Transit ZONE

Transit ZONE Irina Bj?rn? I denne nye bog har jeg samlet alle de artikler, som jeg har publiceret i forskellige aviser og tidsskrifter i Danmark – i de sidste 5 ?r. Transit ZONE Irina Bj?rn? Proofreader Inger Guldberg Illustrator Irina Bj?rn? Photograph Irina Bj?rn? © Irina Bj?rn?, 2020 © Irina Bj?rn?, illustrations, 2020 © Irina Bj?rn?, photos, 2020 ISBN 978-5-4498-4632-7 Created with Ridero smart publishing system TRANSIT ZONE Intro If?lge den danske ordbog betyder «transit» en rejse, som g?r fra ?t land til et andet gennem et tredje land, uden at v?re underlagt dette lands regler. Transit er ogs? en gennemgang, hvor en person kan opholde sig under transport eller en rejse. P? den m?de er vi alle sammen i transitzonen. Vi rejser fra et sted til et andet hele livet igennem, uden anelse om, hvilken regler vi bryder, og hvilke personer og steder vi p?virker, under vores rejse. Ordet «transit» er ogs? besl?gtet med ordet «trance», som beskriver en sindstilstand, hvor bevidstheden er sat helt eller delvis ud af kraft, og hvor man derfor kan v?re s?rligt modtagelig for ?ndelig p?virkning. Livet er en rejse fra vugge til grav. Mange af timerne p? livets rejse foreg?r i en trancetilstand, hvor vi ikke aner, hvad vi laver og hvorfor: Forelskelses-trance, vredes-trance, sygdoms-trance. Hvor mange bevidste beslutninger tr?ffer vi egentligt? Vi er alle sammen i en «transit-tilstand». I denne nye bog har jeg samlet alle de artikler, som jeg har publiceret i forskellige aviser og tidsskrifter i Danmark – i de sidste 5 ?r. De er ikke opdelt i temaer eller i perioder, men de viser sindsstemningen p? de tidspunkter, hvor artiklerne blev skrevet. Og hver artiklen afspejler min livsforst?else i transitzonen. Da jeg kom til Danmark, vidste jeg ikke, hvilke regler der gjaldt her, men undervejs fandt jeg ud af, at reglerne p?virkede mig, og at jeg – m?ske ogs? – p?virkede reglerne. Forandringer er det eneste, som g?lder i transitzonen. Forandringer er n?glen til at forst? verden. Jeg ?nsker alle en god rejse til «Transitland». Det lille hjerte I juletiden snakker alle om k?rlighed. Alle har en mening om n?stek?rlighed og k?rlighed til sig selv. Men alle har forskellige meninger om, hvad k?rlighed betyder for dem. De vigtigste organer i vores krop er: leveren, lungerne, nyrerne, milten og… hjertet, som er det mindste af alle vore organer (jeg opfatter nyrerne som et organ). Et gennemsnitligt voksent hjerte vejer omkring 300 gram og har en volumen p? 200 milliliter – et glas med blod og k?rlighed. S?dan cirka. Fra livets begyndelser er vore hjerter fyldt med k?rlighed. F?rst til mor og far, senere til s?skende, bedstefor?ldre, tanter og onkler, og senere igen til vennerne. N?r hjertet bliver mere modent, fyldes det med k?rlighed til et bestemt menneske – som vi kalder en k?reste. Men hjertets volumen er den samme. 200 milliliter. Et glas med k?rlighed. Nu er glasset n?sten fyldt op med k?rlighed til familie, venner, kammerater, k?resten, b?rn og b?rneb?rn. Hver eneste af dem kr?ver tid og opm?rksomhed. Mor og far begynder at blive gamle, og bedstefor?ldrene er m?ske d?de. Men vores hjerte rummer dem stadigv?k, selvom de er d?de. De er i vore tanker, vi bes?ger deres gravsted p? kirkeg?rden, og vi husker deres stemmer. Er der plads i vore hjerter til mere k?rlighed? Jeg har to dejlige naboer, Rene og Tina. De elsker hinanden h?jt. De har to vidunderlige d?tre og en s?d kanin. Tina er samlingspunktet for alle naboerne. De fester sammen, de hj?lper hinanden, og de har en plads i Tinas hjerte og hverdag. Men hvis vi skal beregne, hvor mange mennesker vore hjerter rummer og hvor mange vi elsker «rigtigt», s? er det h?jst 18 i alt. Hvorfor er tallet 18? Hvorfor ikke 100 eller 1000? Social forskning viser, at vi ikke kan kommunikere dybt med mere end 16—18 mennesker p? en gang. T?nk bare p? en reception med 1000 mennesker – hvor mange husker du bagefter? Hvor mange har du snakket rigtigt med? Ikke med s? mange, vel? Hvis der er mere end 18 mennesker p? et sted, s? dannes der flere grupper. Det samme sker p? en arbejdsplads eller i store familier. Men hvorfor 18? Der er 24 timer i et d?gn. Vi sover ca. i 8 timer (nogle sover mindre). S? har vi 16 v?gne timer, hvor vi er p? arbejde i ca. 8 timer. Her er vi professionelle, og k?rlighed p? arbejdspladsen spiller en meget lille rolle (f. eks. n?r du i frokostpausen ringer hjem og snakker med din s?n eller mor). I de otte arbejdstimer er vi ikke k?rlige i vore hjertet. Vi er venlige og h?flige i vores fremtoning. Generelt h?flige og venlige! K?rligheden gemmer vi til de sidste 8 timer i d?gnet. Hvis der er 18 mennesker i vores hjerterum, s? har vi kun 20 minutter per person til at vise dem vores k?rlighed eller til at m?rke deres. Kun 20 minutter! M?ske kan vi «gemme» nogle af dem til at vise vores k?rlighed ved s?rlige lejligheder – n?r vi f. eks. bes?ger familiemedlemmer eller venner. Flere end 18 k?rlighedsrelationer kan vi ikke rumme. K?rlighed kr?ver tid og bestemte handlinger. Jeg mener konkrete handlinger. Vi kysser vore k?re, vi k?rtegner dem, vi snakker med dem, vi giver dem gaver, vi rejser sammen med dem og vi deler oplevelser med dem. Vi elsker dem. Vi giver dem os selv og vores lille hjerte. Kan mit lille hjerte rumme mere k?rlighed? Nej! Jeg kan v?re venlig og h?flig overfor andre, men jeg kan ikke rumme flere i mit lille hjerte, s? bliver jeg falsk og overfladisk. Jeg kan ikke elske dem, jeg ikke kender, hvis de ikke er en fast del af min hverdag. Jeg elsker min afd?de mor, min gamle far, min k?re lilles?ster, min netop afd?de mand og jeg elsker min hund. Jeg har flere venner, som har en fast plads i mit lille hjerte. Dem viser jeg min k?rlighed. Jeg er en venlig og h?flig person og har masser af bekendte, som ikke er en fast del af min hverdag. De har kun et lille hj?rne af mit lille hjerte. Men jeg kan ikke rigtigt «elske» et barn i Indien, som er f?dt invalid og har 8 s?skende. Mit lille hjerte kan gr?de over hans triste sk?bne et stykke tid, og jeg kan sende en pengeseddel af sted til hj?lpeorganisation. Men bagefter vender jeg tilbage til dem, som bor i mit hjerte permanent – mine k?reste. Ressourcerne i vore hjerter er begr?nsede. Vi kan ikke elske hele verden p? samme m?de, som vi elsker vore b?rn. Vi er kun skabt med et lille hjerte. Oh, k?re Gud du alm?gtige! Hvor er du i al den snak om k?rlighed? Du er med, n?r min veninde bruger en hel s?ndag p? at k?re til sin gamle mor i ?lborg med en sk?l risalamande, selvom hun stadig har ondt i sin br?kkede arm efter et fald. Du er med, n?r min nabo Tina st?r tidligt op om morgenen for at bage vaniljekranse til eftermiddagens adventshygge med hele sin store familie. Du er med, n?r jeg snakker med min gamle far p? Skype i timevis om hans d?rlige mave, alderdomstegn og om liv og d?d. Du, alm?gtige Gud er med, n?r jeg inviterer min lilles?ster p? en julehyggetur til Berlin. Men jeg kan ikke rumme alle verdens problemer og tragedier i mit lille hjerte. Det kan jeg ikke – for s? bliver jeg falsk og bedrager mig selv. Men hvis vi alle sammen passer godt p? de 18 mennesker, som er vores n?rmeste, og er venlige og h?flige mod alle de andre mennesker, som krydser vores vej i livet, s? vil vores verden forandre sig til et bedre sted med mere k?rlighed, tryghed og fred. K?rlighed er ligesom ringe i vandet – hver af de 18 mennesker, som du elsker, kan ogs? danne deres egne 18 k?rlighedsringe. Mere kan vi ikke forvente af vores lille hjerte, vel? God jul til alle! Fred v?re med jer! Lad aldrig k?rligheden forlade dit lille hjerte – eller mit! Mit vej til det danske sprog Om fru Danmark, flygtninge, kager og s?lvskeer Jeg husker tydeligt, hvordan jeg for f?rste gang stod p? Pile All? foran en boligblok og ringede p? d?rklokken. P? anden sal stod der en ?ldre, velkl?dt kvinde og trykkede p? d?rtelefonen, s? hovedd?ren blev ?bnet. Jeg tog elevatoren op, og efter kort tid stod jeg foran hende. I d?r?bningen kunne jeg se en venlig, smilende dame, som vinkede til mig: «Kom ind, lille pus! Fryser du? Hvordan var din dag p? skolen? Er alt, som det skal v?re?» Str?mmen af velartikulerede, danske ord kom til mine ?rer, som en ?gte melodi p? dansk. Nogle ord forstod jeg, andre forstod jeg ikke, men jeg pr?vede at g?tte. Jeg var p? Frederiksberg hos Elna Maria Jensen, en af mine f?rste kontakter i Danmark. Hun var mor til Leif, som jeg boede sammen med. Hun var min kommende svigermor og min danske «vise-v?rt». Hun «viste» mig vejen til den danske kultur, de danske v?rdier og de danske familietraditioner. Hun var altid velkl?dt, med en ren hvid bluse og en kn?lang, plisseret nederdel, og hun havde en lille, bl? sl?jfe om halsen. Hendes gr?, naturligt kr?llede h?r var altid velfriseret, og hun brugte en fin, lyser?d l?bestift. ?jnene var smilende og himmelbl?. Neglene var filet og lakerede. Hun bar nylonstr?mper og havde nypudsede sko med en lille h?l. Hun talte venligt og duftede diskret af dyr parfume. N?r det var koldt, brugte hun en bl? jakke med en lille s?lv Margrethe Marguerit p? venstre revers. Fra lejligheden str?mmede en sk?nt duft af nybagt kage, som for mig skabte en stemning af «hygge». Hun var meget g?stfri og accepterede mig fuldst?ndigt fra den f?rste dag. Jeg kom til Danmark, hendes land, og stjal hendes s?n fra alle de k?nne, danske kvinder. Men hun accepterede det. Til geng?ld talte hun kun med mig p? dansk fra vores allerf?rste m?de. Kun rent og velartikuleret dansk. S?dan gjort hun altid med flygtninge – og jeg var flygtet til hendes land. Jeg kom til hendes tov?relses lejlighed i Pile All? hver anden dag efter min dansk undervisning p? sprogskolen. Her blev jeg integreret og accepteret. Her blev jeg plejet og fork?let med te og de bedste, danske kager og sk?nne danske historier. Hun viste mig mange fotoalbums med familiebilleder. Hun bagte hver gang frisk kage til mig. Jeg har i hendes g?stfri hjem smagt mange, dejlige kager: Klejner, j?dekager, s?sterkage, kringler. Altid veltilberedte og velsmagende. Hun var – og er – for mig «Fru Danmark» selv: Velkl?dt, venlig, livsnyder og hj?lpsom. Da jeg m?dte hende, var hun firs ?r gammel, og jeg var s? heldig at kende hende i tre ?r af hendes og mit liv. Hun d?de tre dage efter min bryllup med Leif, hendes ?ldste s?n. Hun d?de faktisk p? grund af sine evige «gode gerninger». Hun skulle hj?lpe sin gamle veninde p? halvfems med at flytte til en ny bop?l og blev fork?let i den m?rke og isnende kolde november aften. P? hospitalet, hvor jeg bes?gte hende, gik hun rundt og hjalp andre i stedet for at passe p? sig selv. Det kunne hun nemlig ikke. Derfor d?de hun p? Frederiksberg Hospitalet tre dage efter vores bryllup og blev bisat fra den sk?nne Frederiksberg Kirke, kun 500 meter fra hendes lejlighed p? Pile All?. Jeg husker tydeligt, hvordan hun l? i kisten i det kolde kapel kl?dt i sin nye, r?de kjole og de r?de sko, hun havde k?bt specielt til vores bryllup. Men hun n?ede aldrig at v?re med til vielsen i K?ge Kirke. Efter bis?ttelsen var alle familiemedlemmer samlet i Pile All? – men ikke til grav?l, som danske traditioner siger, men til te og kager. Hun havde allerede bagt sine sk?nne juleklejner, og lagt dem i Irmas bl? d?se med bl?dt papir mellem hvert lag. De kager spiste vi i hendes egen lejlighed i Pile All? efter bis?ttelsen. Alle m?rkede, at hun var «med» gennem kageduft, billeder p? v?ggene og hendes usynlige venlighed. Hun var og er i mit hjerte. Nu har jeg v?ret gift i tyve ?r, og jeg kan kalde mig «nydansker», men hun er stadigv?k for mig den rigtige «Fru Danmark». Efter den sidste for?rsreng?ring fandt jeg hendes opskriftsbog – h?ndskrevet og med mange af de oprindelige kageopskrifter, som fru Elna Maria Jensen samlede og bagte hele livet igennem. Hun skrev tydeligt navnene p? de kvinder, som delte deres kageopskrifter og bage hemmeligheder med hende. Nogle gange tilf?jede hun sine egne, korte bem?rkninger, og nogle gang skrev hun bare «den bedste». Jeg har besluttet at udgive hendes bog med de gamle, danske kageopskrifter fra min k?re svigermor Fru Jensen. Nu er bogen f?rdig og tilg?ngelig. Ikke kun for de mange danske kageelskere, men ogs? for alle de nye, meget forskellige mennesker, som bor her i Danmark. 300.000 mennesker er flyttet til Danmark, siden jeg kom hertil. Der kommer mennesker fra hele verden, men jeg er sikker p?, at de synes godt om det danske kagebord. S?de sager er god «lim» mellem mennesker – uanset deres kultur og oprindelse. Kager og k?rlighed er lavet af det samme stof. I g?r fandt jeg, blandt andre ting i vores hjem, en s?lvske med et motiv fra H.C. Andersens historie om Den Flyvende Kuffert. P? bagsiden af skeen var indgraveret «Kjeld, den 26. april 1942». Jeg var n?dt til at sp?rge min mand, hvem Kjeld var, og hvem skeen havde tilh?rt? Og s? kom historien om Elna Maria og flygtningene. Leifs mor var hjemmeg?ende husmor med fire b?rn, og Leif fortalte mig, at under krigen tog familien Jensen imod 4 krigsb?rn fra andre lande: ?strig, Norge og Finland. Otte b?rn med en fors?rger – Elnas mand Sven ?ge, som var bibliotekar i K?ge. De fire krigsb?rn var flygtet fra krig, sult og ?del?ggelser. P? det tidspunkt var der ikke tale om «flygtningepolitik», «hj?lpepakker» eller «integration». Man hentede flygtningeb?rnene p? Hovedbaneg?rden i K?benhavn og tog dem med hjem, og her blev de en naturlig del af familien. Fra den f?rste dag talte Elna Maria Jensen til de fire meget forskellige b?rn p? dansk. Kun p? dansk. De b?rn var sikkert ikke f?dt med en s?lvske i munden, men Elna Maria k?bte fire nye s?lvskeer – en til hvert af krigsb?rnene – og fik hos den lokale guldsmed indgraveret deres navne og ankomstdato. Drengen Kjeld var norsk, og efter krigen rejste han tilbage til Norge. Men han glemte sin s?lvske hos Elna Maria. Denne ske har vi nu hjemme hos os, og den fort?ller mig noget om, hvordan integrationsproblemer blev l?st under krigen hos almindelige, danske familier: Med k?rlighed til Danmark og med ?bne hjerter. Der er i dagens Danmark heftige diskussioner om flygtninge. Hvem skal hj?lpe hvem og hvordan? Jeg mener, at hvis Danmark skal integrere flygtninge p? den bedste m?de, b?r indvandrerb?rn have danske kontaktfamilier fra starten. P? den m?de kan det ikke g? galt. Men det skal v?re frivilligt – lige som i Elna Marias familien. Og hvis folk i Danmark ikke er villige til at ?bne deres hjem for flygtningene, skal politikerne ikke forvente en god integrationsproces. Hvem gavner ghettoer og religionskonflikter? Elna Marias kogekunst var vejen til min integration i Danmark. M?ske kan I pr?ve at bage en eller flere af hendes kager hjemme, og m?ske kan en pakistansk eller tyrkisk familie lide Fru Jensens danske kager. Hvem ved? I hvert fald har jeg udgivet en elektronisk bog «Fru Jensen Kagebog», som m?ske kan fremme k?rlighed og samh?righed i Danmark. Hvem vil ikke gerne have et stykke friskbagt og velsmagende dansk kage, sammen med en kop varm te, p? en kold november eftermiddag? Der er kun en religion i kagerne: ren k?rligheds-kage-religion! De gode immigranter Jeg m?dte Maria p? hotellet. Hun havde et venligt smil, store gr?-bl? ?jne og en tyk fletning i nakken. Hun havde et russisk rrrrrr i alle de engelske s?tninger. Er du russer? Ja! Er du? En almindelig konversation mellem to mennesker fra den samme nation. Hun var administrator p? et turisthotel i Reykjavik, og vores m?de fandt sted midt i januars m?rke. Jeg kom til Reykjavik for at fejre min f?dselsdag i sneen og i de varme kilder. Hun var kommet til Reykjavik for at skabe et bedre liv og for at finde lykken. Hun kom fra det barske og kolde Sibirien. Klimaet p? Island var n?sten det samme, men her var vulkaner, gejsere, nordlys og en velorganiseret, tryg tilv?relse. De 300.000 mennesker p? Island var i stand til organisere sig i et ?bent, effektivt og n?sten perfekt samfund. Maria var kommet til ?en ti ?r tidligere sammen med sin elskede mand og en lille kuffert. Han havde en god uddannelse som ingeni?r i byggebranchen, og hun havde et diplom fra en russisk handelsskole. Begge stammede fra Sibirien – begge var unge og ambiti?se. Da ny-kapitalismen efterh?nden fik overtaget i hele Rusland i halvfemserne, besluttede de to at emigrere. Maria sagde til mig, at de begge elskede vinter, frost og sne, s? for dem var der kun f? lande at rejse til: Canada, Sverige eller Island. De besluttede, at Island var det bedste valg. Og de tog ikke fejl! De k?bte enkeltbilletter til Finland, og sejlede videre med et forsyningsskib til Island. De havde begge l?st de islandske sagaer som b?rn, og havde siden v?ret forelskede i denne ? med ild og sne. De vidste ikke s? meget om, hvordan de skulle klare sig der, men emigration er altid et eventyr – og tit et udfordrende eventyr. De var begge i trediverne, og fulde af nysgerrighed og positive forventninger. Da skibet kom til Reykjavik, tog de direkte til immigrationspolitiet, hvor de blev m?dt med respekt og smil. De var nu indvandrere – immigranter. De lod Rusland bag sig, og kom til deres nye land med ?benhed og entusiasme. De blev straks registreret og fik at vide, at deres kvalifikationer var efterspurgte i Island, men de skulle l?re sproget og noget om det islandske samfund. De fik statsl?n til at betale deres etableringsomkostninger, fik adressen p? en billig etv?relses lejlighed i udkanten af Reykjavik, og allerede efter en uge var de p? universitets skoleb?nk igen. Her l?rte de begge om deres nye sprog og samfund. Her fik de deres f?rste indtryk af det kapitalistiske samfund, som var opbygget af de 300.000 flittige mennesker p? Island. Statsl?net var udformet s?ledes, at de skulle begynde tilbagebetalingen efter de f?rste to ?r, i sm? afdrag og med lav rente – og det gjorte de. Straks efter deres nye uddannelse, begyndte de at arbejde – Sergej p? aluminiumsfabrikken og Maria p? et turisthotel. L?nningerne var gode, og snart var de i stand til at leje en tov?relses lejlighed midt i Reykjavik, og Sergey kunne k?be en brugt bil, s? han kunne k?re p? arbejde. De har endnu ikke b?rn sammen, men det dr?mmer de om at f? senere. Sproget var noget vanskeligt at l?re, men de var flittige til at lytte til radioprogrammer og kigge p? b?rne-tv, hvor udtalen var klar og langsom. I weekenderne k?rte de rundt p? Island og bes?gte vulkaner, bjerge og varme kilder. I de lange vinterm?neder l?ste de islandske sagaer og s? islandske film p? deres nye sprog. For Maria ?bnede der sig en helt ny verden igennem Gunnar Gunnarssons b?ger og fort?llinger, og hun bes?ger ofte hans sk?nne museum, ved siden af den mystiske s? med s?uhyret. Sammen med Sergei st?r hun p? ski hele vinteren, og han kan godt lide at ride p? de sm?, islandske heste p? grund af deres rolige og j?vne gang. Dette er et meget idyllisk billede af de gode immigranter, som er blevet nyttige medlemmer af deres nye samfund. Maria er tilfreds og lykkelig for at fort?lle mig om sit nye, sk?nne land og dets sev?rdigheder. Hun organiserede en r?kke udflugter for min mand og mig, s? ferien fl?j af sted. F?r hjemrejsen sagde vi varmt farvel til Island, til vulkanerne, de varme kilder og den s?de Maria. I g?r kom der en e-mail fra Maria. Hun og Sergei vil komme til K?benhavn n?ste for?r, og vi skal m?des i mit nye land. Jeg er allerede begyndt at lave planer for dem. B?de Maria og jeg er immigranter. Hun har l?st mine b?ger og digte p? russisk, og hun har l?st en bog p? engelsk. Dansk er lidt sv?rt for hende – lige som Islandsk er for mig. Vi har begge vores r?dder i Rusland, men vores nye «stammer» er i Skandinavien, med grene og blader (venner og bekendte). Vi har begge forladt Rusland. Vi pr?ver begge at v?re nyttige i vore nye lande, som giver os ly og sikkerhed. For omkring 100 ?r siden forlod n?sten 300.000 danskere Danmark for at etablere sig i USA. Hele 10% af den danske befolkning udvandrede til et nyt land – uden sikkerhedsnet, uden penge, men med gode hensigter og h?befulde forventninger. I USA fik de ikke penge eller fri forplejning – nej! De skulle arbejde og g?re sig nyttige i deres nye land fra den f?rste dag. S?dan gjorde Viktor Borge og mange andre. Nogle af dem k?mpede for den Amerikanske dr?m i milit?ret. De var loyale, flittige og p?lidelige. P? museet i Rebild ligger masser af dokumenter om de gode immigranter fra Danmark. De husker deres r?dder, men de elsker deres nye land – USA. Vi kan l?re meget af de gode, danske immigranter og deres r?rende og personlige historier. De har hjulpet med at opbygge det moderne, amerikanske samfund. USA’s pr?sident har en gang udtalt de vigtige ord, som er gemt dybt i amerikanernes hjerter. «Ask not what your country can do for you; Ask what you can do for your country.» – John F. Kennedy «Sp?rg ikke om, hvad dit land kan g?re for dig, men hvad du kan g?re for dit land Integration betyder Der skete noget m?rkeligt i g?r. Jeg fik en gave. En bog. En gammel bog fra 1973 udgivet af Holberg Samfundet. En meget akademisk bog. Kvinden, som for?rede mig bogen, er selv journalist, akademiker og forfatter. Bogen var uopsk?ret og var aldrig blevet l?st. Denne bog fort?ller om en russisk overs?ttelse af Holbergs mesterv?rk «Danmarks Riges Historie». Bogen var oversat i 1765 fra tysk – og ikke dansk. Overs?tteren, Jakov Kosel’skij, var ansat indenfor milit?ret ved Katharina den Andens Hof, og bogen indeholder tekster p? dansk, russisk, engelsk og latin. Jeg sk?rer de lidt gulnede, tykke sider op med min mands antikke brev?bner, og begynder at fordybe mig i en verden af Holberg, Katharina den Anden og historien om, hvorfor den russisk officer, Jakov Kosel’skij, havde besluttet sig for at overs?tte Holberg til russisk. Tiden glider af sted, og jeg glemmer, p? hvilket sprog jeg l?ser bogen. P? en side st?r teksten p? dansk, p? den n?ste st?r den p? gammelrussisk, som jeg ogs? kan l?se uden besv?r, og notaterne er p? engelsk. Men jeg bem?rker det ikke, og reflekterer heller ikke mere over, p? hvilket sprog, der skrives. Jeg danner billeder i mit indre af den gamle, russiske historie om magtsyge herskere i kvindeskikkelse, om Katharinas k?rlighedskavalkade med flere m?nd p? ?n gang, om oplysningstiden, om de f?rste skridt i demokratisk retning – og om Holberg. Der skete noget m?rkeligt. Det dansk sprog begyndte at danne lige s? farverige billeder, som mit modersm?l russisk. Jeg bem?rkede ikke forskellen. Det var lige s? behageligt og forn?jeligt at l?se danske beskrivelser, som russiske. Ingen forskel. Og jeg m?rkede, at f?lelsen af k?rlighed fyldte mig. K?rlighed til Holberg, k?rlighed til Danmark, k?rlighed til denne bog. Og den k?rlighed kom fra det danske sprog. M?rkeligt! Ikke fra mit russiske modersm?l, men fra min mands modersm?l, dansk. Efter femogtyve ?r her i Danmark, f?lte jeg for f?rste gang k?rlighed til noget s? ubegribeligt, som det danske sprog. Min mands modersm?l. Han bragte mig her til Danmark. Han l?rte mig om den danske kultur, og de danske skikke og traditioner. Men k?rligheden til sproget kan ikke l?res. Den kan kun f?les. Og netop den dag f?lte jeg, at jeg ikke mere kunne skelne, om jeg l?ste p? dansk eller russisk – det var lige behageligt og sk?nt p? begge sprog. Den kvinde, som gav mig den magiske bog, var ikke klar over konsekvenserne af sin handling. Hun var socialdemokrat med stort S i mange ?r, men for nogle ?r siden skiftede hun til Dansk Folkeparti. Den handling var ikke m?rkelig for mig, fordi jeg ogs? skiftede mit sprog (russisk) ud til f?rst engelsk og senere til dansk. S?dan er livet – i konstant udvikling. Vi skifter t?j, familier, m?nd, uddannelser, arbejder, lande og sprog. Alt er i bev?gelse. Men det m?rkelige er, at uden k?rlighed, giver ingen af de forandringer mening. Hvis du skifter job, men ikke bryder dig om det du laver, vil du ikke trives, og du vil ikke blive i stand at opleve livets lykke. Hvis du skifter land og sprog, men ikke f?ler, at du elsker dit nye sprog lige s? h?jt, som dit modersm?l – vil du ikke trives og bliver aldrig et lykkeligt menneske i dine nye omgivelser. Foruds?tningen for at forst? livet i et andet land, er k?rlighed til landets sprog. ?gte k?rlighed, som ikke kan overs?ttes p? «Google translate». Det bliver for mekanisk og uden indf?ling. Nu bliver Danmark og Europa oversv?mmet med indvandrere og flygtninge. Det vigtigste sp?rgsm?l p? dagsordenen er lige nu integration. Hvordan kan de ny ankomne blive integreret? N?r de kan tale dansk? N?r de ved, hvor mange medlemmer der er i folketinget? N?r de ved, hvem S?ren Kirkeg?rd og Pia Kj?rsgaard er? Eller n?r de f?ler k?rlighed til det danske sprog? Succeskriteriet for integration kan v?re k?rlighed, k?rlighed til det danske sprog og dansk kultur. Noget meget m?rkeligt og uh?ndgribeligt. K?rlighed til sproget – det danske sprog. Kan det spises? Nej! Kan det veksles til penge? Nej! Kan det undv?res? Nej! Uden k?rlighed, er der ikke trivsel her i Danmark. Lige nu er der mere end 10% af den danske befolkning, som ikke opfatter dansk, som deres modersm?l, selvom de er f?dt her i landet. Dansk er for dem mere det officielle Danske sprog. Sproget i landet. Hvis de har den holdning, og ikke elsker at tale og h?re det danske sprog, som de g?r med deres «modersm?l», vil de nok aldrig trives her i landet. Skrevet efter at have l?st Niels Erik Rosenfeldts bog «Holbergs Danmarkshistorie i Rusland», Gads Forlag, 1973. «Dejligt!» For flere ?r siden blev jeg forgiftet af en svamperet. Jeg fandt selv svampene, forberedte dem selv, og spiste dem ogs? selv – og jeg blev alvorligt forgiftet. Jeg er normalt god til at se, om svampe er giftige eller ej. Denne gang fandt jeg de f?rste for?rsmorkler. Det er nogle af de fineste svampe, som har en vidunderlig smag og ser sjove ud – n?sten som en gammel, rynket mand. Men denne gang tog jeg fejl og blev forgiftet. Muligvis var de svampe en genetiske mutation, og m?ske var det sket p? grund af klimaforandringerne. De kommer m?ske mere p? grund af solaktiviteter end menneskenes milj?svineri. M?ske de var ofre for den evigt, snigende forandring, som driver vores jord videre i udvikling. Alt og alle omkring os forandrer sig. Alt og alle. Darwin kalder den forandring for e-volution – en langsom proces, som er n?sten usynlig, men som manifesterer sig i jordens og dens beboeres langsomme forandring. (I mods?tning til re-volution). Dyrene forandrer sig. De adapterer sig til de nye klimaudfordringer, nye p?virkninger som f. eks. Tjernobyls radioaktive udslip, skovenes udryddelse, og de h?jere temperaturer pga. CO2 udslip. Planter forandrer sig – ogs? svampe. Jeg havde glemt at tage den proces i betragtning, da jeg samlede mine for?rsmorkler. Jeg samlede dem ikke i Rusland, men i Danmark, og de voksede ikke i en skov, men ved siden af mit hus. For mange ?r siden l?rte min farfar mig alle svampenes hemmeligheder, og min farmor l?rte mig de traditionelle, russiske metoder til at tilberede dem. Men mine farmor og farfar talte om de russiske svampe, om de russiske skove, om de russiske f?devarer, som er anderledes end de danske. Jeg havde plukket de danske svampe- danske morkler- som voksede i den sandede, danske jord, i en vejgr?ft, forgiftet af forbi k?rende biler. For tyve ?r siden var der ikke s? mange indvandrere i Danmark, og der var mest danske og lokale f?devarer p? hylderne. Nu kan du m?de folk fra hele verden, som bor her i landet, og f?devarerne er ogs? kommet fra alle verdenshj?rner. F?devarerne f?lger menneskene, og menneskene flytter til de steder, som har de bedste vilk?r for dem og deres b?rn. Denne gamle historie gentager sig igen og igen. De flygtninge, som str?mmer til Nordeuropa, kommer fra krig, ?konomisk elendighed og personlige vanskeligheder. Men de vil gerne beholder deres spisevaner, sprog, traditioner og identitet. Og de vil gerne beholde deres dr?mme. De vil gerne f?de mange b?rn, som kan opfylde de f?lles dr?mme, som de har bragt med sig til deres nye lande. Det er stammedr?mme, religionsdr?mme og deres retf?rdigheds dr?mme om et f?lles paradis. Det er dr?mme om udbredelse af deres religion – og selvf?lgelig dr?mme om rigdom. De dr?mme vil de gerne give som arv til den n?ste generation – og den n?ste. Man kalder det for kulturarv, men for mig er dette mere historiske dr?mme. Конец ознакомительного фрагмента. Текст предоставлен ООО «ЛитРес». Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию (https://www.litres.ru/pages/biblio_book/?art=51691280&lfrom=688855901) на ЛитРес. Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.