Splinter. #METOO

Splinter. #METOO Irina Bj?rn? Hvorfor ser du splinten i din broders ?je, men l?gger ikke m?rke til bj?lken i dit eget ?je? Matteusevangeliet, kap. 7, v.3 Splinter #METOO Irina Bj?rn? © Irina Bj?rn?, 2018 ISBN 978-5-4493-1026-2 Created with Ridero smart publishing system SPLINTER #METOO©Irina Bj?rn? Dansk redigering Inger Guldberg BELBOOKS 2018 www.belbooks.dk (http://www.belbooks.dk/) Foto: Irina Bj?rn? Foto: side 21 Jens Astrup – med tilladelse http://www.jensastrup.com/ Enhver kopiering af denne bog m? kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14.6.1995 med senere ?ndringer. V?r venlig at respektere mine moralske rettigheder som forfatter. Hvis du gerne vil bruge en del af denne bog, s? send mig dine noter – og hvad du skal bruge dem til Splinter Hvorfor ser du splinten i din broders ?je, men l?gger ikke m?rke til bj?lken i dit eget ?je? Matteusevangeliet, kap. 7, v.3 Hvorfor ser du splinten i din broders ?je, men l?gger ikke m?rke til bj?lken i dit eget ?je? Hykler, tag f?rst bj?lken ud af dit eget ?je; s? kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders ?je. Lukasevangeliet, kap. 6, v. 41—42 Det gamle, fors?lvede spejl faldt ned fra v?ggen og gik i tusinde stykker. Spejlet havde set mange mennesker i ?jnene, siden det ?jeblik, det blev fremstillet i Venedig for to hundrede ?r siden. Hvor mange mennesker, hvor mange historier huskede spejlet? Nu var det spredt i tusinde splinter, som gennemborede mine f?dder, stak fingrene til blods og spiddede mit bryst. Splinterne var overalt, og hver af dem var fyldt med smerte og skrig. Der var s? mange af dem, at jeg ikke kunne se gulvet. Jeg var bange for at g? derind og se mig selv i alle disse splinter. S? jeg gik ikke der ind. Jeg lukkede d?ren og sagde til mig selv, at jeg ikke ville kende spejlets historier, de historier, som sad fast i splinterne. Men jeg dr?mte om splinterne, som skinnede p? mine fingre, de knasede mellem mine t?nder. Jeg spyttede dem ud, og jeg s? blod. Mine l?ber var blodige, og jeg smagte blodet. Pludselig v?gnede jeg op. Alt var stille. Spejlet hang p? v?ggen. P? gulvet var der ikke en eneste split. Steril renhed. En sindssyg minimalisme af hukommelse. Alt er gemt i spejlet, men nogle af splinterne sidder stadig i mit hjerte – og de g?r ondt. Vinger Du gav mig vinger – s? jeg kan flyve, Du gav mig h?b – s? jeg kan smile. Du broderede min sj?l med en tr?d af k?rlighed, Og jeg t?ede op – hvorfor skulle jeg blive overrasket? Du kyssede mit hjerte s? ?mt, At jeg troede p? dig som et mirakel. Men du elskede mig ikke – du spillede bare Med k?rlighed og ?mhed – som en god skuespiller. Vi er begge voksne, og vi forst?r alt, Forelskelsens spil er ikke noget nyt for os. Men jeg vil gerne tro p? dig – eller sk?bnen, Hvor jeg spiller Ophelia, og du – Casanova. Du gav mig vinger, jeg kunne flyve. Men vi kunne ikke klatre op p? bjerget sammen, Og jeg vil ikke mere lyve for dig. Jeg forlader scenen – og dig – jeg vil ikke spille dit spil mere. Wings You gave me wings, so I can fly, You gave me hope, so I can laugh. You untied my soul with a thread of love, And you heal my wounds – why should I be surprised? You kissed my heart so tenderly, That I believed-you are a miracle, But you did not love me – you just played With love and tenderness – as a good actor. We are both adults and understand everything — The game of love – for us, it is not something new, But I want to believe in you – or in faith- That on stage I’m Ophelia and you’re – Casanova You gave me wings – so I could fly, But we should not climb to heaven together. I will not lie to you anymore — I’m leaving the stage. I will not play your game – any more. Engel Englen m?dte du i ham, da han r?rte dig med et blik, et smil, en positur, en s?rlig duft af vaniljeis eller den f?rste duft af liljekonvaller. Du ville gerne v?re forelsket i ham. Sommetider stoppede han p? vejen, og du rakte et stykke papir med dit telefonnummer og et ord frem: ring. Da englen endelig ringede, blev du glad, og da han dukkede op i dit hus, s? du igen hans smil og ?terisk, lette elegance. Du ?nskede at din engel aldrig mere forlod dig. Og nogle gange blev englen hos dig. Den f?rste uge med englen var himmelsk. Englen lo og du lo med ham. I legede og kastede med puder, spiste is med samme ske, stod op midt om natten for at t?lle stjernerne p? himlen i en mennesketom park. Englen levede hos dig, mens du levede dit s?dvanligt liv – med arbejde, penge, mad og tr?thed. Og englen begyndte at f?le sig trist. Han gr?d, n?r du kom tr?t hjem fra jobbet og vendte dig v?k fra ham om natten. Hans ?jne blev r?de og hans n?se h?vede. Han elskede dig som f?r, men du havde ikke tid til ham, og s? forlod englen dit liv. Nogle gange dukkede en forretningskvinde op i stedet for ham. Hun forberedte dine middage, str?g dine skjorter og f?dte dine b?rn. Ofte var hun tr?t, og kun lejlighedsvis mindede hendes udseende om den engel, som kom til dig en dag – men det var sj?ldent. Over tid blev kvinden forvandlet til en heks – gammel, mumlende, med vissen hud og matte ?jne. Der var ingen engel i hende mere. Jeg er din engel. Men du ser ikke, at jeg sidder p? dit d?rtrin og venter. Jeg er der. K?rlighedens hav Jeg v?gner om natten med f?lelsen af, at jeg ikke kan huske, hvem jeg er. Omkring mig er m?rkt. Jeg r?rer min krop, ansigtet, r?rer h?ret. Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her i m?rket? Jeg lukker mine ?jne, og pludselig f?ler jeg, at jeg sv?mmer i k?rlighedens hav. Min seng udstr?ler k?rlighed – den elsker mig og st?tter min ryg. Min dyne omfavner mig forsigtigt, og puden tager imod og krammer mit hoved. V?relset er fyldt med k?rlighed. Luften er frisk og let, og m?neskin str?ler igennem vinduet. I dag er det fuldm?ne og endda m?neform?rkelse – m?nen er blodr?d. Jeg ser gennem gardinerne, at m?nelyset fylder en del af sovev?relset. Jeg tr?kker gardinerne fra og ligger under den varme dyne. Foran mig uden for vinduet er fuldm?nen – en rund, gr?hvide s?lvm?nt. Den h?nger i venstre hj?rne af mit vinduet. Og jeg f?ler, at m?nen og jeg bader sammen i k?rlighedens hav. Omkring os er nattens tavshed. S? v?gner pludselig en fugl, den pipper kun ?n gang, og bliver s? tavs igen. Man synger ikke ved fuldm?ne. Lyde er overfl?dige. De er ikke n?dvendige i nattens mysterium. Stilheden er fyldt med nattens k?rlighed, og s? begynder universets skuespil. M?nen glider ind i jordens skygge, og dens farve ?ndres, som hos en ung pige, der ved et uheld r?rer en ukendt, tilf?ldig nabo i biografens m?rke. F?rst er den kun rosa, s? r?dmer den, og derefter bliver den helt r?d, samtidig med, at den bliver opslugt af jorden. Jeg er hypnotiseret og f?lger hvert sekund af naturens magi. M?nen fascinerer mig og udstr?ler samme sk?nhed, som tropiske natblomster. Jeg er i dyb trance. Jeg h?rer susen for ?rerne, som et usynligt havs b?lger. K?rlighedens hav omslutter mig. Men m?nen er i mellemtiden begyndt at vokse igen, og jeg ser, hvordan m?nens sl?r forsvinder, den bliver bleg og igen kridhvid. Magien er forbi, og jeg falder i s?vn, men f?ler stadig den universelle k?rlighed omkring mig. Ingen banker p? min d?r. Ingen ?nsker at komme og sove sammen med mig. Men hele universet elsker mig. Jeg er forelsket i den lyser?de, rosa m?ne. Vi er s?stre. Vi er ens. Dansen er d?d I g?r dansede jeg p? scenen, og pludselig stoppede dansen i mig – den var d?d. Fra dette ?jeblik kunne jeg ikke huske dansens trin. Og s? inds? jeg, at denne dans var en anden persons projekt. Jeg forstod p? ?n gang alt og forlod scenen. Publikum klappede alligevel, de forstod ikke, at dansen inden i mig – en andens dans – var d?d. Tilskuerne sad ogs? i salen den dag, for at se og nyde andre menneskers projekter. Og jeg inds?, at jeg altid var involveret i andres projekter. Fra den dag jeg blev f?dt. Jeg var mine for?ldres projekt, og de levede ogs? i andres projekter. Jeg voksede op som deres projekt, dimitterede fra skolen, som var skabt af andre. Bagefter gik jeg p? universitetet og videre ud i livet – for at deltage i andres projekter, eller projekter skabt af andre. Det var lettere for alle at leve p? denne m?de. Jeg blev gift, fordi jeg blev tvunget af en andens projekt, som hed: lykken trives kun i en heteroseksuel familie. Jeg begyndte at undervise elever p? universitetet og gentog ordene fra andres projekter – som ikke var skabt af mig. Jeg tog hver dag t?j p?, som var lavet af andre. Jeg sang andres sange, som jeg havde h?rt i radio og p? fjernsyn – alle de projekter var ikke mine. Конец ознакомительного фрагмента. Текст предоставлен ООО «ЛитРес». Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию (https://www.litres.ru/irina-bjorno/splinter-metoo/?lfrom=688855901) на ЛитРес. Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.