Den magiske terning

Den magiske terning Irina Bj?rn? “Den Magiske Terning” vil vise dig verden fra mange forskellige og uventede sider. N?r alt er p? spil: 12 historier om den magiske liv af helt almenlige mennesker. Man beh?ver hverken pas eller penge for at rejse i fantasiverden.V?r’ s?’god! Den magiske terning Irina Bj?rn? Editor Inger Guldberg Photograph Irina Bj?rn? © Irina Bj?rn?, 2019 © Irina Bj?rn?, photos, 2019 ISBN 978-5-4496-2205-1 Created with Ridero smart publishing system FORORD Hver aften beder jeg for de mennesker, som hj?lper mig med mine b?ger. Lad deres liv v?re glad og let, lad deres dage v?re fyldt med sol og smil, lad deres arbejde og forretninger v?re succesfulde og l?nsomme, lad deres kroppe v?re sunde, og m? deres ?nd v?re st?rk og lad deres familier v?re lykkelige. Lad min taknemmelighed finde plads i deres hjerter. Jeg beder for min mand, Leif Bj?rn?, mine redakt?rer: Inger Guldberg, Eva Holskov, Janne Richardson, Francoise Pace, Galina Vasilieva. Jeg beder for mine mange, mange venner, som v?rner om mig og giver mig ro til at skrive – forfatterens arbejde er en meget ensom aff?re. Jeg ved, jeg er i deres hjerter. Jeg vil ikke n?vne dem her – for s? bliver bogen fyldt med navne fra hele verden. Jeg beder for dem alle hver aften. Jeg beder for min far og min familie. Jeg beder for min lille hund Bella og for fuglene i haven, der synger for mig, n?r jeg har en lille pause. Jeg beder for vinden og for regnen, som altid giver mig f?lelsen af, at jeg er i live. Jeg beder for havet og for solen, der altid giver mig energi og g?r mig st?rkere. Jeg beder for min cykel, der holder mine ben st?rke, for mine l?be – og dansesko, som giver mig mange, glade oplevelser. Jeg beder for hele Danmark, som giver mig ly og mulighed for at skrive. Jeg beder for stjernerne p? himlen, der sender mig dr?mme med nye historier hver nat, og jeg beder for vores smukke, fredelige planet. Til slut beder jeg for Dig, min k?re l?ser, fordi jeg skriver alle mine historier specielt til DIG! Nyd bogen! «Den Magiske Terning» vil vise dig verden fra mange forskellige og uventede sider. V?r’ s?’god! Irina Bj?rn? Bj?rne ?en Bj?rnen var gammel. Han havde boet i Alaska i over halvtreds ?r, og nu f?lte han, at hans tid var kommet. Han accepterede ikke, at han var gammel, men det var blevet sv?rere at fange laks og at st? i timevis i det iskolde vand fra bjergene. F?r den kolde vinter spiste han kun lakserognen. Som bj?rn vidste han instinktivt, at disse r?de, skinnende ?g, som var i de dr?gtige fiskemaver, var fyldt med livskraft og livsenergi. K?det fra disse fisk var uspiseligt, ildelugtende og h?rdt. Laksens sidste anstrengelser for at vende tilbage til gydepladserne, lignede «Kamikazaernes» sidste kamp. Bj?rnen havde ofte set, hvordan de dr?gtige og tunge laks k?mpede sig imod str?mmen, og hoppede h?jt for at komme til n?ste vandhul. Deres indre ?nske om at ofre livet for den n?ste generation, drev dag og nat disse fisk til selvmordstedet. Det var her, den gamle bj?rn fangede de afkr?ftede og udmattede fisk, fl?nsede deres fyldte maver med sine skarpe kl?r, og sank alle de levende ?g i ?n mundfuld. Kaviaren gav ham styrke til at leve og overleve den kolde Alaska vinter i dvale, hvor n?sten alle kroppens processer var stoppet – med undtagelse af en langsom hjerterytme og n?sten lydl?s ?nde. Han sov dybt nede i sneen, i sin runde, kropsformede og hyggelige hule indtil for?ret. Laksens kaviar gav ham styrke til at overleve frost, sne og sult i l?bet af vinterhalv?ret. Om sommeren spiste han alt, hvad han fandt p? sin vej, mens han ventede p? ?rets h?jdepunkt – laksen gydning. I l?bet af sine 50 ?r havde han ofte m?dt bl?dpelsede bj?rne, der duftede af sex og beg?r, og han huskede ikke n?jagtigt, hvor mange nye bj?rneunger han var far til – m?ske hundrede, m?ske mere. Men nu havde han hverken ?nsker om en mage – eller om laksekaviar. Han f?lte indvendigt, at hans biologiske ur ikke l?ngere ?nskede at dreje rundt, og han begyndte at t?nke p? Bj?rne ?en. Alle bj?rne ved, at n?r deres sidste time n?rmer sig, er de n?dt til at gemme sig fra andre bj?rne og den omgivende verden, og finde den specielle Bj?rne ?, der ligger ?de, midt i fjorden omgivet af det iskolde, arktiske farvand p? alle sider, og giver bj?rnene det sidste hvilested. ?en er lille, overgroet med tr?er, og kan kun n?s ved at sv?mme. S? bj?rnen samlede al sin styrke og drog ud p? sin sidste sv?mmetur. Hvordan han vidste, hvor denne ? l?, var ikke klart. Men den var kendt af alle de brune bj?rne, der boede i Alaska. Da han n?ede ?en, var hans ?ndedrag meget tungt og gispende. Hans ?jne var blodskudte, og hans tunge gled ud af munden. Han l? n?sten ubev?gelig i lang tid p? stranden, og stirrede p? stjernerne. Han var sulten, men orkede ikke l?ngere at s?ge efter mad. Han lukkede snuden med sin store pote og sov indtil n?ste morgen. ?en var ubeboet, bortset fra fugle, nogle egern og vaskebj?rne. Kun lejlighedsvis sv?mmede en hval eller b?ver forbi, og nogle gange passerede en passagerb?d med kunstig st?j og lugt af mennesker. For bj?rnen var lugten af mennesker altid forbundet med fare og d?d, og det kunne den ikke lide. I l?bet af sine 50 ?r havde han mange gange m?dt mennesker, og hver gang havde et s?dant m?de bragt problemer. Han havde altid overlevet de u?nskede m?der, men under hans tykke pels, sad flere kugler fast i hans bj?rnefedt og gav ham smerter, n?r han lavede akavede bev?gelser. Is?r n?r det var kulde og regn. Folk ville sige, at bj?rnen havde slidgigt, men det vidste bj?rnen ikke, s? den behandle sine s?r med spyt og honning. Natten overgav sig til daggryet, og bj?rnen ?bnede sine tr?tte ?jne. Morgenen var kold og v?d. Vandet var n?sten skjult af en tykt t?ge, men bag ved t?gen fornemmede bj?rnen duften af sin fjenden – en st?rk og ub?rlig lugt af mennesker. Der boede ingen p? ?en, men m?ske gemte der sig mennesker alligevel – t?nkte bj?rnen. Han drak vand fra et lille vandhul og besluttede, at det var bedre at ende sit liv i kamp og dr?be mindst ?n af disse to-benene fjender – end at d? viljel?st. Han stod p? bagbenene og begyndte at snuse kold luft med en hv?sende lyd. Den menneskeskabte lugt kom fra midten af den lille ?. Bj?rnen faldt ned p? alle fire, og p? trods af st?rke, tiltagende smerter i det bagerste ben, hvor kuglen sad fast, gik han i den retning, mens han svajede fra side til side. Undervejs m?dte han et ungt pindsvin, som han knuste uden at stoppe op. Bj?rnen var p? vej til sin sidste kamp mod ?rkefjenden. Han forberedte sig til kampen med en heftig knurren, og han rystede aggressivt p? hovedet. Pludselig var der en lysning mellem tr?erne, og han s? et hus- eller m?ske mere en hytte. Den var et forladt tilholdssted for geologer, der vinteren f?r havde lavet m?linger af arktisk luft og sne. De havde her bygget en tr?hytte til deres udstyr. Det var sket sidste vinter, mens bj?rnen sov fredeligt i sin vinterhule. Nu var hytten tom. Vinduerne var lukket med tr?plader og d?ren lukket med en solid bolt. Men huset lugtede stadig af mennesker, og den lugt kunne bj?rnen ikke ignorere. Allerede da han n?rmede sig hytten vidste han, at fjenden – manden – ikke var der. Men det stoppe ham ikke. Han m?tte ?del?gge denne grimme, firkantede tr?kasse, hvor menneskene havde boet – disse tobenede bj?rnemordere. Hvorfor havde de ikke l?rt, hvordan man laver en behagelig, rund snehule, som er hyggelig og uden skarpe kanter? I stedet havde de bygget denne grimme tr?kasse med hj?rner, selvom deres kroppe var runde ligesom bj?rnes? Bj?rnen kunne ikke s?tte menneskeord p? sine f?lelser, men instinktivt vidste han, at disse byggeprojekter forstyrrede harmonien i skoven. Han oplevede kun runde forme omkring sig: runde tr?stammer, runde sten, runde kroppe af dyrene i skoven og runde fisk i vandet. Alt omkring bj?rnen havde fra naturens h?nd runde former. Derfor hadede han det, som menneskene skabte. Han rejste sig p? bagbenene og slog med alle sine kr?fter p? hyttens v?gge. Efter flere bj?rneslag gav de efter. Hytten kollapsede, da den ikke kunne modst? angrebet fra en 500 kilo tung bj?rn. Taget gled til siden, ramte n?sten bj?rnen p? vejen ned, og faldt til jorden med et voldsomt brag. Bj?rnen fortsatte st?digt med at ?del?gge alt, som kom indenfor hans ubarmhjertige poters r?kkevidde. Han havde n?sten smadret alt, da han kom p? tv?rs af en tr?kasse med canadisk ?l, som var glemt i hytten. En af d?serne var bristet, og en tyk str?le af ?l spr?jtede bj?rnen i ansigtet. Det skete s? pludseligt, at han overrasket sprang tilbage fra ?lkassen og begyndte at gnide sine ?jne. Han brugte sin lange, ru tunge til at slikke sin l?dersnude og pelsen omkring den, som var v?d af ?llen. Pludselig m?rkede bj?rnen, at han kunne lide denne lidt berusende smag af kildrende bobler. Han fandt en anden ?ld?se, ?bnede den med sin klo, og begyndte at slubre det skummende ?l i sig. Snart var alle fireogtyve d?ser ?l i bj?rnens sultne mave. Hans mave begyndte at knurre, og hovedet var pludselig let og boblende. Pludselig erkendte bj?rnen, at han endnu ikke var klar til at d?, og han begyndte at rulle sig i gr?sset og br?lede, som dengang han kun var tre ?r gammel. Han huskede igen sin sidste mage – en bl?dpelset «bj?rnedronning», som duftede af m?lk og honning – og han fik lyst til hende igen. ?llet havde bragt ham tilbage til de unge dage og givet ham viljen til at leve igen. Han kn?kkede tre tr?er – bare for sjov – og pludselig faldt han til ro. Nej, det var bare en illusion, at han ?nskede sig en mage og honning. Han var en gammel bj?rn, og hans styrke var v?k. Han inds?, at livet alligevel var forbi, og at ?en var hans sidste hvilested. Han lagde sig fuldst?ndig udmattet under et tr?, lagde igen sin store pote p? snuden og besluttede ikke at v?gne op igen. Men den nat dr?mte han om en k?mpe stor laks, som han nemt fangede, ?bnede med sin klo og spiste al dens kaviar. Han havde oplevet denne dr?m s? virkeligt, at han i s?vne begyndte at sutte p? sin pote. Ved solopgang v?gnede han igen. Solen skinnede gennem t?gen, og fuglene sang allerede med sommertoner. Bj?rnen s? sig omkring med et nye syn. Han kunne ikke huske, hvad han havde gjort dagen f?r p? denne ?, men han huskede sin dr?m om den k?mpestore, fede laks, fyldt med gennemsigtige, r?de, levende, kl?brige og velsmagende fiske?g – og han traf sin beslutning: Jeg vil sv?mme tilbage til den store skov med bjerge og floder, hvor jeg kan fange disse laks. Bj?rnen samlede al sin styrke og sv?mmede v?k fra ?en. Han sv?mmede og sv?mmede – og ?en blev mindre og mindre, men kysten var stadig langt v?k. Bj?rnen var tr?t, hans pels var v?d, men han sv?mmede st?digt fremad. Han ?nskede stadig at leve, at spise kaviar, og at m?des med en bl?dpelset mage med en duft af honning. Han ville pr?ve alle dette igen. M?ske for sidste gang. Bj?rn?en kunne vente! Jeg m?dte denne bj?rn i skoven i Alaska, mens han fangede sin k?mpe store laks. Der m?dte jeg ham. Der fortalte han mig om Bj?rne?en. Hvis du nogensinde kommer til Alaska, s? pr?v at finde den -Bj?rne?en. Bears Island. 5Bj?rn?. Ballerina Hun sad p? en l?dersofa og stirrede tomt ud i salen, hvor pigerne dansede foran et stort spejl. Det var et privat kursus i moderne ballet, og i salen var der ca. tredive yngre mennesker. De samles her for at f? rettet deres kropsholdning og for at l?re de mest grundl?ggende ballettrin. Kurset varede tre dage, og det var allerede den sidste dag. Alle var tr?tte, og kvinden var mere tr?t end de andre. Med sine femogtres ?r – og st?rkt overv?gtige krop, var det ikke let for hende at lave alle disse spring og piruetter. Nu hvilede hun sig p? sofaen og n?d at kigge p? de dansende «unger». Hun var ikke jaloux, men det var rart for hende, at beundre de yndefulde kroppe, som udf?rte elegante ballettrin. Kurset blev ledet af en mandlig balletdanser fra Tyskland. Han var colombiansk bodybuilder, havde en lang hestehale i nakken, kraftfulde skuldre og en tynd hvepsetalje. Han var ikke ung, men stadig smuk i alle sine bev?gelser. Dansepigerne i salen – undtagen den gamle ballerina – s? p? ham med tilbedende blikke, som var han en velsmagende vaffelis med tredobbelt chokolade overtr?k. Hun var selv tidligere balletdanser, men ikke en af de bedste. For mange ?r siden havde hun v?ret en del af den Kongelige Ballet som ensembledanser, og hendes karriere var sluttet mange ?r tidligere. Faktisk gik hun p? pension som fyrre?rig, hvilket er normalt i balletverdenen. Nu boede hun i en lille bitte tov?relses lejlighed i centrum af byen – helt alene og glemt. Hendes liv var meget begr?nset. En gang om ?ret var der plads og penge til en balletrejse til Italien, og to til tre gange om ?ret gik hun til balletkurser, for at holde sine dansef?rdigheder ved lige. Nu sad hun p? sofaen og hvilede sig. Hendes ben og ryg summede og gjorde ondt, men hun ?nskede ikke at forlade dansesalen. Hendes store krop passede ikke til ballet mere. Hvordan kan man kombinere et tylsk?rt med tykke ben? Men hun var ligeglad. Hun betalte penge for gl?den ved at danse igen, og for at nyde ballettens bev?gelser. De unge danseres tilstedev?relse generede hende slet ikke. Hun vidste ogs?, at hendes tid som danser n?sten var forbi. Det var slut med kroppens lethed, et rynkefrit ansigt og graci?se bev?gelser. Selvf?lgelig kunne hun sulte sig til en tynd krop, reducere rynkerne i ansigtet med Botox, som stammer fra rottegift. Men indvendige aldringsprocesser, som er usynlige for omverdenen, kan ikke narres med v?ksthormoner, alkohol eller dyre rynkecremer. Engang var hun – som de unge dansepiger i salen – tynd, slank, yndig, naiv og troede p? evig ungdom. Men som ?rene gik p? dansescenen, blev hendes storet?er ?delagt af de spidse balletsko, og taljen var blevet mere og mere omfangsrig, trods endel?se di?ter, faster og udrensningspiller. Hendes h?r var nu gr?t og fint, n?sten gennemsigtigt – og neglene var sk?re. Hendes r?dmossede ansigt lignede ikke mere en lille, pudret porcel?nsdukke. Hun havde et par gange v?ret p? turn? i andre lande med teateret. P? en af disse turneer m?dte hun den russiske balletdiva, Galina Ulanova, som ikke l?ngere var ung p? det tidspunkt, men som stadig dansede perfekt. I sin dans udtrykte Ulanova de gamle, russiske ballettraditioner med klassiske bev?gelser, som stammede fra «dansende engle». Sammenlignet med Ulanovas dans p? scenen, virkede den skandinaviske ballet tung og amat?ragtig. Og alligevel elskede vores gamle ballerina den, fordi den var fuld af originalitet og improvisationer. Hun fandt den meget mere naturlig end den russiske. Da hun var femoghalvtreds, d?de hendes mor, som hun altid havde boet sammen med, og hendes liv ?ndrede retning. Hendes mor havde skabt en illusionen om, at hendes datter altid var en lille pige, som aldrig ville blive voksen. Da moderen pludselig d?de efter flere ?rs lidelser, vidste datteren ikke noget om det virkelige liv. Moderen havde aldrig fortalt hende om livets hemmeligheder, og derfor f?lte ballerinaen nu vrede mod sin mor. Hendes vrede manifesterede sig i hende, s? hun gjorde det modsatte af, hvad hendes mor havde pr?diket for hende i ?revis. Nu spiste hun alt, hvad hun havde lyst til, og tit startede hun dagen med kaffe og chokoladekage. Hun kunne blive liggende i sengen i timevis og stirre op i loftet, og hun passede ikke l?ngere p? sig selv. Hendes t?j var nu ofte beskidt og laset, neglene var sorte og afbidte, ?jnene uden makeup, og det uvaskede, gr? h?r strittede i alle retninger. I l?bet af de f?rste to ?r steg hendes v?gt fra 60 til 90 kg, og hun holdt op med at se sig i spejlet. Hun var «fed-og-f?rdig» – et gammelt, uinteressant og visnet v?sen. Men p? trods af det, f?lte hun sig ikke fri af sin mor. Hvem hun var, og hvad hun ?nskede, vidste hun ikke. Hendes lyst til at danse dukkede kun op et par gange om ?ret, og s? deltog hun i balletundervisningen. Hun havde ikke stiftet familie, computerverdenen var uoverskuelig for hende, og hun l?ste kun let tilg?ngelige artikler i kul?rte blade. Der havde n?sten ikke v?ret m?nd i hendes liv. Der var en enkelt i hendes ungdom, men han faldt ikke i hendes mors smag – og blev forkastet. Og nu var det for sent! Alt for sent! Fandtes der en mand, som ville nyde at k?rtegne hendes fede, bulede mave eller grimme og misformede f?dder? Som ville stryge hendes sparsomme, gr? og uvaskede h?r? Hun var realist, og v?rdsatte kaffe og kage mere end k?rtegn fra en eller anden drukkenboldt. Men nogle gange gik hun til en mass?r p? grund af rygsmerter og behovet for fysisk kontakt med m?nds «k?rtegn». Hendes faste mass?r var en ung mand i tyverne, en kunstner – eller mere pr?cist en billedhugger – som modellerede en skov af uhyggelige rumv?sner lavet af voks. Han arbejdede som mass?r med speciale i ?ldre damer, «gamle rosiner», som han plejede at sige om sine klienter. Han arbejdede kun for at tjene penge, fordi kunsten ikke kunne br?df?de, den unge kunstners jordiske legeme. Han vidste ikke noget om, at de «gamle rosiner», som lagde deres visne kroppe p? hans briks, n?sten f?lte orgasmer under den unge kunstners st?rke og kraftfulde h?nder. Han masserede altid sine klienter n?gne, fordi han var ligeglad med dem, og ikke mere s? p? dem som kvinder. N?r han masserede deres furede kroppe, f?lte han ikke deres n?gne hud, men opfattede dem som levende modellervoks, lige som i hans fantasiskulpturer. Nu sad den gamle ballerina p? l?dersofaen og t?nkte p? det, hun for nyligt havde opdaget om det gamle kastanjetr? i g?rden ved hendes hus. Hvert ?r i april sprang det ud med en sky af duftende «lys». Og i september var tr?et tynget af brune frugter, som fugle og egern elskede at spise. Ballerinaen vidste helt sikkert, at dette tr?, det eneste i hele byen, kunne tale med hende. Dette var hendes hemmelighed, som hun ikke ville dele med nogen. Tr?-miraklet blev ?benbaret for ballerinaen en dag, efter en stor frokost med medisterp?lse, masser af hvidt br?d, r?dbeder og syltede agurker, som hun skyllede ned med bitter ?l. Da hun havde «?dt» alt dette, fik ballerinaen en uimodst?elig trang til at g? ned i g?rden. Hun kl?dte sig hurtigt p?, gik ned af trappen og satte sig p? b?nken foran huset. S? faldt hendes blik, sl?ret af den fede mad og alkohol, p? det h?je, n?gne kastanjetr?, som stod midt i g?rden uden tegn p? liv. Det var i slutningen af november, vinden bl?ste, og himlen var d?kket med tunge, gr?lige skyer, fulde af efter?rsgr?d. Hun sagde i tr?ets retning: «Jamen, hvordan kan du st? her? Tror du ikke, jeg ved, hvor kold du f?ler dig? Er det ikke bedre for dig, at st? et eller anden sted i det sydlige Frankrig eller Gr?kenland? Kom hen til mig og s?t dig ned! Kan du ikke det? Eller vil du ikke?» r?bte ballerina h?jt til kastanjetr?et. Og pludselig forekom det hende, at kastanjetr?et rystede p? «kronen», og hun h?rte – eller var det indbildning – at tr?et hviskede: «G?r du nar af mig? Det er mig, som ser p? dig hver dag! Og du siger, at jeg er ikke fri? Er du fri? Ja, m?ske er det slemt at st? her i g?rden i vinterenes kolde og m?rke m?neder, men jeg sover om vinteren. Du sover hele livet! Det bliver snart for?r, og jeg v?gner igen. Men hvad med dig? Hvorn?r v?gner du op fra din tunge s?vn? Ballerinaen rystede p? hovedet. Hun var ikke parat til at lytte til tr?et, og hun t?nkte, at det m?ske kun var den kolde vind, som susede i hendes ?rer. Hun gik tilbage til sin lille lejlighed p? tredje sal, kravlede i en gammel flonels natkjole og lagde sig i sengen, selvom det var midt p? dagen. Hun sov i tolv timer og v?gnede f?rst efter midnat. Det var m?rkt, og m?nen skinnede gennem gardinerne. Hun tog in frakke p? og gik ned i g?rden igen. I l?bet af natten var der kommet sne, og kastanjetr?et var pudret med hvide, kolde snefnug, som gl?dede rent og hvidt i m?rket. Ballerinaen gik hen til kastanjetr?et og klappede p? stammen. Og igen syntes hun, hun h?rt en hvisken i ?rerne: «Nu vil jeg fort?lle dig, hvordan du skal leve dit liv! Og du skal bare lytte. Du har ikke nogen st?rk vilje, vel?» «Nej,» sagde ballerinaen ydmygt, «det har jeg ikke». Og hun t?nkte ved sig selv: «Lad mig h?re hvad dette tr? vil sige.» «I morgen skal du ringe til din gamle veninde fra balletten, og du skal selv i gang med at undervise! Dette vil give dig livsviljen tilbage» Hviskede kastanjetr?et videre. Ballerinaen kyssede tr?ets glatte, kolde bark og gik tilbage i seng. Om morgenen v?gnede hun op med f?lelsen af, at hun skulle g?re noget vigtigt. Hun drak kaffe med en hvid bolle, sm?r og marmelade og ringede til sin gamle veninde, som for nylig havde ?bnet en balletskole for b?rn. «Kom og hj?lp mig!» l?d den muntre og velkendte stemme i telefonen. En times tid senere n?ede ballerinaen frem til venindens balletstudie. Hun s? en elegant og moden kvinde, som var kl?dt i et velsiddende, bl?t jakkes?t, og som var parat til at give balletundervisning. Hendes h?r var samlet smukt i nakken, ?jnene str?lede med en diskret makeup. Hun kiggede p? vores ballerina, og s? en overv?gtig, grim og sjusket kvinde i posede bukser med lapper p? kn?ene, og h?r, som strittede ud til alle sider. Hun sukkede og sagde: «Velkommen! Vil du hj?lpe mig med at undervise begyndertrin til sm?b?rnsgruppen? Du skal v?re den gode, smilende heks – b?rnene vil elske dig!» Ballerinaen blev f?rst forn?rmet, men s? t?nkte hun lidt, og lige pludselig h?rte hun igen en hvisken «sig JAAA!!!» Og et lille vindpust strejfede hendes ansigt. Var det kastanjetr?et? Hun smilede barnligt og sagde: «Ja, hvorn?r skal jeg begynde?» «I aften» var det korte svar. Ballerinaen kom en halv time f?r undervisningens start, og hun var meget sp?ndt. Hun tr?dte ind i salen og fr?s. Den f?rste gruppe af sm? «sylfider» var i alderen fra 5 til 7 ?r. B?rnene var allerede i balletkostumer med lyser?de tylskjoler og balletsko. De var klar til hendes lektion. Hun gik hen og stillede sig foran det store spejl, smilede genert og sagde bestemt: «Er vi klar? Saml f?dderne, ret ryggen, smukke og runde h?nder – og vi starter: en-to-tre – pli?r – en-to-tre – pli?r!» B?rnene s? p? den m?rkelige skabning, der flyttede sin k?mpe krop med elegance, som en stor elefant, og de begyndte at grine. Til deres overraskelse lo ballerinaen sammen med dem, og dette skabte med det samme en god, f?lles stemning i salen. Lektionen var en succes, og ballerinaen f?lte k?rligheden fra alle de sytten, lyser?de piger. Om aften, da hun kom hjem, gik hun straks hen til kastanje tr?et i g?rden, omfavnede det og hviskede k?rligt med lukkede ?jne: «Tak, k?re!» En forbipasserende mand, rystede p? hovedet og sagde t?rt: «Du b?r omfavne din mand, ikke det dumme tr?, dit fjols!» Hun h?rte det, vendte sig om og sendte et varmt smil tilbage til den ukendte mand. S? gik hun op til sin lejlighed p? tredje sal. Hun vidste, at nogle gange kommer svarene p? livets sp?rgsm?l ikke fra m?nd eller kvinder – men fra nattehimmelen, fra bjergene, fra tr?erne, fra solen eller fra blomsterne, ja – fra alt levende omkring os! Det er kun et sp?rgsm?l om at lytte godt efter. Og hun havde h?rt svaret. Eller m?ske var det kun en illusion? Piloten Carl var f?dt og opvokset i det kolde og regnfulde Skandinavien. Han havde blondt h?r og bl? ?jne. Var h?j og havde en kraftig, muskul?s krop. Han var pilot i SAS, fik en god l?n og var glad for sit arbejde. Han rejste over hele verden og havde bes?gt n?sten hvert hj?rne af vor lille, men behagelige planet. Han tilh?rte det internationale broderskab af piloter, der m?dtes i barerne p? de femstjernede hoteller, hvor de indlogerede sig ind imellem deres flyrejser. Her drak de ?l, whisky og soda, og udvekslede nyheder. Samtalesproget var engelsk – dog med en speciel pilotaccent. Mange af piloterne havde set hinanden f?r og kendte ogs? hinandens navne. Det var jo de samme hoteller de bes?gte ?r efter ?r. Det var hoteller, hvor vinduerne ikke kunne ?bnes, ligesom i flyene, s? al st?j blev lukket ude. Men piloterne var vant til disse kunstige livsbetingelser. Faktisk f?lte de sig som noget s?rligt, ved at skulle opholde sig p? de femstjernede «natkrisecentre», hvor man oven i k?bet fik f?rsteklasses morgenmad. Carl var gift og havde tre b?rn – blonde, bl??jede skandinaviske, k?nne og ikke for tykke. Hans kone havde arbejde som pr?st (eller m?ske mere korrekt – pr?stinde) i den danske Folkekirke efter en teologisk universitetsuddannelse. Hun pr?dikede p? s?n- og helligdage for sine protestantiske sogneb?rn, der troede p? den protestantiske Gud. Hun var kl?dt i en sort, lang kjole med en hvid pibet krave, der fik hendes hoved, med dets korte, let kr?llede h?r, til at ligne et blomk?l p? en tallerken. Hun gav menighedens medlemmer sm?, runde, spr?de nadverbr?d i munden, som tegn p? tilgivelse for alle de synder, de havde beg?et i den forgangne uge, og gav dem ogs? altervin, s?d portvin, sk?nket op i s?lvb?gre. Men de kom igen og igen, m?ske fordi de glemte alt om deres l?fter til Gud, eller m?ske fordi de kunne lide portvin. De sang protestantiske salmer med stor entusiasme, og anr?bte den protestantiske Gud i deres kirker i h?bet om, at han fandt behag i deres sange. Til kirken h?rte en pr?stebolig, hvor piloten og hans kone-pr?stinde – og deres b?rn boede vederlagsfrit, som et supplement til hendes l?n. I Skandinavien f?r pr?ster en fast l?n, ikke af Gud eller af de sogneb?rn, der bes?ger Guds Hus meget uregelm?ssigt, men af staten, som gennem skattesystemet sikrer eksistensen af en statsreligion med kirkebygninger, med pr?ster (begge k?n) og deres familier. St?tten gives dog kun til den protestantiske kirke – og Gud, som det skandinaviske system tror p?. Protestantiske kirker er beskedne, hvidmalede med enkle altre uden den overd?dige udsmykning og gyldne statuer, man finder i katolske eller ortodokse kirker. Den er derfor billigere og mere overkommelige at holde, for det lille skandinaviske land med dets socialistiske tankegang. Pr?sterne holder en ?rlig tre ugers ferie fra Gud. Den tilbragte piloten og hans familie i deres sommerhus i skoven, t?t p? stranden. Piloten tog hver morgen en l?betur langs strandkanten, for at forberede sin slanke krop p? den kommende arbejdsbelastning i luften, og hans kone tilbragte dagene liggende i en h?ngek?je, for at holde lidt afstand til Gud og sognet. Hun brugte fritiden til at nyde livet i skoven, og plukkede skovhindb?r, som hun kogte s?d marmelade af. De havde arvet sommerhuset efter hendes far, der ogs? havde v?ret pr?st, men som ogs? havde opsparet tilstr?kkeligt mange penge i arbejdet for den protestantiske Gud til, at han havde kunnet anskaffe sig det lille sommerhus, ikke langt fra sandstranden. S?dan levede de. Piloten fl?j rundt omkring i verden med passagerer og deres bagage, og hans kone arbejdede i kirken efter de retningslinjer, som den store reformator Martin Luther havde indf?rt – han kunne godt lide ?l og ville ikke efterleve det katolske c?libat. Deres b?rn var godt opdraget, var h?flige og gik i privatskole. Alt var fint, gennemarbejdet til mindste detalje, indtil en dag….. Carl kom til New York og tog som s?dvanligt ind p? et femstjernet hotel i n?rheden af JFK lufthavnen. Hotellet blev betalt af hans luftfartselskab, og efter et kort hvil og et opfriskende brusebad, gik han ned til hotellets bar, hvor der var piloter og kabinepersonale fra andre flyselskaber. Han bestilte en dansk ?l og satte sig ved et bord, hvor han s? sin ven, den russiske pilot Alex. Efter Sovjet Ruslands sammenbrud blev alt hvad der kunne privatiseret, herunder det engang statsejede sovjetiske flyselskab, hvor Alex arbejdede. Nu skulle han fragte b?de russiske og ikke-russiske passagerer for et flyselskab, der havde arvet piloter og mekanikere fra det gamle, statslige system. Den eneste ?ndring var ans?ttelsen af nye stewarder og flere langbenede unge stewardesser. Alex var en pilot med mange ?rs erfaring. Han holdt af whisky og havde kone og to b?rn, og s? dr?mte han om at k?be et sommerhus i skoven. Men hans l?n var ikke s? h?j som Carls, til trods for, at risikoen ved at flyve de gamle flyvemaskiner var meget h?jere end den risiko, Carl var udsat for. Carl fl?j nemlig de forholdsvis nye amerikanske Boeings. I de senere ?r var der oftere flyulykker i Rusland end i andre lande, men Alex troede p? en streng, russisk Gud og p? St. Nicholas, der v?gede over alle ortodokse rejsende og de maskiner, de rejste i. Dette forhold sammenholdt med hans russiske piloterfaring gjorde, at han f?lte sig i stand til at tackle enhver situation -b?de i luften og p? landjorden. Selv om de havde samme alder, s? Alex meget ?ldre ud end sin skandinaviske kollega, og var et levende bevis p? den turbulente historie, Rusland havde gennemlevet i de sidste tyve ?r. Han havde alt for tidligt f?et gr? tindinger, og et noget opsvulmet ansigt med tykke kinder, og lidt for mange rynker i sit runde, tr?tte ansigt. Alex levede tappert livet fra dag til dag, og f?lte det som en udfordring, med hjemlandets prisstigninger og det daglige stigende pres fra kone og to b?rn, der kr?vede europ?isk levevis i stedet for Ruslands spinkle og uforudsigelig levem?de. Piloterne nippede af deres glas. Carl drak skandinavisk, let bitter ?l, Alex skotsk whisky. De snakkede, men fors?gte at holde sig til rent faglige emner, for det meste om flyvninger. Ubem?rket af dem sad der en anden g?st ved bordet. Carl havde set manden i baren flere gange, men aldrig talt med ham. Han havde et almindeligt, amerikansk udseende, og det var tydeligt, at han ikke var med i pilotklubben, men noget sagde Carl, at amerikaneren, til trods for at han ikke var pilot, alligevel kendte deres arbejde ret godt. Han sad ved deres bord og bestilte amerikansk whisky. Servitricen bragte whisky-on-the-rocks og en tallerken med syltede oliven, og nikkede til amerikaneren, som til en ven. Han begyndte langsomt at nippe til sin drink. Han pr?senterede sig som John og fortalte, at han var repr?sentant for et flyselskab, der havde specielle, kortvarige fly opgaver. Carl t?nkte ikke p? at f? et andet arbejde, men var alligevel altid nysgerrig efter at h?re om andre virksomheder og piloters arbejdsforhold. Man kunne jo aldrig vide: M?ske ville han ogs? en dag kigge sig om efter et nyt job, og s? kunne det v?re praktisk at have kontakter. Men Alex var altid glad for nye eventyr, der stillede lettjente penge i udsigt, og muligheden for at blive rig efter at v?re undsluppet Ruslands ustabilitet og inflationens kl?er. De spidsede ?rer og begyndte at lytte til John, der talte om den vanskelige, men realisable flyvning med en s?rlig last til Centralafrika. L?nnen ville v?re 1.000.000 kroner. – Hvad er det for en last? V?ben? – spurgte den alvidende og hurtigt opfattende Alex. – Ja, v?ben – bekr?ftede John. – Amerikanske? – spurgte Alex. Carl lyttede og sagde ingenting. – Ja, amerikanske, men uden varem?rker. Kun en flyvning er p?kr?vet, men med to landinger, fortsatte John. – N?, der s?lges til begge sider? Spurgte – eller rettere g?ttede – Alex. S? sagde han: – Hvem er den anden pilot? John t?vede. Han ville ikke diskutere detaljer i n?rv?r af den tavse skandinaviske fyr. Carl forstod uden ord, at hans tilstedev?relse ikke var velkommen, og sagde farvel, da han skulle af sted med et tidligt fly n?ste dag. Alex blev alene tilbage med John. Carl gik op p? sit v?relse, ringede ned og bestilte mad, og besluttede sig for at g? i seng. Han skulle af sted tidligt n?ste morgen, s? han tog et brusebad og lagde sig p? sengen og s? amerikanske nyheder p? TV. De omtalte sj?ldent de skandinaviske lande. Det interesserede ikke de amerikanske seere. Carl m?rkede det l?kre, nystivede senget?j, og kort efter faldt han i en rolig, dyb s?vn. Carl vendte glad hjem til sin kone og sine b?rn, sin velkendte kirke, der i Skandinavien blev kaldt «Guds Skib», og sit lille, velorganiserede land med verdens h?jeste skatter og laveste kriminalitet. Han havde glemt alt om Alex, John, v?ben, krig og Afrika, og var vendt tilbage til sit lands og sin families sm? problemer. Efter 2 uger vendte Carl atter tilbage til New York og indlogerede sig p? det samme hotel, som efterh?nden var blevet hans faste opholdssted, og han gik ned i baren. Der var flere piloter, han ikke kendte. De sad og drak ved bordene og ved baren. Han s? ingen kendte ansigter, og satte sig til sidst p? en h?j barstol. Som altid bestilte han Carlsberg – skandinavisk ?l, og begyndte langsomt at indtage den drik, som hans familie altid havde foretrukket. Bartenderen stod ved siden af ham og t?rrede glas af. – Har du set Alex, den russiske pilot? – spurgte Carl bartenderen. – Den russiske? Nej. Men det siges, at der er sket en ulykke, svarede bartenderen med et im?dekommende smil. – Du ved nok, hvad jeg mener – tilf?jede han, og Carl spurgte ikke mere. Han vidste, at s?danne v?beneventyr ofte resulterede i menneskelige tragedier. Piloterne fortalte hinanden historier om disse ulovlige, ikke-registrerede flyoperationer med v?ben, som var n?dvendige og ?nsket af de krigsf?rende, afrikanske lande. De historier var ligesom James Bond eventyr – men som oftest uden en «Happy End». Han kendte ikke de n?jagtige detaljer om Alex’ d?d, men kunne godt forestille sig, hvordan det kunne v?re sket. Den amerikanske v?benindustri – med mange milliarders oms?tning – brugte alle midler til at udbrede moderne, ?del?ggelsesv?ben til hele verden. Forretningen gik godt, og indbragte den amerikanske ?konomi k?mpem?ssige tilskud. Men i toppen af denne forretning sad krigsgale mennesker, for det meste m?nd, der fors?gte at bevise overfor hinanden, at det er v?benmagt, der styrer verden. Afrika var en god aftager af amerikanske v?ben, og den amerikanske v?benindustri havde brug for landet som afs?tningsmulighed for sin produktion. Den amerikanske h?r anskaffede nye, mere avancerede v?ben, og de gammeldags v?bentyper blev solgt til andre, mindre udviklede og mindre civiliserede lande. Tidligere krigedes de afrikanske stammer om land og kv?g med spyd, hvis pilespidser var dyppet i gift. De amerikanske v?ben gjorde det meget lettere. S? kunne de sl? hinanden ihjel med amerikanske og russiske v?ben og alligevel f?le livets sp?nding i kampens hede. F?dselskontrol for kvinder og pr?vention var ikke tilladt p? det afrikanske kontinent p? baggrund af deres religion og kultur. Til geng?ld var polygami anerkendt, hvilket forhindrede kontinentets beboere i at udd?. Afrika er meget rig p? forskellige mineraler, og afrikanerne betaler for v?bnene med de sm?, lyse, gullige sten, som der er s? mange af. De kaldes i Afrika for de «blodige diamanter». N?r disse kommer til Europa, slibes de som regel i Antwerpen, hvor verdens st?rste diamantsliberier findes, og hvor fagkyndige j?der giver stenene form og glans, og videresender dem til det globale marked. I mange ?rhundreder har j?derne kendt til diamanternes v?rdi, som verdens st?rkeste krystaller, som smykker fingre og halse p? unge og gamle, respektable medlemmer af verdenssamfundet, som et bevis p? velf?rd og rigdom. Alex havde uden tvivl underskrevet en kontrakt om levering af amerikanske v?ben uden varem?rker, hvor ti procent af l?nnen blev betalt kontant f?r flyvningen, og resten af bel?bet – i de blodige, r? og uslebne diamanter – efter levering af v?ben til krigsgale afrikanere. Uden tvivl blev hans fly skudt ned af afrikanerne selv – det skete alt for ofte – og i rapporter om tilf?lde af ikke-registrerede flyvninger, dukkede flyet og piloten ikke op i offentlige statistikker. Конец ознакомительного фрагмента. Текст предоставлен ООО «ЛитРес». Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию (https://www.litres.ru/pages/biblio_book/?art=40488796&lfrom=688855901) на ЛитРес. Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.