pigerne plejede. Hans raseri voksede. Cindy havde shorts, en blusetop og dyre l?besko p?. Han havde set hende fra sin bil og ventet, indtil hun var f?rdig med l?beturen og gik ind hos k?bmanden. Han kendte hendes rutiner p? fridage som denne. Hun ville tage indk?bsvarerne med hjem og l?gge dem p? plads, tage et bad og k?re ud for at m?de sin mand til frokost. Hendes flotte figur skyldtes meget motion. Hun var ikke mere end tredive ?r gammel, men huden omkring l?rene var ikke stram mere. Hun havde sandsynligvis tabt en masse v?gt p? et eller andet tidspunkt, m?ske for nylig. Hun var utvivlsomt stolt af det. Pludselig gik kvinden hen mod den n?rmeste kasse. Manden blev overrasket. Hun var f?rdig med at handle tidligere end normalt. Han skyndte sig for at komme til at st? i k? bag hende og skubbede n?rmest en anden kunde til side for at g?re det. I tavshed sk?ldte han sig selv ud. Da kassedamen talte kvindens varer op, kom han til at st? ekstremt t?t p? hende - t?t nok til at dufte hendes krop, som lugtede svedig og skarp efter l?beturen. Det var en lugt, som han forventede at blive meget bedre bekendt med meget snart. Men duften ville blive blandet med endnu en lugt - en, der fascinerede ham p? grund af sin m?rkv?rdighed og mystik. Lugten af smerte og frygt. For en stund f?lte manden sig ophidset, en gl?deligt lyst blandet med ivrig forventning. Efter at have betalt for dagligvarerne skubbede hun sin indk?bsvogn ud gennem de automatiske glasd?re og ud p? parkeringspladsen. Han havde ikke travlt med at betale for sine egne indk?bsvarer. Han beh?vede ikke at f?lge efter hende hjem. Han havde allerede v?ret der - havde endda v?ret inde i hendes hus. Han havde endda r?rt ved hendes t?j. Han ville genoptage sit forehavende igen, n?r hun kom fra arbejde. Det varer ikke l?nge nu, t?nkte han. Slet ikke l?nge. * Da Cindy MacKinnon satte sig ind i sin bil, sad hun et ?jeblik og f?lte sig rystet og uden at vide hvorfor. Hun genkaldte sig den m?rkv?rdige f?lelse, hun netop havde haft i supermarkedet. Det var en uhyggelig, irrationel f?lelse af at blive overv?get. Men det var mere end det. Der gik et ?jeblik, f?r hun kunne s?tte en finger p?, hvad det var. Endelig inds? hun, at det var en f?lelse af, at nogen havde til hensigt at skade hende. Hun var dybt rystet. I l?bet af de sidste par dage var f?lelsen kommet og g?et. Hun sk?ldte sig selv ud og var sikker p?, at det var helt grundl?st. Hun rystede p? hovedet for at g?re sig fri af f?lelsen. Da hun startede sin bil, tvang hun sig til at t?nke p? noget andet, og hun smilede ved tanken om den telefonsamtale, hun havde haft med sin s?ster Becky. Senere i eftermiddag ville Cindy hj?lpe hende med at holde en stor f?dselsdagsfest for hendes tre?rige datter med masser af f?dselsdagskage og balloner. Det ville blive en smuk dag, t?nkte hun. Kapitel 6 Riley sad i SUV’en ved siden af Bill, da han skiftede gear, k?rte Hovedkontorets firehjulstr?kker l?ngere op i bjergene, og hun t?rrede h?ndfladerne af i sine bukseben. Hun vidste ikke, hvad hun skulle stille op med h?ndsveden, og hun vidste heller ikke, hvordan hun skulle h?ndtere at v?re her. Efter seks uger v?k fra jobbet f?lte hun sig ude af trit med, hvad hendes krop fortalte hende. At v?re tilbage f?ltes surrealistisk. Riley blev forstyrret af den akavede sp?nding. Hun og Bill havde n?rmest ikke talt under deres timelange k?rsel. Deres gamle kammeratskab, deres lethed, deres sorte humor – intet af det var der nu. Riley f?lte sig helt sikker p?, at hun vidste hvorfor Bill var s? m?rkelig. Det var ikke, fordi han var uh?flig - det var bekymring. Han syntes ogs? at v?re i tvivl om, hvorvidt hun skulle vende tilbage p? jobbet. De k?rte mod Mosby State Park, hvor Bill havde fortalt hende, at han havde set det seneste mordoffer. Imens de gik, lagde Riley intenst m?rke til landskabet omkring sig og langsomt fik hun den gamle f?lelse af professionalisme tilbage. Hun vidste, at hun m?tte vende tilbage. Find det svin og dr?b ham for mig. Maries ord hjems?gte hende, gik hende p?, og gjorde hendes valg enkelt. Men intet var blot enkelt nu. For det f?rste var hun bekymret for April. At sende hende over og bo hos sin var var ikke ideelt for nogen parter. Men det var l?rdag i dag, og Riley ?nskede ikke at vente helt til p? mandag med at se gerningsstedet. Den dybe stilhed gjorde hende ?ngstelig, og hun f?lte et desperat behovet for at tale. Hun vred sin hjerne for at finde p? noget at sige, og endelig sagde hun: "Nu skal du fort?lle mig, hvad der foreg?r mellem dig og Maggie?" Bill vendte sig mod hende med et overrasket ansigtsudtryk, og hun vidste ikke, om det skyldtes, at hun br?d tavsheden eller hendes sp?rgsm?l uden omsv?b. Uanset hvad, fortr?d hun det med det samme. Mange mennesker fortalt hende, at hendes direkte facon kunne virke frast?dende. Selv mente hun ikke, at hun var afstumpet - hun havde bare ingen tid at spilde. Bill trak vejret tungt. "Hun tror, jeg har en aff?re." Riley var overrasket. "Hvad?" "Med mit arbejde," sagde Bill og grinende lidt. "Hun tror, jeg har en aff?re med mit arbejde. Hun tror, jeg elsker alt dette mere end jeg elsker hende. Jeg bliver ved med at sige til hende, at hun er fjollet. Men uanset hvad, s? kan jeg ikke lave om p? det - ikke mit arbejde i hvert fald. " Riley rystede p? hovedet. "Det lyder ligesom Ryan Han plejede at blive jaloux som bare fanden, da vi stadig var sammen." Hun lod v?re med at fort?lle Bill hele sandheden. Hendes eksmand havde ikke v?ret jaloux p? Rileys arbejde. Han havde v?ret jaloux p? Bill. Hun havde ofte spekuleret p?, om Ryan m?ske havde haft en grund til det. Trods den akavethed, der var imellem dem i dag, f?lte hun sig rigtig godt tilpas ved at v?re t?t p? Bill. Var det alene en professionel f?lelse? "Jeg h?ber ikke, turen er forg?ves," sagde Bill. "Gerningsstedet er blevet ryddet op, bare s? du ved det." "Det ved jeg godt. Jeg vil bare gerne selv se stedet. Billeder og rapporter er ikke nok for mig." Riley begyndte at f?le sig lidt svimmel nu. Hun var temmelig sikker p?, at det skyldtes h?jden, for de klatrede stadig h?jere. Det kunne ogs? skyldes forventningerne. Hendes h?ndflader f?ltes stadig svedige. "Hvor meget l?ngere?" Spurgte hun, da hun s? skoven at blive t?ttere, og terr?net langt v?k. "Ikke langt." Et par minutter senere drejede Bill v?k fra den asfalterede vej og k?rte ind p? en uj?vn skovvej med d?kspor. K?ret?jet hoppede af sted og det stoppede cirka en halv kilometer inde i den t?tte skov. Han slukkede for t?ndingen, vendte sig mod Riley og s? bekymret p? hende. "Er du sikker p?, at du vil g?re dette?" Spurgte han. Hun vidste pr?cis, hvad der bekymrede ham. Han var bange for, at hun ville f? flashback tilbage til sin traumatiske fangenskab. Glem ikke, at dette var en helt anden sag og en anden morder. Hun nikkede. "Ja, det er jeg sikker p?," sagde hun, selvom hun overhovedet ikke var sikker p?, at det var sandt. Hun steg ud af bilen og fulgte i h?lene p? Bill langs en smal sti gennem skoven. Hun h?rte den gurglende lyd af en b?k i n?rheden. Efterh?nden som beplantningen voksede sig tykkere, m?tte hun skubbe sig forbi lavth?ngende grene, og kl?bende skovburrer begyndte at h?gte sig p? hendes bukser. Hun blev irriteret ved tanken om at skulle fjerne dem. Til sidst ankom hun og Bill til bredden ved b?kken. Riley blev straks ramt af en f?lelse af, at det var et dejligt sted. Eftermiddagssolens str?ler faldt ned gennem tr?kronerne og spredte et kalejdoskopisk lys ud over det krusende vand. Den konstante gurglen af b?kken virkede beroligende. Det var m?rkeligt at t?nke p? dette sted som et forf?rdeligt gerningssted. "Hun blev fundet lige her," sagde Bill og f?rte hende hen til en stor bred kampesten. Da de stod der, kiggede Riley rundt og ?ndede dybt. Ja, det var rigtigt af hende at komme her. Hun begyndte at kunne m?rke det. "Billederne?" Spurgte Riley. Hun stod foroverb?jet ved siden af Bill p? kampestenen, og de begyndte at bladre gennem en mappe fyldt med billeder taget kort efter Reba Fryes lig var blevet fundet. En anden mappe var fyldt med rapporter og billeder af mordet, som hun og Bill havde unders?gt for seks m?neder siden - det ene, som de ikke havde opklaret. Disse billeder bragte levende minder tilbage om den f?rste drab. Det sendte hende direkte tilbage til den g?rd n?r Daggett. Hun huskede, hvordan Rogers var blevet placeret p? en lignende m?de op ad et tr?. "Meget lig vores gamle sag," bem?rkede Riley. "Begge kvinder i trediverne, begge med sm? b?rn. Det ser ud til at v?re en del af hans metode. Han har noget med m?dre. Vi er n?dt til at tjekke med for?ldregrupper for at finde ud af, om der er nogen forbindelse mellem de to kvinder eller mellem deres b?rn." "Jeg f?r nogen til at unders?ge det," sagde Bill. Han tog noter nu. Riley fortsatte med at bladre gennem rapporter og fotos og sammenligne dem med det aktuelle gerningssted. "Der er anvendt den samme metode til kv?lning med et lyser?dt b?nd," bem?rkede hun. "Endnu en paryk og den samme type kunstige rose foran kroppen." Riley holdt to billeder frem side om side. "?jne er ogs? syet vidt?bne," sagde hun. "Hvis jeg husker rigtigt, s? fandt teknikerne frem til, at Rogers ?jne var syet post mortem. Var det ogs? tilf?ldet med Frye? " ”Ja. Jeg tror, han ville have dem til at se ham, selv efter at de var d?de." Riley f?lte pludselig en kildrende fornemmelse op langs rygraden. Hun havde n?sten glemt den f?lelse. Hun fik det, n?r noget vedr?rende en sag bare var ved at falde p? plade og give mening. Hun vidste ikke, om hun burde f?le sig opmuntret eller skr?mt. "Nej," sagde hun. "Det er ikke det. Han var ligeglad med, om kvinderne s? ham." "Hvorfor gjorde han det s??" Riley svarede ikke. Id?er begyndte at invadere hendes hjerne. Hun var begejstret. Men hun var endnu ikke i stand til at s?tte ord p? noget af det - ikke engang over for sig selv. Hun lagde et par fotografier p? kampestenen og udpegede detaljerne for Bill. "De er ikke helt ens," sagde hun. "Liget var ikke s? omhyggeligt placeret tilbage i Daggett. Han fors?gte at flytte liget, men det var allerede stift. Min g?t denne gang er, at han bragte hende hertil, f?r rigor mortis satte ind. Ellers kunne han ikke have sat hende s? ... " Hun undertrykte trangen til at afslutte s?tningen med "p?nt." S? inds? hun, at det netop var den slags ord, hun havde brugt, da hun var p? arbejdet, f?r hun blev fanget og tortureret. Ja, hun var ved at f? den gamle gnist tilbage, og den samme gamle, m?rke bes?ttelse voksede i hende. Snart ville der ikke v?re nogen vej tilbage. Men var det en god ting eller en d?rlig ting? "Hvad er der med Fryes ?jne?" Spurgte hun og pegede p? et billede. "Det bl? ser ikke rigtigt ud." "Kontaktlinser", svarede Bill. Den kildrende fornemmelse i Rileys ryg blev st?rkere. Eileen Rogers havde ikke haft kontaktlinser p?. Det var en vigtig forskel. "Og hvad er det, som skinner p? hendes hud?" Spurgte hun. "Vaseline," sagde Bill. En anden vigtig forskel. Hun f?lte, at prikkerne faldt p? plads imponerende hurtigt. "Hvad har retsmedicin fundet ud af med parykken?" Spurgte hun Bill. "Intet endnu, bortset fra at den blev klipset sammen af flere stykker af billige parykker." Sp?ndingen voksede i Riley. Til det sidste mord havde morderen brugt en enkel hel paryk, ikke noget med at lappe den sammen. Ligesom rosen havde den v?ret s? billigt, at retsmedicineren ikke kunne spore det. Riley f?lte, at dele af puslespillet falde p? plads - ikke hele puslespillet, men en stor del af det. "Hvad planl?gger retsmedicineren at g?re ved denne paryk?" Spurgte hun. "Det samme som sidste gang - k?re en s?gning af dens fibre, pr?ve at spore den gennem h?rstykker." Riley sagde med en voldsom sikkerhed i stemmen: "Det er spild af tid." Bill s? ud som om, han var fanget p? det forkerte ben. "Hvorfor?" Hun f?lte sig en smule ut?lmodig med Bill, en f?lelse hun altid fik, n?r hun befandt sig et eller to skridt foran ham. "Se p? billedet, han fors?ger at vise os. Bl? kontaktlinser for at f? ?jnene til at se ud som om de ikke er ?gte. ?jenl?gene sys, s? ?jnene fremst?r vidt ?bne. Liget er oprejst, benene spredt ud p? en uhyggelig m?de. Vaseline for at f? huden til at ligne plastik. En paryk klippes sammen af sm? parykker - ikke menneskelige parykker, dukkeparykker. Han ?nskede, at begge ofre skulle se ud som dukker – som udstillde n?gne dukker." "I guder," sagde Bill og tog lynhurtigt noter. "Hvorfor s? vi det ikke sidste gang, tilbage i Daggett?" Svaret syntes s? indlysende for Riley, at hun st?nnede ut?lmodigt. "Han var ikke god nok til det endnu," sagde hun. "Han var stadig ved at finde ud af, hvordan man sender beskeden. Han l?rer det henad vejen. " Bill s? op fra sin notesblok og rystede p? hovedet. ”For fanden, jeg har savnet dig." S? meget som hun v?rdsatte en kompliment, vidste Riley, at en endnu st?rre erkendelse var p? vej. Og hun vidste efter mange ?rs erfaring, at man ikke kunne tvinge det. Hun var simpelthen n?dt til at slappe af og lade det komme til hende uden forbehold. Hun l?nede sig op ad kampestenen og ventede p?, at det skete. Imens hun ventede, pillede hun de idiotiske skovburrer af sine bukser ben. Hvor er det dog irriterende, t?nkte hun. Pludselig faldt hendes blik p? stenfladen under hendes f?dder. Andre sm? skovburrer, nogle af dem hele, andre br?kket i sm? stykker, l? sammen med de skovburrer, hun pillede af nu. "Bill," sagde hun med stemmen sk?lvende af ophidselse, "var disse sm? skovburrer her, da I fandt liget?" Bill trak p? skuldrene. "Det ved jeg ikke." Hendes h?nder rystede, og hun svedte mere end nogensinde f?r, da hun greb en h?ndfuld billeder og bladrede dem igennem, indtil hun fandt en forside af liget. De var der mellem hendes spredte ben og lige rundt om rosen en gruppe sm? skovburer. Men ingen havde troet, at de var vigtige. Ingen havde gidet at tage et n?rbillede af det. Og ingen havde gidet feje dem v?k, da gerningsstedet blev ryddet op. Riley lukkede ?jnene og der var fuldt gang i hendes fantasi. Hun f?lte sig let i hovedet, n?rmest svimmel. Det var en fornemmelse, hun kendte alt for godt - en f?lelse af at falde i en afgrund, i et forf?rdelig sort hul, som var morderens onde sind. Hun satte sig i hans sted. Det var et farligt og skr?mmende sted at v?re. Men det var her, hun h?rte til, i det mindste lige nu. Hun omfavnede det. Hun f?lte morderen selvsikkerhed, da han sl?bte liget ned ad stien til b?kken, helt sikker p? at han ikke ville blive opdaget, og han havde slet ikke travlt. Han kunne sagtens have nynnet eller fl?jtet p? vejen. Hun f?lte hans t?lmodighed, hans kraft og dygtighed, da han arrangerede liget p? kampestenen. Og hun s? det grimme tableau med hans ?jne. Hun f?lte hans dybe tilfredshed over et veludf?rt arbejde - den samme varme f?lelse af selvtilfredshed, som hun altid f?lte, n?r hun havde opklaret en sag. Han havde l?net sig op ad denne sten og holdt pause i et ?jeblik - eller s? l?nge han havde lyst til - for beundre sit eget h?ndv?rk. Og imens han gjorde det, havde han pillet skovburrene af sine bukser. Han tog sig god tid til det. Han ville ikke g?, f?r han var fri for dem og helt ren. Og hun kunne n?sten h?re ham sige sine egne ord h?jt. "Hvor er det dog irriterende." Ja, han havde endda taget sig tid til at fjerne skovburrene. Riley gispede, og hendes ?jne ?bnede sig. Da hun m?rkede skovburrene i sin egen h?nd, bem?rkede hun, hvor kl?brige de var, og at skarpe spidser kunne rive en til blods. "Indsaml disse skovburrer," forlangte hun. "S? kan vi m?ske f? lidt DNA." Bills ?jne udspilede sig, og han tog straks en plasticpose og en pincet frem. Mens han arbejdede, k?rte hendes tanker p? h?jtryk, for hun var ikke f?rdig endnu. "Vi har taget fejl hele tiden," sagde hun. "Dette er ikke hans andet mord. Det er hans tredje." Bill stoppede og kiggede p? hende, tydeligvis overrasket. "Hvordan ved du det?" spurgte Bill. Riley sp?ndte i hele kroppen, imens hun fors?gte at f? dens sk?lven under kontrol. "Han er blevet for dygtig. Hans l?rlingetid er forbi. Han er professionel nu. Og han er i sit es. Han elsker sit arbejde. Nej, det er mindst hans tredje gang." Rileys hals sn?rede sig sammen, og og hun sv?lgede h?rdt. "Og der vil ikke v?re lang tid til den n?ste." Kapitel 7 Bill befandt sig i et hav af bl? ?jne, og ingen af dem var virkelige. Han havde normalt ikke mareridt om sine sager, og han havde ikke et nu - men det f?ltes helt sikkert som et mareridt. Her i midten af dukkebutikken var der simpelthen sm? bl? ?jne overalt, alle vidt ?bne og str?lende og opm?rksomme. Dukkernes sm? rubinr?de l?ber, hvoraf de fleste var smilende, bekymrende ham ogs?. Og s? var der alt det omhyggeligt k?mmede kunstige h?r, s? stift og ubev?gelig. Nu, hvor han s? alle disse detaljer, undrede Bill sig over, hvordan han ikke havde kunnet gennemskue morderens hensigt - at f? sine ofre til at ligne dukker mest muligt. Riley havde v?ret n?dt til at vise ham den forbindelse. Gudskelov, hun er tilbage, t?nkte han. Alligevel kunne Bill ikke lade v?re med at bekymre sig om hende. Han var imponeret over hendes str?lende arbejde i Mosby Park. Men da han efterf?lgende havde k?rt hende hjem, var hun udmattet og ?delagt. Hun havde n?rmest ikke sagt et ord til ham under hele k?returen. M?ske var det for meget for hende. Alligevel ?nskede Bill, at Riley var her lige nu. Hun havde besluttet, at det ville v?re bedst for dem at arbejde hver for sig med hver sit arbejdsomr?de. Han var enig med hende. Hun havde bedt ham om at unders?ge dukkeforretningerne i omr?det, imens hun bes?gte gerningsstedet for den forbrydelse, som de havde unders?gt for seks m?neder siden. Bill f?lte, at han befandt sig i en vanskelig situation, og han spekulerede p?, hvad Riley kunne f? ud af denne dukkebutik. Det var den fineste af dem, han havde bes?gt i dag. Her p? gr?nsen til Capital Beltway havde butikken sandsynligvis mange stilbevidste kunder fra det velhavende North Virginia. Han gik rundt og kiggede. En lille pigedukke fangede hans opm?rksomhed. Med sit opadvendte smil og blege hud mindede den ham is?r om det sidste offer. Selv om dukken var fuldt p?kl?dt i en lyser?d kjole med masser af blonder p? kraven, ?rmerne og huen, sad den ogs? i den samme foruroligende stilling. Pludselig h?rte Bill en stemme ved sin h?jre side. "Jeg tror, du kigger i den forkerte afdeling." Bill snurrede rundt og stod overfor en robust lille kvinde med et varmt smil. Noget ved hende sagde ham straks, at hun var indehaveren "Hvorfor siger du det?" Spurgte Bill. Kvinden lo sagte. "Fordi du ikke har d?tre. Jeg kan se p? en kilometers afstand, om en mand har en datter. Sp?rg mig ikke hvordan, men det er bare en slags instinkt, tror jeg. " Bill blev forbl?ffet og imponeret over hendes indsigt. Hun rakte Bill h?nden. "Ruth Behnke," sagde hun. Bill gav hende h?nden. "Bill Jeffreys. Jeg g?r ud fra, at du ejer denne butik. " Hun lo igen. "Jeg kan se, du ogs? har en slags instinkt," sagde hun. "Hyggeligt at m?de dig. Men du har s?nner, ikke? Tre af dem vil jeg g?tte p?." Bill smilede. Hendes instinkter var ret skarpe. Bill regnede med at hun og Riley ville nyde hinandens selskab. "To," svarede han. "Men meget t?t p? hinanden aldersm?ssigt." Hun lo sagte. "Hvor gamle er de?" Spurgte hun. "Otte og ti." Hun kiggede rundt i forretningen. "Jeg tror ikke, at jeg har ret meget for dem. ?h jo, jeg har et par farverige leget?jssoldater ovre i den anden afdeling. Men det er jo ikke den slags leget?j, som drenge kan lide mere, er det? I disse tider er det videospil. Og den voldelige af slagsen." "Ja, de er jeg bange for." Hun s? p? ham med et vurderende blik. "Du er ikke her for at k?be en dukke, vel?" Spurgte hun. Bill smilede og rystede p? hovedet. "Godt g?ttet," svarede han. "Du er m?ske politimand?" Spurgte hun. Bill lo stille og tog sit badge frem. "Ikke helt, men et godt g?t." "Du godeste!" Sagde hun bekymret. "Hvad vil FBI her i min lille forretning? Er jeg p? en slags liste?" "P? en m?de," sagde Bill. "Men det er ikke noget at bekymre sig om. Din butik kom frem p? vores s?gning af butikker i dette omr?de, der s?lger antikke dukker og dukker til samlere." Faktisk vidste Bill ikke pr?cis, hvad han ledte efter. Riley havde foresl?et, at han tjekkede en h?ndfuld af disse steder, forudsat at morderen m?ske havde bes?gt dem flere gange - eller i det mindste havde bes?gt dem en enkelt gang. Hvad hun forventede, vidste han ikke. Forventede hun at morderen skulle v?re der? Eller at en af medarbejderne havde m?dt morderen? Det var tvivlsomt, at de havde det. Selv om de havde det, var det tvivlsomt, at de ville have genkendt ham som en morder. Alle m?nd, der kom ind her, var sandsynligvis m?rkelige. Det var mere sandsynligt, at Riley fors?gte at f? ham til at s?tte sig ind i morderens tankegang og hans m?de at se p? verden. I s? fald regnede Bill med, at hun ville blive skuffet. Han havde simpelthen ikke hendes tankegang, eller hendes evner til let at s?tte sig ind i morderens tankegang. For ham virkede det, som om hun kastede fiskenettet ud. Der var snesevis af dukkeforretninger inden for den radius, de havde s?gt. Han t?nkte, det ville v?re bedre at lade politiet forts?tte med at spore dukkeproducenterne. Selvom der indtil nu ikke var dukket noget resultat op. "Jeg vil gerne sp?rge, hvilken slags sag dette er," sagde Ruth, "men det skal jeg nok ikke." "Nej," sagde Bill, "det skal du nok ikke." Sagen var ellers ikke hemmelig l?ngere - ikke efter at senator Newbroughs folk havde udsendt en pressemeddelelse om det. Medierne var nu m?ttede med nyheden. Som s?dvanlig var Hovedkontoret blev overd?nget med en r?kke telefonopkald med fejlagtige tips, og internettet fl?d over med bizarre teorier. Det hele var blevet problematisk. Men hvorfor fort?lle kvinden om det? Hun virkede s? rar, og hendes butik var s? fin og uskyldig, at Bill ikke ville forstyrre hende med noget s? grumt og chokerende som en seriemorder, der var besat af dukker. Alligevel var der ?n ting, han ?nskede at vide. "Sig mig," sagde Bill. "Hvor mange salg har du til voksne - jeg mener voksne uden b?rn?" "?h, det udg?r langt st?rstedelen af mit salg. Til samlere. " Bill var fascineret. Det havde han aldrig g?ttet p?. "Hvorfor tror du, det er s?dan?" Spurgte han. Kvinden smilede et m?rkeligt fjernt smil og talte i en blid tone. "Fordi folk d?r, Bill Jeffreys." Nu var Bill virkelig skr?mt. "Undskyld?" Sagde han. "N?r vi bliver ?ldre, mister vi andre. Vores venner og k?re d?r. Vi s?rger. Dukker stopper tiden for os. De f?r os til at glemme vores sorg. De tr?ster og styrker os. Se dig omkring. Jeg har dukker, hvoraf de fleste er omkring hundrede ?r gamle, og nogle der er n?sten nye. P? nogle af dem kan du formentlig ikke se forskellen. De er tidl?se." Bill kiggede rundt og f?lte sig skr?mt over, at alle de ?rhundrede gamle ?jne stirrede tilbage p? ham og spekulerede p?, hvor mange mennesker disse dukker havde overlevet. Han spekulerede p?, hvad de havde set - k?rligheden, vreden, hadet, tristheden, volden. Og alligevel stirrede de tilbage med det samme blanke udtryk. De gav ikke nogen mening for ham. Folk burde ?ldes, t?nkte han. De skulle blive gamle og rynkede og gr?, som han, med alt det m?rke og al den r?dsel som var i verden. Med alt det, han havde set, ville det v?re synd, t?nkte han, hvis han stadig havde det samme udseende. Gerningsstederne havde bundf?ldet sig i ham som noget levende, og han havde ikke ?nsket at v?re ung l?ngere. "De er ogs? - ikke-levende", sagde Bill endelig. Hendes smil blev bitters?dt, n?sten skamfuldt. "Er det virkelig sandt, Bill? De tror de fleste af mine kunder ikke. Jeg er heller ikke sikker p? det.” En akavet stilhed fulgte. Kvinden br?d den med en sagte latter. Hun tilb?d Bill en farverig lille brochure med billeder af dukker over det hele. "Jeg p? vej til en kommende begivenhed i D.C. Du vil m?ske med. M?ske kan det give dig nogle ideer til, hvad det er, du leder efter. " Bill takkede hende og forlod butikken, taknemmelig for tippet om begivenheden. Han h?bede, at Riley ville g? med ham. Bill kom i tanke om, at hun skulle forh?re senator Newbrough og hans kone i eftermiddag. Det var en vigtig aftale - ikke bare fordi senatoren kunne have gode oplysninger, men af diplomatiske grunde. Newbrough gjorde virkelig tingene problematiske for Hovedkontoret. Riley var den rigtige agent til at overbevise ham om, at de gjorde alt, hvad de kunne. Men ville hun virkelig m?de op? Spekulerede Bill. Det virkede virkelig bizart, at han ikke kunne v?re sikker. Indtil for seks m?neder siden var Riley den eneste p?lidelige ting i hans liv. Han havde altid stolet fuldt og helt p? hende. Men hendes ?benlyse s?rbarhed bekymrede ham. Men mest af alt savnede han hende. Selvom han undertiden f?lte sig skr?mt af hendes hurtige tankegang, s? havde han brug for hende til det her arbejde. I l?bet af de seneste seks uger havde han ogs? indset, at han havde brug for hendes venskab. Eller var det mere end det dybt nede? Kapitel 8 Riley k?rte ud ad den to-sporede landevej, imens hun nippede til sin energidrik. Det var en solrig, varm morgen, bilvinduerne var rullet ned, og den varme duft af frisk h? fyldte luften. De omkringliggende beskedne gr?sgange var fyldt med kv?g, og bjerge var kantede p? begge sider af dalen. Hun kunne godt lide at v?re her. Men hun mindede sig selv om, at hun ikke var kommet her for at f?le sig godt tilpas. Hun havde noget h?rdt arbejde at tage sig til. Riley drejede ind p? en meget nedk?rt grusvej, og efter et par minutter n?ede hun frem til en korsvej. Hun drejede ind i nationalparken, k?rte et kort stykke vej og stoppede sin bil p? den skr?nende vej. Hun steg ud af bilen og gik hen over et ?bent stykke land til en h?j og robust eg, der stod i det nord?stlige hj?rne. Dette var stedet. Det var her, hvor Eileen Rogers lig var blevet fundet og kluntet placeret op ad dette tr?. Hun og Bill havde v?ret her sammen for seks m?neder siden. Riley begyndte at genskabe gerningsstedet i hovedet. Den st?rste forskel var vejret. Dengang havde det v?ret midt i december og frygtelig koldt. Et tyndt lag sne havde d?kket jorden. G? tilbage, sagde hun til sig selv. G? tilbage og m?rk det. Hun tog nogle dybe ind?ndinger, indtil hun mente, at hun kunne f?le en sk?rende kulde, der passerede hendes luftr?r. Hun kunne n?sten se de tykke frostskyer, som formede sig ved hendes vejrtr?kning. Det n?gne lig havde v?ret frosset fast. Det var ikke let at sige, hvilke af de mange kropsskader der var knivs?r, og hvilke der var revner og spr?kker for?rsaget af isnende kulde. Riley genkaldte sig gerningsstedet ned til mindste detalje. Parykken. Det malede smil. ?jnene syet vidt?bne. Den kunstige rose der l? i sneen mellem ligets spredte ben. Billedet i hendes tanker var nu tilstr?kkeligt levende. Nu m?tte hun g?re, hvad hun havde gjort i g?r - f? en f?lelse af morderens oplevelse. Endnu engang lukkede hun ?jnene, slappede af og lod sig falde i afgrunden. Hun hilste den lette, kildrende f?lelse velkommen, da hun gled ind i morderens sind. Snart ville hun v?re et med ham, indeni ham, og hun s? pr?cis, hvad han s?, f?lte, hvad han f?lte. Han var k?rt her om natten, alt andet end selvsikker. Han kiggede ?ngsteligt p? vejen, bekymret over isen under sine hjul. Hvad hvis han mistede kontrollen og k?rte i en gr?ft? Han medbragte et lig. Han ville helt sikkert blive fanget. Han var n?dt til at k?re forsigtigt. Han havde h?bet, at hans andet mord ville v?re lettere end de f?rste, men han var stadig et nerv?st nervevrag. Han stoppede k?ret?jet lige her. Han trak kvindens lig - allerede n?gen, g?ttede Riley p?, ud i det fri. Men det var allerede stivnet p? grund af rigor mortis. Det havde han ikke regnet med. Det frustrerede ham og rystede hans selvtillid. For at g?re tingene v?rre kunne han ikke se, hvad han foretog sig, ikke engang i de skinnende forlygter, som han rettede mod tr?et. Natten var alt for m?rk. Han noterede sig, at han m?tte g?re det i dagslys n?ste gang, hvis han overhovedet kunne. Han trak liget hen til tr?et og fors?gte at placere det i den position, han havde forestillet sig. Det gik ikke rigtigt. Kvindens hoved blev vippet til venstre, frosset af rigor mortis. Han rykkede og drejede det. Selv efter at han havde br?kket halsen, kunne han stadig ikke f? det til at stirre lige frem. Og hvordan skulle han sprede benene ordentligt? Et af benene sad h?bl?st sk?vt. Han havde ikke andet valg end at f? et d?kjern ud af kufferten og br?kke l?ret og kn?skallen. S? drejede han benet s? godt han kunne, men han var stadig ikke tilfreds. Endelig efterlod han pligtskyldigst b?ndet rundt om halsen, parykken p? hovedet og rosen i sneen. S? satte han sig ind i sin bil og k?rte v?k. Han var skuffet og modl?s. Han var ogs? bange. Havde han i al sin klodsethed efterladt nogen fatale spor? Han gennemgik besat hver eneste handling i sit sind, men han f?lte sig ikke sikker. Han vidste, at han skulle g?re det bedre n?ste gang. Han lovede sig selv at g?re det bedre. Riley ?bnede ?jnene. Hun lod mordens tilstedev?relse glide v?k. Hun var nu tilfreds med sig selv. Hun havde ikke ladet sig ryste og overv?lde. Og hun havde f?et et v?rdifuldt perspektiv. Hun havde f?et en f?lelse af, hvordan morderen var ved at l?re sit h?ndv?rk. Hun ?nskede kun, at hun vidste noget - noget om det f?rste mord. Hun var mere sikker end nogensinde p?, at han havde dr?bt en gang tidligere. Dette havde v?ret en l?rling, men ikke en nybegynder. Lige da Riley var ved at vende sig og g? tilbage mod sin bil, var der noget i tr?et, som fangede hendes opm?rksomhed. Det var et lille strejf af gult, som stak ud der, hvor stammen delte sig i to en smule over hendes hoved. Hun gik om p? den anden side af tr?et og kiggede op. "Han har v?ret tilbage her!" Riley gispede h?jt. Kuldegysninger l?b igennem hendes krop og hun kiggede sig rundt nerv?st. Ingen syntes at v?re i n?rheden nu. Fastklemt i tr?ets grene sad en n?gen kvindedukke med blondt h?r og stirrede ned p? Riley, og den sad i den position, som morderen havde ment, at offeret skulle sidde i. Den kunne h?jst have siddet der i tre eller fire dage. Den var ikke blevet flyttet p? af vinden eller gennembl?dt af regn. Morderen var vendt tilbage hertil, da han havde forberedt sig p? Reba Frye-mordet. Ligesom Riley var han kommet tilbage hertil for at reflektere over sit arbejde og for at forholde sig kritisk til sine fejl. Hun tog billeder med sin mobiltelefon. Hun ville sende dem til Hovedkontoret med det samme. Riley vidste godt, hvorfor han havde forladt dukken. Det er en undskyldning for tidligere sl?sethed, inds? hun. Det var ogs? et l?fte om, at arbejdet ville blive bedre udf?rt fremover. Kapitel 9 Riley k?rte mod Senator Mitch Newbroughs herreg?rd, og hendes hjerte fyldtes af frygt, da det kom til syne. Beliggende for enden af en lang, tre-sporet indk?rsel, var det enormt, formelt og skr?mmende. Hun syntes altid, at det var sv?rere at h?ndtere de rige og m?gtige end folk l?ngere nede ad den sociale stige. Hun k?rte op og parkerede i en velbevaret cirkel foran sten pal?et. Ja, denne familie var virkelig rig. Hun steg ud af bilen og gik op til de enorme hovedd?re. Efter at have ringet p? d?rklokken blev hun m?dt af en mand p? omkring tredive, som var ulasteligt kl?dt. "Jeg er Robert," sagde han. "Senatorens s?n. Og du m? v?re special agent Riley. Kom ind. Mor og far venter p? dig." Robert Newbrough f?rte Riley ind i huset, som straks mindede hende om, hvor lidt hun br?d sig om prangende hjem. Newbrough-huset var n?rmest endel?st stort, og turen til hvor Senator og hans kone ventede var ualmindelig lang. Riley var sikker p?, at n?r g?sterne skulle g? s?dan en ubekvemmelig lang afstand, s? var en slags intimideringstaktik, en m?de at kommunikere til dem p?, at husets beboere var alt for magtfulde til at lade sig l?be om hj?rner med. Riley syntes ogs?, at den allestedsn?rv?rende koloniale m?belindretning var rigtig grim. Mere end noget andet frygtede hun, hvad der kom n?ste gang. For hende var det simpelthen forf?rdeligt at tale med ofrenes familier, meget v?rre end at besk?ftige sig med gerningssteder eller endda lig. Hun syntes, det var alt for nemt at blive fanget i folks sorg, vrede og forvirring. S?danne intense f?lelser ?delagde hendes koncentration og distraherede hende i sit arbejde. Da de gik, sagde Robert Newbrough, "Far har v?ret hjemme fra Richmond, siden ..." Hans stemme kn?kkede lidt i midten af s?tningen. Riley m?rkede intensiteten af hans tab. "Da vi h?rte om Reba," fortsatte han. "Det har v?ret forf?rdeligt. Mor er is?r rystet. Pr?v ikke at chokere hende for meget." "Jeg kondolerer," sagde Riley. Robert ignorerede hende og f?rte Riley ind i en rummelig stue. Senator Mitch Newbrough og hans kone sad sammen p? en stor sofa og holdt hinandens h?nder. "Agent Paige," sagde Robert og pr?senterede hende. "Agent Paige, lad mig pr?sentere mine for?ldre, senatoren og hans kone, Annabeth." Robert tilb?d Reba at s?tte sig, og derefter satte han sig selv. "F?rst og fremmest," sagde Riley stille, "vil jeg udtrykke min dybeste kondolence for jeres tab." Annabeth Newbrough svarede med et tavt anerkendende nik. Senatoren sad blot og stirrede ligefrem for sig. I den korte tavshed, der fulgte, foretog Riley en hurtig vurdering af deres ansigter. Hun havde set Newbrough mange gange p? tv, altid med en politikers indsmigrende smil. Han smilede ikke nu. Riley havde ikke set s? meget til fru Newbrough, som syntes at besidde en politikerkones typiske f?jelighed. Begge var i begyndelsen af tresserne. Riley lagde m?rke til, at de begge var g?et til smertefulde og dyre behandlinger for at se yngre ud - h?rimplantater, h?rfarve, ansigtsl?ftninger, makeup. S? vidt Riley kunne se, havde indsatsen givet dem et vagt kunstigt udseende. Ligesom dukker, t?nkte Riley. "Jeg vil gerne stille jer nogle sp?rgsm?l om jeres datter," sagde Riley og tog sin notesblok frem. "Har I v?ret i t?t kontakt med Reba for nylig?" "?h ja," sagde fru Newbrough. "Vi er en meget t?t familie." Riley bem?rkede en lille stivhed i kvindens stemme. Det l?d som noget, hun sagde lidt for ofte, lidt for rutinem?ssigt. Riley f?lte sig helt sikker p?, at familielivet i Newbrough-hjemmet langtfra var idyllisk. ”Har Reba for nylig sagt noget om, at hun f?lte sig truet?" Spurgte Riley. "Nej," sagde fru Newbrough. "Ikke et ord." Riley observerede, at senatoren indtil nu ikke havde sagt et ord. Hun undrede sig over, hvorfor han var s? stille. Hun skulle have ham p? banen, men hvordan? Nu tog Robert ordet. "Hun var for nylig igennem en rodet skilsmisse. Situationen blev grimme mellem hende og Paul omkring for?ldremyndigheden over deres to b?rn." "?h, jeg br?d mig aldrig ham," sagde fru Newbrough. "Han havde s?dan et temperament. Tror du muligvis ...? "Hendes ord forsvandt. Riley rystede p? hovedet. "Hendes eksmand er sandsynlig ikke under mistanke," sagde hun. "Hvorfor i alverden ikke det?" Spurgte fru Newbrough. Riley overvejede i tankerne, hvad hun burde og ikke burde fort?lle dem. "Du har m?ske l?st, at morderen har sl?et til tidligere," sagde hun. "Der var et lignende offer n?r Daggett." Fru Newbrough blev mere ophidset. "Hvad skal dette betyde for os?" "Vi har at g?re med en seriemorder," sagde Riley. "Der var intet famili?rt ved det. Din datter har m?ske slet ikke kendt morderen. Der er en sandsynlighed for, at det ikke var personligt." Fru Newbrough sn?ftede nu. Riley fortr?d straks sit ordvalg. "Ikke personligt?" r?bte Fru Newbrough n?rmest. "Hvordan kunne det v?re andet end personlig?" Senator Newbrough talte til sin s?n. "Robert, tag venligst din mor med et andet sted hen og berolig hende. Jeg vil gerne tale med agent Paige alene." Robert Newbrough f?rte lydigt sin mor v?k. Senator Newbrough sad et ?jeblik uden at sige noget. Han kiggede p? Rily med et fast blik. Hun var sikker p?, at han var vant til at skr?mme folk ved at stirre p? dem. Men det virkede ikke s?rlig godt p? hende. Hun geng?ldte simpelthen hans blik. Endelig greb senatoren ned i sin jakkelomme og trak en konvolut i brevst?rrelse ud. Han gik over til hendes stol og gav den til hende. "Her," sagde han. S? gik han tilbage til sofaen og satte sig igen. "Hvad er det her?" Spurgte Riley. Senatoren lod igen sit blik hvile p? hende. "Alt, hvad du beh?ver at vide," sagde han. Riley var nu helt forvirret. "M? jeg ?bne den?" Spurgte hun. "Det er meningen." Riley ?bnede konvolutten. Den indeholdt et enkelt ark med to kolonner med navne. Hun genkendte nogle af dem. Tre eller fire var kendte journalister p? de lokale tv-nyheder. Flere andre var fremtr?dende Virginia-politikere. Riley var endnu mere forvirret end f?r. "Hvem er disse mennesker?" Spurgte hun. "Mine fjender," sagde senator Newbrough med en neutral stemme. "Sandsynligvis ikke en omfattende liste. Men det er dem, der betyder noget. Der er nogen, der er skyldig." Riley var helt lamsl?et nu. Hun sad der og sagde ingenting. "Jeg siger ikke, at nogen p? den liste dr?bte min datter, direkte ansigt til ansigt," sagde han. "Men de har fandeme helt sikkert betalt nogen for at g?re det." Riley talte langsomt og forsigtigt. "Senator, med al respekt, s? mener jeg, at jeg lige har sagt, at drabet p? din datter sandsynligvis ikke var personligt. Der har allerede fundet et mord sted, som var n?sten identisk med det." "Siger du, at min datter var et tilf?ldigt m?l?" Spurgte senatoren. Ja, sandsynligvis, t?nkte Riley. Men hun var klog nok til ikke at sige det h?jt. F?r hun kunne svare, tilf?jede han: "Agent Paige, jeg har l?rt p? den h?rde m?de, at man ikke skal tro p? tilf?ldigheder. Jeg ved ikke hvorfor eller hvordan, men min datters d?d var politisk. Og i politik er alt personligt. S? pr?v ikke at fort?lle mig, det er noget andet end personligt. Det er dit og FBI’s job at finde den ansvarlige og bringe ham for retten." Riley tog en lang, dyb ind?nding. Hun iagttog mandens ansigt ned til mindste detalje. Hun kunne se det nu. Senator Newbrough var tydeligvis en narcissist. Det burde ikke overraske mig, t?nkte hun. Riley forstod mere end det. Senatoren fandt det ut?nkeligt, at noget i hans liv ikke handlede specifikt om ham og ham alene. Selv hans datters mord handlede om ham. Reba var simpelthen blevet fanget mellem ham og nogen der hadede ham. Han troede virkelig p? det. "Senator," begyndte Riley, "med al respekt, s? tror jeg ikke ..." "Jeg har ikke brug for, at du t?nker," sagde Newbrough. "Du har alle de oplysninger, du har brug for lige foran dig." De holdt hinandens blik fanget i flere sekunder. "Agent Paige," sagde senatoren til sidst: "Jeg f?r f?lelsen af, at vi ikke er p? samme b?lgel?ngde. Det er en skam. Du kan ikke vide det, men jeg har gode venner i FBI’s ?verste lag. Nogle af dem skylder mig tjenester. Jeg vil tage kontakt til dem med det samme. Jeg har brug for nogen til denne sag, som kan ordne sagen." Riley sad chokeret og vidste ikke, hvad hun skulle sige. Led manden virkelig af vrangforestillinger? Senatoren rejste sig. "Jeg sender nogen, der kan f?lge dig ud, agent Paige," sagde han. "Jeg er ked af, at vi ikke forst?r hinanden." Senator Newbrough forlod rummet og efterlod Riley siddende der alene. Hendes mund stod chokeret ?ben. Ok, manden var narcissist. Men hun vidste, at det handlede om mere end det. Senatoren skjulte noget. Og uanset hvad det var, s? skulle hun nok finde ud af, hvad det var. Kapitel 10 Den f?rste ting, der fangede Rileys blik, var dukken - den samme n?gne dukke, som hun havde fundet tidligere den dag i det tr? n?r Daggett i n?jagtig samme stilling. Et ?jeblik skr?mte det hende at se den sidde i FBI’s retsmedicinske laboratorium omgivet af et udvalg af h?jteknologisk udstyr. Den s? malplaceret ud, syntes Riley, som en syg lille tingest fra en svunden ikke-digital tidsalder. Nu var dukken bare endnu et stykke bevismateriale, som var beskyttet af en plastikpose. Hun vidste, at et hold var blevet sendt afsted for at hente den, s? snart hun havde ringet ind fra gerningsstedet. Alligevel var det et sl?ende syn. Specialagent Meredith tr?dte frem og hilste p? hende. "Lang tid siden, agent Paige," sagde han varmt. "Velkommen tilbage." "Det er godt at v?re tilbage, chef," sagde Riley. Hun gik hen til bordet for at sidde sammen med Bill og laboratorieteknikeren Flores. Sk?nt hun f?lte sig usikker, s? f?ltes det virkelig godt at se Meredith igen. Hun kunne godt lide hans bistre, ligefremme stil, og han havde altid behandlet hende med respekt og omtanke. "Hvordan gik det hos senatoren?" Spurgte Meredith. "Ikke godt, chef," svarede hun. Riley bem?rkede en irritation i chefens ansigt. "Tror du, han vil give os problemer?" "Det er jeg n?sten sikker p?. Jeg beklager, chef. " Meredith nikkede forst?ende. "Jeg er sikker p?, at det ikke er din skyld," sagde han. Riley g?ttede p?, at han havde en god ide om, hvad der var sket. Senator Newbroughs adf?rd var utvivlsomt typisk for narcissistiske politikere. Meredith var formentlig mere end vant til det. Flores skrev hurtigt, og imens han gjorde, kom der grimme billeder, officielle rapporter og nyhedsartikler op p? store sk?rme rundt om i lokalet. "Vi har gravet i det, og det viser sig, at du har ret, agent Paige," sagde Flores. "Den samme morder slog til tidligere, lang tid f?r Daggett-mordet." Riley h?rte Bill grynte tilfredshed, og i et sekund f?lte Riley en retf?rdighed. Hun f?lte selvtilliden vende tilbage. Men s? tog hendes hum?r et dyk. En anden kvinde havde lidt en frygtelig d?d. Der var ingen grund til at feste. Hun ville faktisk ?nske, at hun ikke havde haft ret. Конец ознакомительного фрагмента. Текст предоставлен ООО «ЛитРес». Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию (https://www.litres.ru/pages/biblio_book/?art=51923162&lfrom=688855901) на ЛитРес. Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.